Kategoriarkiv: taknemmelighed

Når hjertet smiler

Endnu engang har Knitting Bee og tæpperne ført mig sammen med spændende mennesker. 
I sommers da jeg var på Roskilde Festivalen kom Rikke Sommer fra bloggen Mental forstoppelse forbi, strikkede på en lap og vi tog lidt billeder af hinanden. Og så har vi fulgt med hist og pist hos hinanden.
Nu havde Rikke brug for mig og jeg havde brug for Rikke.

Hun skal i gang med at lave SEO – søgeoptimering, og jeg skal i gang med at undervise i netop SEO.
Så Rikke kom til mig og vi havde et par gode timer, hvor mange ting blev gennemgået.
Og da vi var færdige var jeg glad og tilfreds. 
Og så trak Rikke tape og et gavekort op til en overnatning i hendes skønne
Det gik lige i hjertet på mig!
Tænk at jeg skal beæres med det!

Nu har jeg hængt det op på min dør i mit værksted Skønvirke
Og så glæder jeg mig! 
Jeg tror jeg vil bruge det til at tage en døgn ALENE, med tanker og planer.
Jeg glæder mig – livet er godt.

Ps. Hvis du vil vide mere om søgeoptimering 
og hvad du kan bruge det til så læs mere her: 

Timer ønskes.

Jeg er ved at lægge brikker i det puslespil, der skal blive mit nye arbejdsliv. 
Brikkerne er skønne, med smukke farver og klare følelser. 
Der er ro og glæde. Latter og kreativitet. 
Jeg har summet med brikkerne rigtig længe – måske et år? 
Jeg har dem som sommerfugle der blafrer tæt i mit sind og i mine tanker. 
Jeg har væbnet mig med tålmodighed – 
de skal finde deres pladser, så brikkerne falder i hak og jeg kan se billedet. 
Og der skal endnu lidt tålmodighed til eller er det måske bare et lille fundament der skal til? 
Det fundament hvorfra jeg ved at enderne kan mødes, ved at der er fred til glæden og sommerfuglenes liv, så det nye liv for alvor kan folde sig ud?
Jeg har kastet mine brikker op i luften, hvor de flyver som sommerfugle. 
Nu kaster jeg en ny brik op og den sommerfugl sender jeg til dig. 
På brikken står der ”timer” og mit spørgsmål til dig er: 
Har du nogen ide til hvor eller hvordan jeg kan få 2, 5 eller måske 7 timer om ugen? 
Måske ved du hvem jeg er, måske mærker du mit nærvær, 
måske kender du en der brug mine talenter?
Skriv til mig for stort og små – alt modtages med kyshånd 
kontakt @ knittingbee.dk

Mere ‘guld’

Mon ikke det er tid til at jeg viser min livserklæring fra Milas frem… ?
Det tog mig 9 md at få det lavet færdigt og jeg er Milas taknemmelig for deres tålmodighed og lydhørighed.
Det er så smukt og lige det jeg ønskede.
-
Og så med smykket i hus blev min fejring af min 40 års fødselsdag afsluttet – troede jeg,
men se lige hvad jeg fik af min svigerinde!!!
 Mere guld – moskusuld fra Grønland!
Jeg har aet på det i flere dage nu og overvejet hvad det dog skal blive til, og om jeg måske skulle lokke min dygtige søster til at strikke noget fint hulmønsteret til mig…
  

Tæppernes fortæller..

det er mig – og det er en ret god titel, jeg der fik.
Tæpperne tog mig jo med på tur i sidste uge – de skulle nemlig i avisen.
Artiklen blev bragt i Amager Bladet og jeg syntes at journalisten virkelig har forstået at skrive en god artikel.
Artiklen kan læses her

på billedet her er jeg ved at fortælle om den kommende Hangout som kommer til at foregå d. 13. november kl. 20.30 på google+ 

Knæk Cancer part 2

Det var nu lidt tungt at skrive sidste indlæg, men heldigvis har jeg jo en tæppehistorie som jeg kan snige ind. 
Faktisk sidder jeg sofaen og skriver med tæppet ved min side.

Jeg har skrevet om mit tæppe af livslapper før og syntes da jeg havde skrevet noget mere, men det var vist ikke her… 
Tæppet er jo bla lavet på Rigshospitalet, hæklet ved min søns seng, mens han var i færd med at kæmpe sin kamp mod cancer.
en af de særlige livslapper

 Det er jo mit tæppe – der er særlige lapper lavet med tanker og hjerte hos min elskede, lapper lavet med tanker og håb og ønsker om helbredelse. 
Lapper lavet med frustrerende tanker og drømme om at flytte langt væk og bare være mig. 
Nu er kræften er overvundet og kærligheden holdt
og tæppet ligger i sofaen og bliver stort set brugt hver dag. 

Knæk cancer og husk skyggebørnene

Denne uge er Knæk Cancer ugen og denne uge ser jeg at der er nogen, der har taget et rigtig godt initiativ til at lave julegaver til indlagte børn.
Jeg er mor til et barn der har knækket sin cancer. 
Vi har været på hospital juleaften, mandage, onsdage, lørdage. 
Vi har ventet mange timer på at morgendagen skulle komme med ny svar på prøver. 
Ja tak, knæk cancer, ja tak støt de indlagte børn.
Brødre vel igennem sygdomsforløbet

Men glem ikke dem der står ved siden af – skyggebørnene – de raske søskende.
Jeg har et skyggebarn, han var 10 år da canceren bankede på. 
Vi havde rendt til undersøgelse og prøver, fokuseret på lillebrors bule på benet i længere tid. 
En dag får vi svar. En fredag. 
Vi bliver sendt hjem med besked på at have en weekend, hvor vi laver det vi ikke kan komme til i lang tid; svømmehal, bio, Tivoli. Mor og far er stille. 
Jeg tager store solbriller på og gå til svømning med lillebror. 
Lørdag tager vi i biografen og i Tivoli vi er kede, bange. 
Nå ja måske ikke lillebror, han nyder alle de lækre aktiviteter.
Mandag morgen starter et nyt liv.  
Mange uger hvor skiftevis den ene forældre er på hospitalet, den anden hjemme og er træt og fjern. 
Tankerne kredser evigt om lillebror, om behandling, medicin og angst. 
På hospitalet er der liv og aktivitet. Håb og handling. 
Hjemme er vi bare trætte, lillebror har bivirkinger der gør ham vred, rasende og urimelig. 
Vi bare bøjer af og beder storebror om at tage hensyn. 
-
Der er aktivitet for søskende og hvor søskende kan komme i fokus, men de betaler sørme en høj pris. 
Så min lille bøn er bare at skyggebørnene også huskes.
Jeg får ikke lavet julegaver til den gode indsamling i år, men jeg ved at de vil gøre både børn og forældre glade. 
Til dig der heller ikke får lavet noget eller dig der gerne vil støtte “skyggebørnene” – du kan fx støtte Foreningen Cancerramte Børn - de gør et stort frivilligt arbejde for hele familien.

Nye lapper til Odile

Endnu en skøn aften, regn udenfor, varm chai indenfor og en masse garn.
Dagen stod stod ellers på afbud på afbud, men lidt spændende er det at møde op og se hvad en Knitting Bee på Kaffebar vil byde på.
Det blev til 3 debutanter, hvor af de to af dem fik lært at hækle til remsen om storken der hapser en lille frø
  (ja jeg har jo abstinenser efter at undervise søde unger…)

  

Taknemmelighed

Her er dagens 1.lap lavet af Miri
Jeg har haft en dejlig dag med Odile tæppet.
 Er så mæt at der knapt er flere ord tilbage. 
Jeg er bare taknemmelig.
Over så skønt et sted som Glyptoteket, som står og gavmildt emmer af storhed, ro og drømme.
Over at Knitting Bee bliver så godt modtaget.
Over de skønne mennesker jeg møder i mit liv. 

Knitting Bee no 5 – Godt Liv tæppet

I dag har jeg samlet løse ender og pakket brev til Susanne Wanell – det er hende med den gavmilde strikkepinde-mand 
Jeg fik tegnet oplægget færdigt. 
Tjekket at opskriften passer med den strikkede prøve.
Skrevet brev:
‘Jeg blev både glad og rørt over at få opringningen fra Susanne om at I gerne vil være med til at lave et tæppe.
Der skulle lige tænkes lidt tanker, så jeg kunne finde en måde at gøre det ”rigtigt” på…’

Printet fotos og opskrifter ud og laminere dem.
Finskrive lidt på arket med de store spørgsmål; hvad er historien bag Godt Liv tæppet?!
Og så afsted til posthuset
med hjertet fyldt med glæde og taknemlighed.
God strikkelyst til jer på Fyn. 
♥ 
Vi har alle vores kanter og skygge sider – de fleste af os får kanterne tilpassede og lyset til at skinne ind i skyggerne, så de mindskes.
Når jeg tænker på en hjemløs ser jeg mange kanter og jeg ser skygger der tynger skulderen, og ved at bag alt det findes et menneske, som du og jeg.

Designet til tæppet er lavet kantet og med lys og skygge – med tanke på os alle.
Dette tæppe skal bortloddes til fordel for en hjemløs-organisation