Kategoriarkiv: håndsyning

Sommerfund part 2

Det har været en sommer der har budt på mange gode fund – hvor skal jeg dog starte med at fortælle om skattene?? 
Ved det første køb? Nej for det tror jeg skal være det sidste, for det har jeg planer med! 
Så må det blive det næste og det er også det bedste køb.
Et par underbukser…
Jeg vild med vintage beklædning og drømmer i smug om at sy en fuld garderobe til mig selv
 (Det var Annekata der først gav mig ideen og så fik den et pust fra ham her!)
Jeg har gennem tiden været heldig og finde et originalt underskørt i lidt groft bomuld, med en blonde og en primitiv lukning. Jeg har fundet en lille undertøjsdragt ud i et og nu disse bukser…

(jeg har ønsket mig nogen lige siden jeg så Dronning Elizabeths..!)
De har knaplukning i begge sider og et bånd man kan binde om livet. Stoffet er ret slidt, så det bliver vist mest som inspiration til at sy selv.
Den anden er fundet for et par år siden, men den må da lige vises frem ved denne lejlighed

Se lige de knapper!!

og denne hængerøv ;)

The Army and Navy

Jeg er jo vild med gamle sysager og faldt over dette skønne lille nålebrev i dag.
Det vakte lykke sammen de lækre Tiger uldstoffer som jeg fik for en slik i stofdillen på Jagtvej (den lukker 1. juni!)
Det lå meget beskedent i denne kurvert
Forsiden
Indeni

bagsiden
Ah glæde! og som debut kom der en 14 årig forbi med en kjole der skulle have justeret stropper.
 


Håndvævede viskestykker

Mit favorit loppis i Sverige, hvor man stadig kan være heldig at finde gode sager, holdt loppis i søndags.
Mig afsted med blik for stencil og gamle sy og strikkesager. 


 

Det blev til en stencilskål, et pudebetræk og en art nouveau ramme – jeg elsker den tid så sådan en ramme kunne jeg ikke lade stå.. 

Og så skatten over dem alle
 12 håndvævede hørviskestykke med monoram
Aldrig brugte. 
EN står der og de er vævet omkring 1900, af sælgerens mands mormor 
og nu skal de nydes af mig!

Udsigt til en en charmør og et vattæppe

På 2.dagen ligger jeg i min seng under et elsket vattæppe og er småsløj – og det er rigtig øv for jeg har stadig juleferie og jeg skulle have været ude hos Kristina og lægge planer med de store armbevægelser og det har jeg sådan glædet  mig til …. 
Men som det ses på billedet så har vi det hygsomt, katten og jeg.
Jeg ligger under vattæppet og katten ligger over.
Og så er det sørme tid til at vise billeder af dette vattæppe.
Det rosa vattæppe
Jeg har tæppet fra min mormors hjem. Det lå hengemt i et skab, jeg tror ikke min mormor syntes det var kunstfærdigt nok til at bruge… for pænt og for rosa… Hun var mere til Marimekko, dansk snedkerdesign og sådan noget kunsthåndværk fra 50’erne og frem. 
Jeg ved ikke hvor tæppet kommer fra, men jeg gætter på at det kommer fra min mormors familie. Jeg overvejede kort at det kunne have været købt på et loppemarked, men nej. Så var det havnet på ødegården og var blevet brugt. Dette tæppe er i rigtig god stand, så min mormor har haft en interesse i at gemme det og i at bevare det – i modsætning til at bruge det til at lave textilcollage på!! 
Ergo det må være et tæppe, som har en eller anden historie som jeg så altså ikke kender. 
Det bor ovenpå mit sengetæppe og luner mig når jeg tager en lur eller meditere og så er det håndquiltet.
Tænk engang hvor et møjsommeligt arbejde. 

Stingene på forsiden er fine og små

og dem på bagsiden lidt grovere.

Julemorgen monogrammer

Da jeg var ved at tage strømper på julemorgen faldt mit blik på et pudebetræk med monogram. Så med et ben i strømpebukserne måtte jeg have taget billede, det er jo klart :)

AR
Annelise Rasmussen
som er min bonusforælder.
Der er jo altid historier bag monogrammer, men her er der et lille tvist: 
Annelise fandt sammen med min far i 1976, da Annelise var 27 år.
Annelises mor havde samlet udstyr til sin datter, herunder naturligvis sengelinned; det skulle hun jo have til sit bryllup. Nu var det jo bare sådan at i de glade 70’ere stod der ikke bryllup på tapetet og min far var heller ikke lige deres drømme-svigersøn, så det tog 10 års samliv før brudeudstyrret blev udleveret. 
Det ser ud som om det kun er monogrammet der er syet i hånden.
Så måtte vi jo lige tale lidt om pudevår og til min store glæde kunne Annelise lige finde lidt mere frem.
KR
Katrine Rasmussen
Sjovt at se at hun har valgt et monogram til Annelise der ligner hendes eget.
KH
Katrine Hansen, som var Annelises mor’s pigenavn.
Igen sjovt at se at det var en hel anden stil, før hun blev gift, mon ikke det er Annelises mormor der har lavet og bestemt dette monogram?

Her er det mellemværk

Og her et fint broderi på Katrine Hansens pudevår.
En lille krølle på halen er at da Katrine flyttede på plejehjem, dukkede der sølvtøj op med et andet monogram på… KJ.. og det viste sig at hun havde været gift en gang før hun blev gift med Annelise’s far.
Det syntes jeg jo var lidt sjovt med tanke på hendes holdning til Annelises forhold til min far…

Håndarbejdsmuseum i ødegården

Jeg tog jo en masse billeder i sommers og nu er det vist tid til at komme i gang med at dele dem og fortælle historierne.

Min mor og mormor har været gode til at gemme gamle tekstiler og tøj. Min mor læste etnologi og elskede historier om mennesker og om ting og sager. På et tidspunkt var det tapet rundt om på ødegården der sirligt blev pillet ned lag for lag og eksempler gemt.
I sommers fik jeg lyst til at se nærmere på den der kasse som jeg har flyttet rundt på og som der vist var nogle tekstiler i… Se hvad det egentlig var der stod:

Håndarbejdsmuseum A-hult
skrevet med min mormors dejlige håndskrift. 
Det var og er en hel skattekiste af tekstiler. Mange af dem med sedler påsat med oplysninger om de enkelte sager. 
I dag bliver det min oldemor Ester Thermænius, født Forsman, vasketøjspose, som jeg vil vise jer.
 Min mor her skrevet:
“E.F. født 1878
Vasketøjspose
Fint hørlærred
Fladsømsbroderi
Blomster, blade og monogram, samt “la….kant” og huller. Alt håndsyet.
Monogram E.F. Med blæk mærket Thermænius.
Mærket nr 13.
Sømme maskinsyet.
Som sygeplejerske havde Ester nr 13. Hun var den eneste der turde tage det nr.
Nr 13 er givetvis syet på efter resten af posen er syet, er ikke særlig kunstfærdigt syet.”

Historien om det lille nr 13, det at min mormor der har bevaret posen og min mor der har skrevet historien om posen ned, fortæller mig meget om hvem mit mødrene ophav var og minder mig samtidigt om hvem jeg er.

Jeg er meget taknemmelig over at de har bevaret det.

Tak til Annekata

Dette indlæg må tilegnes Kathrin som har bloggen Annekata.
I efteråret havde blev jeg sygmeldt med stress og depression. Det betød at jeg havde god til at at lede efter gode og inspirerende ting på nettet. Et af stederne blev bloggen Annekata. Den har jeg nu flittigt fulgt og har nok der fra fået den den største inspiration til at lave Knitting Bee og blogge om.
Kathrin gør sig i slow design og i at sy i hånden. Smut selv forbi og gå på opdagelse.

Min Knitting bee har sådan set også udspring i en drøm om at quilte sengetæpper i hånden, men det er et lige lovligt stort projekt, men det er blevet til et babytæppe i silke med blomster quiltet i fri fantasi. Jeg gik i gang til min yngste søn; men det var ikke færdigt. I stedet endte med at blive brugt af min lille niece, 9 år senere.

Jeg har to sønner og jeg syntes det er så dejligt med en lille niece. Nu har jeg lige fundet en gammel dukke seng/kurv, som jeg skal sætte i stand. Halvdelen af det jeg faldt over ved den seng var de puder der fulgte med; de var håndquiltet:

Nu er jeg ved at sætte den i stand og quilter et lille tæppe inspireret af Annekata: