Månedsarkiv: september 2012

Taknemmelighed

Her er dagens 1.lap lavet af Miri
Jeg har haft en dejlig dag med Odile tæppet.
 Er så mæt at der knapt er flere ord tilbage. 
Jeg er bare taknemmelig.
Over så skønt et sted som Glyptoteket, som står og gavmildt emmer af storhed, ro og drømme.
Over at Knitting Bee bliver så godt modtaget.
Over de skønne mennesker jeg møder i mit liv. 

Garnet til Odile tæppet

Jeg har vist dette billede mange gange. men jeg er så vild med det det garn, at jeg lige vil fortælle, hvad det er for noget garn.
Det tykke er hvide garn er babyalpaca og virgin merino, som jeg har indfarvet med cochenille, 
det er blevet to nuancer rød.
Den tynde hvide er en ren alpaca, som jeg har indfarvet med rødtræ. 
Det er blevet til en svag rød, og tre nuancer orange.
De røde er begge en blanding  af cashmere og lammeuld i to forskellige kvaliteter. 
Ps jeg er helt vild med den røde sal på Glyptoteket, går altid rundt og studere detaljerne i farverne og derfro glæder jeg mig helt vildt til på søndag når jeg skal sidde, der og hækle.

 

Odile tæppet på Glyptoteket 30. september kl. 13-?

Det er tid til at mødes og få lavet flere lapper til Odiles tæppe.
Derfor sætter jeg mig med garn i Glyptotekets store røde sal denne søndag – det museum er så fredfyldt og jeg bliver glad og opløftet af at være derinde. Det er lige stedet for mig til at sende Odile gode tanker. 
Kom og hent noget garn, få inspiration (evt lær at hækle) og find et sted, hvor du kan lave en lap og gerne flere, mens du kan sidde omgivet af gode vibrationer og smuk knust. 
Medbring gerne en hæklenål i str. ml.3.5-5
Der er ingen entre om søndagen.  
Håber vi ses 

Ren kærlighed!

Jeg har så ofte ønsker at efterligne noget autentisk rustik og det er aldrig lykkedes.
Derfor er det en dobbelt fryd at ordne vægge i mit nye værksted; hver gang der fjernes et lag plastikmaling og væv, kommer der det smukkeste stykke væg til syne. 
Hver gang jeg lirker til stukken, falder der maling af i store flager og perfekt ren stuk står tilbage i skønne nuancer, der sammen med væggen hvisker om blød uld i.
En grim revne får et lag spartelmasse, men det piner mig lidt at det skulle til. Når jeg vover at se på det efter 5 min ligner det en krakelering der danser hen over vægge og mit hjerte bobler af fryd! 

Livslapper

I øjeblikket går det stærkt med at fortælle om hvad Knitting Bee er. 
Det er dejligt og dynamisk, som luft under mine vinger og tanker.
Men tæpperne kan jo vitterligt så meget! 
I dag læste jeg indlægget her på Odiles blog og kan mærke at der skal hækles på det tæppe. 
Nu skal det snart være færdigt!! 
Det bløde, stærke og smukke garn, skal lægges om Odiles ryg, så varmen og alle vores tanker kan hjælpe hende med at heale! 
Tilmeld dig her hvis du vil følge lidt tættere med i det tæppe.

"Hvad er det der tæppe noget.. ?"

“har du ikke en elevatortale..?”
Uha og så skulle ordene jo bare flyde frit fra hjertet – 
det gør det også nogen dage. 
Andre dage skal jeg lige lukke øjnene og huske hvordan det enklest beskrives, 
men det er jo ikke bare lige så nemt at forklare. 
Det var en af årsagerne at tæpperne kom ind til byen forleden – når tæpperne, garnet og strikkepindene er i mine hænder, flyder ordene mere frit – som det hjerteblod det er. 
Men det er jo godt at have ord der fortæller, så det ikke bliver så indforstået, så nu har jeg skrevet historien om Knitting Bee. 
 Du kan finde den her på bloggen.

Dagens spørgsmål..

“Og hvis du blogger om det nu, stiller jeg dig ikke nye spørgsmål!”, har manden lige sagt!
Forud var han begyndt at filosofere over om det at strikke er tryghedsøgende, ligesom at bruge en sutteklud.. 
Mit svar var øjne der blev spærret op…
så fortsatte han med om mon man kan blive afhængig af at strikke?
Hvad kan jeg svare…