Månedsarkiv: maj 2011

Kip – knit in public 18. juni kl.13.30 – 14.30



Jeg har længe syslet med tanken om at lave et fælles tæppe af “lapper” som mange har været med til at lave.
Forleden så jeg så at det snart er World Wide Knit in Public Day – strik offentligt dag… og det falder sammen med en fest på den skole, hvor jeg arbejder som håndarbejdslærer.
Jeg elsker jo at undervise og sprede glæden for håndens arbejde og ofte spørger forældre, venner og bekendte om jeg ikke kan lære dem at strikke eller hækle. Jo det kan jeg og jeg vil det gerne, men hvordan skal det lige foregå…?
Jeg har så endelige fået formet en ide som forener mine tanker om at holde strikke/hækle aftener for dejlige mennesker, med lysten til at lave et fælles tæppe: En Knitting Bee.

Projektet går ud på at mødes ca. 1 gang om måneden og hækle eller strikke en lap til et fælles tæppe.
Jeg har skrevet et manifest og et lille regelsæt, så vi har noget at arbejde ud fra – det kommer på lidt senere.
Min arbejdsplads vil gerne låne mig lokalerne og sponsorer garnet. Div. strikkepinde og hæklenåle tager I, der møder op selv med – ellers kan vi nok finde et par til låns.

Hvad skal der ske med Tæppet?
Det bliver et skønt tæppe som vi bortlodder når det er færdigt. Skolen har lovet os at vi gerne må bruge en af festerne – fx skolens julemarked til at sælge lodderne og til at udtrække vinderen.
Som tak for garn og lokaler vil jeg bruge overskuddet til at købe et vægskab til at udstille forskelligt at skolens elevers håndværk. Dermed håber jeg også at vores “knitting bee” projekt vil hjælpe med at sprede interessen for håndarbejde.
Projektet vil jeg løbende dokumentere både på FB og her på bloggen og så håber jeg at det er starten på mange lækre og personlige tæpper.

Man tager en hæklenål og en rest garn…

Dette er mit tæppe og dets historie.
Jeg har kunnet hækle siden jeg var barn og sad i min farmors stue og nørklede med hendes rester, mens uret tikkede afsted og slog sine alvorlige slag en gang i timen.
Da jeg blev teenager hæklede jeg mærkelige hatte og tasker , som nok var mere unikke end kønne.
Jeg lagde hæklenålen på hylden og her fik den lov at ligge indtil min søster et år begyndte at tale om et hæklet sjal, som hun ønskede sig og mente jeg kunne lave… Jeg kan godt lide at lave gaver, så det var et godt og fromt ønske.
Jeg fik fat i garn, mønster og hæklenål – en meget lækker en i ibenholdt, og fik lavet et fint sjal. Det var ikke så svært – bare lige 50-60 lapper, så sådan et måtte jeg også selv have.
Jeg købte noget rigtig lækkert “Nicolaj” uld-silke garn – ja det koster lidt, men nøj! det var en fornøjelse at arbejde med og farven en dejlig og smuk turkisblå.
Da jeg var færdig med sjalet havde jeg er rest af mit skønne garn og en dag jeg bladrede i et boligblad faldt jeg over et billed af et tæppe af hæklede lapper.
Sådan et kunne jeg jo lige lave, så jeg lavede min egen opskrift på en lap og gik i gang. Jeg havde en mængde grå og sort garn, så de kunne bruges og så købte jeg bare liiiige en lyserød og en brun – stadig i det lækre garn og hæklede myreflittig når som helst.
Bunken med lapperne voksede, jeg havde et sindrigt system i at lave lige mange af hver kombination og en gang i meller købte jeg bare liiiige lidt mere garn…
Enkelte lapper lavede jeg i flere forskellige farver. En var fx på vej hjem fra ødegården, hvor jeg sad og tænkte på hvor meget jeg elsker min mand – det betyder den lap. Andre lapper har andre betydninger, både glædelige og sørgmodige.
-
Mit tæppe endte med at tage 5 år at lave incl at sy det sammen og hækle kanten udenom.
Min lille rest endte med at blive det rene “suppe på en pind” projekt; tæppet vejer 1,5 kg.





En Knitting Bee må have et manifest.


Et manifest må der til og det er skrevet. Det klør i mine fingre efter at offentliggøre det, men nej det må lige vente et par dage endnu. Mens I venter må nyde dette billede og måske slå et smut forbi facebook siden Knitting Bee.

Billedet er af et tæppe jeg har fundet i mine morforældres gemmer. Mine morforældre, Birgitta Thermænius og Poul Dam, var lærere på højskolen Magleås i en årrække, blandt andet i “vinteren 60-61″, som der er broderet på tæppet.
Tæppet er strikket af mange forskellige rester, i forskellige kvalitet og det er tydeligt at det er forskellige der har strikket. Nu varmer det mig og jeg nyder at tænke på de mange hænder der har lavet tæppet.

Quilting Bee

En quilting bee er traditionelt en forsamling kvinder der mødes for i fællesskab at lave eller færdiggøre en quilt.

At lave en quilt er et kæmpe arbejde og skulle tæppet bruges til at sove med kunne det være vigtigt at få det færdigt hurtigt.
Derfor inviterede man naboer og venner til at komme og hjælpe.
Nogen siger at i Usa før i tiden var quilting bee’s det vigtigste sociale samlingssted for kvinder – næstefter kirken.

Jeg har længe tænkt over om jeg kunne lave en quilting bee, men det har ikke rigtig passet ind.
Men nu tænker jeg en
Knitting Bee

hvor vi strikker og hækler et tæppe i fællesskab – det kan jeg få på benene.
Bare vent og se…