Kategoriarkiv: familie

Historien om mit tæppe i Hendes Verden

Mandag 28.1. er historien om mit hæklede tæppe i Hendes Verden.
Jeg har modtaget bladet og det gav et gib i mig da jeg så “sætningen “Da Theas dreng fik kræft” 
Det er så længe siden, men det sidder jo i mig.
 Det var så ubegribeligt at forstå at Felix var syg! 

Dette billede er taget en søndag i september 2006, 2 dage efter vi fik at vide at han havde kræft og dagen inden den helt store behandling startede. 
Og stadig når jeg ser det her billede kan jeg slet ikke forstå at Felix var syg….
Herunder er et billed fra mandagen. 
Felix var 5½ år og hver gang!! døren gik op, syntes han det var evig sjovt at spille død! 
Det syntes vi andre ikke, men ja børn bearbejder jo tingene på andre måde..

 -
Efteråret 2012
Felix, frisk og glad her til koncert med Det Danske Drengekor
-
Her er der en af de “særlige lapper” fra mit hæklede tæppe.
lær at hækle
Vil du have opskriften til tæppet?
Jeg sender den ud i en kommende udgave af – skal liiiige have skrevet den ned ;)
Knus,
Thea

Knæk Cancer part 2

Det var nu lidt tungt at skrive sidste indlæg, men heldigvis har jeg jo en tæppehistorie som jeg kan snige ind. 
Faktisk sidder jeg sofaen og skriver med tæppet ved min side.

Jeg har skrevet om mit tæppe af livslapper før og syntes da jeg havde skrevet noget mere, men det var vist ikke her… 
Tæppet er jo bla lavet på Rigshospitalet, hæklet ved min søns seng, mens han var i færd med at kæmpe sin kamp mod cancer.
en af de særlige livslapper

 Det er jo mit tæppe – der er særlige lapper lavet med tanker og hjerte hos min elskede, lapper lavet med tanker og håb og ønsker om helbredelse. 
Lapper lavet med frustrerende tanker og drømme om at flytte langt væk og bare være mig. 
Nu er kræften er overvundet og kærligheden holdt
og tæppet ligger i sofaen og bliver stort set brugt hver dag. 

Knæk cancer og husk skyggebørnene

Denne uge er Knæk Cancer ugen og denne uge ser jeg at der er nogen, der har taget et rigtig godt initiativ til at lave julegaver til indlagte børn.
Jeg er mor til et barn der har knækket sin cancer. 
Vi har været på hospital juleaften, mandage, onsdage, lørdage. 
Vi har ventet mange timer på at morgendagen skulle komme med ny svar på prøver. 
Ja tak, knæk cancer, ja tak støt de indlagte børn.
Brødre vel igennem sygdomsforløbet

Men glem ikke dem der står ved siden af – skyggebørnene – de raske søskende.
Jeg har et skyggebarn, han var 10 år da canceren bankede på. 
Vi havde rendt til undersøgelse og prøver, fokuseret på lillebrors bule på benet i længere tid. 
En dag får vi svar. En fredag. 
Vi bliver sendt hjem med besked på at have en weekend, hvor vi laver det vi ikke kan komme til i lang tid; svømmehal, bio, Tivoli. Mor og far er stille. 
Jeg tager store solbriller på og gå til svømning med lillebror. 
Lørdag tager vi i biografen og i Tivoli vi er kede, bange. 
Nå ja måske ikke lillebror, han nyder alle de lækre aktiviteter.
Mandag morgen starter et nyt liv.  
Mange uger hvor skiftevis den ene forældre er på hospitalet, den anden hjemme og er træt og fjern. 
Tankerne kredser evigt om lillebror, om behandling, medicin og angst. 
På hospitalet er der liv og aktivitet. Håb og handling. 
Hjemme er vi bare trætte, lillebror har bivirkinger der gør ham vred, rasende og urimelig. 
Vi bare bøjer af og beder storebror om at tage hensyn. 
-
Der er aktivitet for søskende og hvor søskende kan komme i fokus, men de betaler sørme en høj pris. 
Så min lille bøn er bare at skyggebørnene også huskes.
Jeg får ikke lavet julegaver til den gode indsamling i år, men jeg ved at de vil gøre både børn og forældre glade. 
Til dig der heller ikke får lavet noget eller dig der gerne vil støtte “skyggebørnene” – du kan fx støtte Foreningen Cancerramte Børn - de gør et stort frivilligt arbejde for hele familien.

Off topic – spillekort med historie

Det hænder at folk ser på mit arvegods og anbefaler mig at komme af med det. 
Ja ja jeg ved det godt, jeg har for meget og en af undskyldningerne er at vi arvede det for tidligt til at kunne slippe, en bedre undskyldning er dog at jeg ofte falder over sjove ting og sager i gemmerne. 
I dag var det spillekort. 
Vi elsker at spille i vores familie og jeg elsker ordentlig kort. De må ikke være grimme, nye og glatte. I sverige har vi dog nogle der er alt for gamle og klistrede, men midt i mellem er godt. 
Dagens fund: 
Her et helt  gennemførte og lækkert sæt – dem kommer jeg til at nyde!
 

 

 Lækker design er godt, men et læderetui lover sørme også godt
       
Conference Interparlementaire, Madrid 1976
  
Min morfar sad i folketinget i en årrække og har deltaget i denne konference, og fået dette sæt

Og så er det smukt jugendstil, men hov..
Mao Tse-Tung?? 
Hitler, Stalin, Arrafat, Kennedy, Haile Salasi, Fidel, Indira, L. King?


Og så kronen på værket: Dronning Margrethe i selskab med Che Guevara, Baudouin 1. og en pave.

Vi har snuppet et spil rommy, fik grinet stort over sammensætningerne.
og det kunne så få mig til at spille med mærkelige kort ;)

At være nogens..

Jeg er ret så opslugt af alle de historierne og af at bemærke dem, tage billeder og fortælle dem videre.
Nogen gange skal jeg så bruge et foto af mig selv og dem er der sørme ikke så mange af..

Men så mens jeg sov tog Felix et af mig – jeg havde jo lige taget det af ham under tæppet…
Som han sagde; du så så sød ud 

Og ja jeg er jo nogens mor og ligeså meget som mindet om min mor betyder for mig, ligeså meget betyder jeg for to andre.
Felix på 10 år er min yngste og i øjeblikket er jeg god til at huske at læse og synge for ham. Putte med ham i sofaen og sådan noget, som jo ikke varer evigt.

Skal der lige lidt historie om tekstiler ind, så anes der er T på min pude; der står TB og det undre mig, eller jeg er blevet glemsom, for det er kun min mormor der har BT som initialer og det plejer at stå som BT.. pyt det er dejligt at sove med. Om mig har jeg et kæmpe sjal, som strikkede da min morfar døde (et par måneder forinden havde jeg aborteret og da strikkede jeg gennem tårerene et dejligt blødt sjal – i en ugly farve) og så var der lidt sorgarbejde i at strikke endnu et sjal. Jeg brugte restegarn og der var desværre ikke nok så det er mærkelig 3-farvet. Nu ligger det i ødegården og varmer dejligt fx når jeg skal sove.

Vinter i det tyste

Vi kom til Sverige søndag eftermiddag – til et koldt hus, så koldt at det tog flere time, før vores ånde ikke kunne ses længere. Ved sengetid var temperaturen i nærheden af 15 g.
Så den yngste fik lov at sove i midten.

Under tip-oldemors tæppe.

Her er tyst og snedækket, og historier om Dora og hendes tæppe må vente. Nu skal jeg bage semlor og kanelboller, spille spil og vente på eftermiddagens gæster.

Kærlighedsringe

Jeg har jo fået en ny ring – en kærlighedserklæring fra min mand, og jeg skal lige finde ud af hvilken finger den sidder bedst på, så den flytter lidt rundt.

Når den sidder sammen med min vielsesring sidder den så løst at de laver en lille ringlelyd, som minder mig om min mormors ring. Nu ligger den hos mig og indimellem tager jeg den frem og ryster den lidt så den siger den velkendte lyd…
Ringen er en samisk vielsesring, som min oldefar gav til min oldemor. Det er en ring man sætter en lille ring på for hvert barn man får. 
Den lille krølle er at da min oldemor fik ringen, var min oldefar gift med en anden kvinde, med hvem han havde 6 børn. Ringen som min oldemor, Ester, fik havde 7 små ringe på, som et løfte om at de nok skulle få et fælles barn. Jeg mener at hans første kone døde og at de derefter giftede sig og fik min mormor, Birgitta i 1916.

Se historien om den gifte mand, den gentog min mormor. Hun havde et forhold som hun altid beskrev som meget lidenskabligt og kærlighedsfuldt. Hendes livs store kærlighed. Han var desværre gift med en sindsyg kvinde som han ikke kunne forlade pga hendes sind. Meget dramatisk og intenst.
Og derfra findes også en lille æske med en lok hår og en ring. Ringen er intet værd, plejede min mormor at fortælle, men de havde købt den så de kunne tage ubemærket på hotel….
(Jeg har altid sukket drømmende over den historie, men jo ældre jeg bliver jo mere falmer den historie og et omrids af noget med løgne og utroskab toner frem…Jeg har nok læst et par dameblade for meget ;) )





Min mormor fik ikke denne mand, hun fik min morfar, Poul. De var meget moderne der i 1950 og blev gift først borgerligt og dernæst kirkeligt. Min morfar, Poul Dam, tidl. mf for SF,var fortaler for at de to ting blev skilt ad. De valgte at min mormor beholdt sit eget navn og faktisk helt frem til min morfars begravelse i 2000, mødte vi folk, der ikke kunne forstå det – bedemanden, der havde begravet min mor, oldemor og mormor, blev ved med at tro at min oldemor var min morfars kone… grrrrr, men nogen egentlig vielsesring tror jeg faktisk aldrig de havde, men der findes denne ring, som er lavet af en krystal, som min morfar havde med hjem fra en rejse engang. (den vejer h a til.. ;) )

Så er der min morfars mor, Dora. Hun havde 3 ringe, som jeg mindes at hun brugte; en forlovelsesring med et stort R på,R for Rasmus, sin vielsesring og så denne ring som hun fik lavet af Rasmus vielsesring, da han døde.

Det er så min samling af ringe med historie.
Hvad med jer? Hvilke historier ligger I inde med?

Helligtrekonger

Dagen går på hæld og i dag har jeg tænkt på min morfars mor – Dora (det kommer der mere om en anden dag), men i aften er det jo Helligetrekongers aften. Ikke at vi gør noget ud af det – jo det er min søsters og nevøs fødselsdag, men det er jo en helt anden sag ;)
Da jeg var barn sagde min mor, at vi ikke smed juletræet ud før Helligetrekonger – 6. januar. På min og Felix skole dryppes der trearmede Helligtrekongers lys, men ellers ikke noget.

Men Dora, hun fortalte at de unge piger før i tiden, stillede sig foran et spejl med et stearinlys i hånden og sagde følgende:

Hellige konger tre
sig mig i denne nat
Hvis dug jeg skal brede
hvis seng jeg skal rede
hvis brud jeg skal være
hvis navn jeg skal bære med ære
og så ville ens kommende mand vise sig i spejlet….
Jeg havde omhyggeligt skrevet remsen ned og tog den frem over et par år – som regel glemte jeg jo hvilken aften altså om aften d.5 eller d.6…. og betød det mon noget om det var den ene eller anden aften.. ?
Jeg kan huske at jeg stod foran mit gamle vippespejl – jeg var vel 13 år? og fumlede med lys og seddel og en lille rædsel – der var nemlig en lærer der en gang havde fortalt en gyser historie med et billede der tonede frem i et gammel spejl, så det var med lige del romantisk spænding og dyb rædsel…. sjovt nok… vil I tænke jer… jeg må have gjort noget forkert for der dukkede ikke nogen mand frem i spejlet. Og vil I tænke jer… jeg blev gift alligevel ;) 
Der er lige et par timer mere at nå det i hvis der er nogen unge piger derude, der er nysgerrige.. 
Lille ps:
Vippespejlet på billedet er det samme som den gang og det har godt med sorte pletter. Det stod på mit værelse og jeg var ganske rædselsslagen når jeg skulle sove, så det blev til at jeg hver aften måtte hænge noget over, så jeg i hvert fald ikke ville komme til at se det, hvis nu…. hvis nu… der tonede en død mand frem….

Udsigt til en en charmør og et vattæppe

På 2.dagen ligger jeg i min seng under et elsket vattæppe og er småsløj – og det er rigtig øv for jeg har stadig juleferie og jeg skulle have været ude hos Kristina og lægge planer med de store armbevægelser og det har jeg sådan glædet  mig til …. 
Men som det ses på billedet så har vi det hygsomt, katten og jeg.
Jeg ligger under vattæppet og katten ligger over.
Og så er det sørme tid til at vise billeder af dette vattæppe.
Det rosa vattæppe
Jeg har tæppet fra min mormors hjem. Det lå hengemt i et skab, jeg tror ikke min mormor syntes det var kunstfærdigt nok til at bruge… for pænt og for rosa… Hun var mere til Marimekko, dansk snedkerdesign og sådan noget kunsthåndværk fra 50’erne og frem. 
Jeg ved ikke hvor tæppet kommer fra, men jeg gætter på at det kommer fra min mormors familie. Jeg overvejede kort at det kunne have været købt på et loppemarked, men nej. Så var det havnet på ødegården og var blevet brugt. Dette tæppe er i rigtig god stand, så min mormor har haft en interesse i at gemme det og i at bevare det – i modsætning til at bruge det til at lave textilcollage på!! 
Ergo det må være et tæppe, som har en eller anden historie som jeg så altså ikke kender. 
Det bor ovenpå mit sengetæppe og luner mig når jeg tager en lur eller meditere og så er det håndquiltet.
Tænk engang hvor et møjsommeligt arbejde. 

Stingene på forsiden er fine og små

og dem på bagsiden lidt grovere.