Månedsarkiv: januar 2012

Så er januar ved at være ovre

Som det er nu er januar lidt en udfordring. 
Jeg arbejder på højtryk for at holde mig oven vande og gVis eksempelive mig selv den ro jeg har brug for. Der må heller være lidt for stille i mine tanker end det modsatte.
Der skal lys og mildhed til. 
Der sker gode ting for Knitting Bee som jeg gerne ville dele; jeg har besøgt Katrine fra Ikke Helt Perfekt og det var så konstruktivt, med højt til loftet og ideer der kunne gro. 
Den begejstring vil jeg gerne dele og det gør jeg også en dag. Jeg var bare så glad og høj, da jeg forlod Katrine, men også helt segnefærdig.
Jeg smiler lidt ved tanken, jeg forstår det ikke helt selv – at jeg blive så træt, må bare acceptere at sådan er det lige nu og så tage de hensyn der skal til.
Jeg har mange Knitting Bee ideer og tanker, men de for lov til at være svævende lidt endnu, så jeg ikke tager munden for fuld. Foreløbigt har jeg bestilt lidt garn (5 kg!) i de lækreste farver og så ved jeg at arbejdet med at gøre garnet klart kommer til at gøre mig glad og bringe mig en masse godt.

♥ A bed of flowers ♥

Så er det blevet den stille weekend jeg havde brug for.
Og når jeg passer på mig selv får jeg overskud til det der rigtig giver mig glæde; 
kreativitet. 
Det blev til det næste trin i Knitting Bee kataloget; at lave prøver og opskrifter til de designs jeg har lavet.
Det første tæppe der er arbejdet på er 

♥  A bed of flowers  

Dette tæppes skal både strikke og hækles. 
Sværhedsgrad 2 
- dvs I skal lige have et par bassis ting på plads og så flyver det afsted.



Jeg fik en aften alene hjemme i går og det gav mig en dejlige ro.
Jeg bliver gang på gang overrasket over hvor meget tid og ro jeg skal have alene, for at fungere optimalt..
Nu er her forsat stille herhjemme og jeg har ingen planer. 
Så er kunsten at lade være med at tænke. 
Der kunne jo overvejes om jeg skulle rentegne designs til Knitting Bee kataloget, eller om jeg skulle hoppe i sofaen med den dejlige roman jeg har lånt af Kristina (- og om jeg nu kan koncentre mig om at læse engelsk..)
Så må jeg tage mine “skyklapper” på og holde fokus på det der er lige foran mig. 
Smage rigtigt på kaffen, nyde duften af brødet i oven. 
Og huske det der gør mig glad; at tage et karbad med sterinlys på kanten, god musik i rummet, bogen oven vandet og bag efter tage en kjole på,der svinger når jeg går. 
Og så bagefter bliver det til kreativ nussen i mit rum, mit nye Skønvirke.
Sådan har jeg en meget simpel liste – en mental førstehjælpskasse over ting der kan gør mig glad. 
Hvad med dig? Har du en sådan en liste eller en mental førstehjælpskasse? 
Så håber jeg du vil dele den med mig og med de andre læsere; Det kan være at din liste kan blive reflekser i andres mørke 

Flere reflekser i mørket

 Jeg har summet en del over Odiles kommentar til mit forrige indlæg:

-

“Ved at fortælle andre om hvordan du har det, bliver du mere tydelig.

Som en refleks i mørket.


Jo flere reflekser, jo mere lys. 

Til vi er oplyste.

Det har vi brug for.


Så får vi alle det bedre. Meget bedre.”
-
og også andre steder fra får jeg kommentarer om at der er både vigtigt og modigt at jeg fortæller. Hm..
Det giver mig mod til at lukke mere op og stof til eftertanke.

Jeg forstår godt det Odile skriver men det er svært at tage rigtigt ind, jeg har tidligere holdt mig stille og alene i mørket og tænkt….hm…. tja så har jeg prøvet at finde lys til at dele når jeg kom ud…?…eller..
-
Når jeg henviser til Poul Videbech forelæsning i forrige indlæg er det fordi han siger nogen ting, der er præcist som jeg har og har haft det. Han siger bla:

 “Ord er fattige til at forstå hvor lidelsesfuld denne sygdom er”

 “Det værste ved en depression er ikke at man er ked af det
 – men at man ikke kan fungere rent intelktuelt.

At depression rammer de eksukutive funktioner, dvs evnen til at planlægge og udfører. 

Og det er nettop der jeg kan mærke at jeg ikke er helt på toppen i øjeblikket. Planlægning og overblik er rigtig svært i de her dage. Simple spørgsmål om jeg skal de ene eller andet bliver helt uoverskueligt.  
Det ligger i mit hoved og forhindrer mig i at falde i søvn og når jeg tænker på noget i nærheden af disse emner, så føles det som om “relæ’et” lukker ned.
At relæ’et lukker ned er et meget kendetegnet symptom for mig. Det føles som om nerveceller i hjernen begynder at sitre i hver sin ende, og lukke ned. Små psssst-psssst-psssst-psssst indtil jeg ikke kan tænke. 

Det er virkelig noget af det der er det allermest rædselsfulde, at have det sådan, at føle mig dum over ikke at kunne overskue planlægning og udførelse af små og store ting, alt efter hvor godt jeg har det. Og så at det er så svært at forklare andre hvor slemt det er at være i.
 
Nu deler jeg det med jer, sender en refleks ud i mørket og stoler på at lyset følger med.

pssst..

…..i dag er jeg gæsteblogger hos Odile Poulsen og har lagt garnet og taget strikkepindene ud af munden.
Odile er nemlig holdt op med at tale om sin erfaring indenfor det danske prostitutionsmiljø og det syntes jeg er et tab….

Op til overfladen og hente ilt..

Kan man starte et blogindlæg med et link? 
Jeg har været hos Kristina i dag og talt mere Knitting Bee, strikket og snakket. Det er bare så godt for mig – det er mit januar 2012 boost. Det er så fantastisk at være to der tænker sammen og giver ideerne liv – opnåeligt liv. Det vi drømmer om er absolut opnåeligt – når vi er to der er med til at realisere.
Det er virkelig ilt til mig og min kreativitet.
I går var “officielt” årets mest deprimerende dag…………. hm jeg ved ikke hvad jeg skal mene om så skråsikker en udmelding, men faktum er jeg i de her dage møder mine depressive sider lagt mere end jeg vil være ved. 
Når jeg rundt om i “blogland” møder fx  Mette B, der skriver om depression og har et fast menupunkt “Bryd Tabu”, så ville jeg ønske at jeg var mere modig eller mere åben. Men det er ikke let. 
Jeg er lærer og forældre samme sted og ofte er rollerne mixet godt og grundigt sammen. Og hvem af jer – af mine kollegaer, elever, forældre læser mon med?
På den anden side viser forskning at hver 5. dansker får en depression, så jeg er ikke den eneste…
Nogen gange er det bare et forbistret handicap, når min psyke ikke følger trop. 
Heldigvis har jeg Knitting Bee og Kristina og den cocktail får mig op over vandoverfladen og giver mig ilt og lige foran min næse ligger den smukkeste åkande og vugger.

(og skulle en enkel af jer ønske at vide noget om depression, 
så kan denne udsendelses anbefales. Den gjorde i hvert fald mig meget klogere)


Smukke kvinder, smukke farver, smukke streger

malet af Franciska Clausen
Billedet af Dronningen er herfra 


 Jeg skulle en tur til Hillerød for at bytte en julegave og når man nu har en eftermiddag alene, så kan det noget at gå på museum..
Så jeg fik set særudstillingen om regnenten med kjoler og mange skønne portrætter, af alle mulige forskellige personer gennem de sidste 40 år. Jeg havde desværre ikke min notesbog med, men fik noteret en masse navne på folk jeg vil google ved lejlighed. Og så kan det nogen gange noget at det blive essensen man husker og bruger til sin egen inspiration.

Ingrid her er kommet hjem på væggen, som postkort

Malet af Isaac Grünewald

Franciska Clausen
Malet af  Axel Olsson
Billedet er herfra

 Smukke kvinder, smukke farver og smukke streger …
Museumsbesøg er nu en god ting

Kærlighedsringe

Jeg har jo fået en ny ring – en kærlighedserklæring fra min mand, og jeg skal lige finde ud af hvilken finger den sidder bedst på, så den flytter lidt rundt.

Når den sidder sammen med min vielsesring sidder den så løst at de laver en lille ringlelyd, som minder mig om min mormors ring. Nu ligger den hos mig og indimellem tager jeg den frem og ryster den lidt så den siger den velkendte lyd…
Ringen er en samisk vielsesring, som min oldefar gav til min oldemor. Det er en ring man sætter en lille ring på for hvert barn man får. 
Den lille krølle er at da min oldemor fik ringen, var min oldefar gift med en anden kvinde, med hvem han havde 6 børn. Ringen som min oldemor, Ester, fik havde 7 små ringe på, som et løfte om at de nok skulle få et fælles barn. Jeg mener at hans første kone døde og at de derefter giftede sig og fik min mormor, Birgitta i 1916.

Se historien om den gifte mand, den gentog min mormor. Hun havde et forhold som hun altid beskrev som meget lidenskabligt og kærlighedsfuldt. Hendes livs store kærlighed. Han var desværre gift med en sindsyg kvinde som han ikke kunne forlade pga hendes sind. Meget dramatisk og intenst.
Og derfra findes også en lille æske med en lok hår og en ring. Ringen er intet værd, plejede min mormor at fortælle, men de havde købt den så de kunne tage ubemærket på hotel….
(Jeg har altid sukket drømmende over den historie, men jo ældre jeg bliver jo mere falmer den historie og et omrids af noget med løgne og utroskab toner frem…Jeg har nok læst et par dameblade for meget ;) )





Min mormor fik ikke denne mand, hun fik min morfar, Poul. De var meget moderne der i 1950 og blev gift først borgerligt og dernæst kirkeligt. Min morfar, Poul Dam, tidl. mf for SF,var fortaler for at de to ting blev skilt ad. De valgte at min mormor beholdt sit eget navn og faktisk helt frem til min morfars begravelse i 2000, mødte vi folk, der ikke kunne forstå det – bedemanden, der havde begravet min mor, oldemor og mormor, blev ved med at tro at min oldemor var min morfars kone… grrrrr, men nogen egentlig vielsesring tror jeg faktisk aldrig de havde, men der findes denne ring, som er lavet af en krystal, som min morfar havde med hjem fra en rejse engang. (den vejer h a til.. ;) )

Så er der min morfars mor, Dora. Hun havde 3 ringe, som jeg mindes at hun brugte; en forlovelsesring med et stort R på,R for Rasmus, sin vielsesring og så denne ring som hun fik lavet af Rasmus vielsesring, da han døde.

Det er så min samling af ringe med historie.
Hvad med jer? Hvilke historier ligger I inde med?

Human being vs human doing

Der er lige kommet et bud med blomster til mig. En smuk buket i mange farver.
Den er fra Odile – som tak for hjælpen. 
Jeg har været teknik-support.
Jeg kan tage imod blomsterne og tage dem ind i mit hjerte og jeg kan lade være med at negligere min opgave. At det har ikke voldt mig besvær og ikke taget særlig meget tid, at det er nemt for mig, betyder jo ikke, at jeg ikke forstår, at det har været en stor hjælp for Odile.
Blomsterne får mig til at mindes et af mit første besøg hos Odile. Hun var under uddannelse og skulle bruge klienter. Jeg var også under uddannelse og pengene var små. Men det var meget svært for mig at komme tomhændet, så jeg gik ud i min have og plukkede de fineste blomster, mens jeg tænkte på om der mon ikke var noget jeg kunne gøre til gengæld. 
Efter mit andet besøg sagde Odile meget klart at jeg ikke skulle have noget med.
Puha det var svært.
Flere år senere fik jeg sammen med Odile skrabet så meget i mine lag at jeg kunne se at jeg i mange år, har forsøgt at gøre noget eller give noget, for at blive holdt af, for at have min ret til at være her i verden – jeg har vel nærmest været afhænging af at være noget for andre.
Jeg har altid haft det med at give lige lidt mere, selv når jeg ikke havde flere kræfter, så kunne jeg altid godt liiiiiiige for andre.

Men ikke mere.
Under min depression, hvor alt på mange måder blev nulstillet, er jeg blevet god (i hvert fald bedre) til at sørge for mig selv – bruge iltmasken på mig selv først.. 
Når jeg er i tvivl, tænker jeg helt konkret; ville jeg gøre det her for mig selv? 
Kan jeg svare ja så må jeg gerne gøre hvad det end er, er jeg i tvivl, så må tvivlen komme mig til gode.
Så nu deler jeg af lyst, overskud og fra mit hjerte.
 Denne buket sætter det rigtig meget i perspektiv, for nu kan jeg mærke forskellen. 
Så tak i lige måde, Odile.
 

Knitting Bee på Kaffebar

Onsdag tog Knitting Bee på Ingolfs Kaffebar og så skulle garnet og lapperne til Knitting Bee nr 1 findes frem. 
Nede i bunden af kurven lå min højt skattet motorsavsvante som her været væk siden 2.december, hvor kurven og tæppet sidst var fremme…. ups har det virkelig ligget stille så længe.. jeg har været så optaget af Odile tæppe, Knitting Bee nr 2, at jeg helt har forsømt det første.
Jeg blev rigtig glad over at tage det frem og se på lapperne og huske hvad det var med det her tæppe, hvad det skal bruges til og hvad det har ført med sig.
Hele Knitting Bee tanken opstod ud af World Knit in Public (KIP), som lå samtidig med at min skole holdt sommerfest. I forvejen er der altid forældre der gerne vil lære at strikke, så jeg besluttede at holde KIP på skolen. Herfra tog ideerne fart og Knitting Bee fik form. 
Ideen med det Knitting Bee nr. 1 er at det skal bortloddes til en fest på skolen. Man får 1 lod pr lap man strikker og så kan man også købe lodder. Overskuddet skal gå til en udstillings-montre, hvor håndværk kan udstilles, både elevernes arbejde og folk udefra, der gerne vil have deres ting vist frem. 
Det glæder jeg mig rigtig meget til.
-
  
Vi havde en dejlig aften, som blev beæret med først den ene, som så ringede efter sin kæreste, så kom der een mere og til slut endnu een, der liiiiiige skulle prøve og så var vi 7 der havde været igang med pindende og lapperne hertil aften.