Kategoriarkiv: inspiration

Paying it forward ♥

Mit filter er lidt tyndt i de her dage, sådan er det tit når jeg har haft for mange mennesker omkring mig og for få alenetimer. Så ender jeg med at sanse alt for meget omkring mig og det slider på mig. 
Men i går havde jeg dejlige timer alene med mig selv.
Jeg fik tegnet et nyt tæppedesign, som jeg har kaldt Fireworks/Minna, ja ind i mellem toner en person frem mens jeg tegner…
Mens jeg arbejdede hørte jeg Hay House Radio og der talte de om “paying it forward”, jeg faldt over bloggen om at arbejde med The Big Idea, som også skrev om Martha Steward og om at dele sin viden. Hun slutter sit blogindlæg med at skrive. “I like sharing what I do with others. Martha says to share and teach freely because it does a lot of good.”
Og så.. mens jeg sidder der tikker der to mails ind. En fra Jette der er journalist og vil hjælpe med at formidle kontakt til et ugeblad. Tak, Jette, det betyder rigtig meget for mig. 
Og en fra Katrine fra ikkeheltperfekt.blogspot.com/. Jeg kender hende ikke, men jeg har kommentereret på hendes blogindlæg om videndeling i oktober. Og tænk: hun spurgte om hun måtte give mig en kop kaffe og høre lidt om mit arbejde og min uddannelse mm!
Jeg blev helt vildt glad over at nå helt derud på den anden side af det store internet og selvfølgelig vil jeg dele!
I dag gik turen til Kristina og til de højt-til-loftet-drømme, og hver gang jeg har talt med Kristina er der brikker der falder på plads og gardiner i min kreativitet der glider til side og viser nye sager. 
Tænk engang, hvor rigt er det lige?!
Og så en tak til tålmodige Isa, som vandt min første give away. Vi aftalte at den kunne hentes her i Kbh, men da den stadig stod her i efteråret, aftalte vi at jeg ville skippe den afsted. Det kom den så her efter nytår, ikke særlig flot af mig. Men se så lige hvad Isa sendte til mig:
Et dejligt brev, en elastik med en fin filtet blomst og en hue, som passer rigtig godt.
Så selvom mit filter er lidt tyndt i de her dage, så er livet nu godt  

Så er huset stille

Juleferie er en god ting, men jeg må erkende at jeg har brug for min alenetid!
Alenetid hvor der er ro til mine tanker. 
Jeg elsker min familie højt, jeg har bare så svært ved at lukke mine ører, når de er i nærheden. Snakken, spørgen, kommenteren…. og når det har varet i mange dage bliver jeg til sidst helt ør i hovedet og lukker på sin vis ned. Jeg bliver træt, men kan ikke falde i søvn. Jeg bliver ked og irritabel og så går der gerne lige et par off dage, før jeg for alvor forstår at jeg bare trænger til alenetid.
Og det har jeg i dag og endda flere timer ♥  
Jeg har startet med at skrive med den dejlige Odile. Lytte til Bee Gees – tak til Kristoffer på fb, for at sætte det igang. Og så faldt jeg over en ny blog Rhymes With Magic, hvor hun i dag skriver om at arbejde med ens “Big Idea”. Det var lige hvad jeg havde brug for her til morgen
Mit arbejdsværelse er ved at være et nyt SkønVirke og nu vil jeg lave en kande te og tegne Knitting Bee design’s til mit katalog  

Lutter Idyl – jeg lærte lige noget nyt

Mens jeg har ligget og været småsyg, har jeg været godt omkring i “blogland”.
Således kom jeg forbi Lutter Idyl og så nogle lækre halsrør, som hun har hæklet, delt opskriften på og som en bonus linket til en video vejledning. Den kan ses her:

Jeg husker bedst hvis det har været i hænderne og gud hvor er det altså skønt at man så hurtigt kan få vejledning i nye teknikker.
Min lille bitte test kom til at se sådan ud

En lille udfordring

Min søde mand spurgte mig forleden om man ikke kunne lave noget færdigt på en Knitting Bee aften… Sådan noget én kunne få med hjem – sådan at det ikke kun var et tæppe vi arbejdede på..
Så måtte jeg jo i tænkeboks, for jeg syntes faktisk det er en fed udfordring.

Jeg har ladet mig inspirere af dette broderede stykke fra en skammel og har syslet med hvor lang tid  det tager mig at lave et tørklæde udfra det.. Det kan faktisk gøres på en aften, hvis jeg strikker det ud i et. Om det kan nåes hvis lapperne skal strikkes enkeltvis og derefter monteres – det kommer an på endnu en prøve.

 I morgen skal jeg ud til Kristina – min Knitting Bee gevinst veninde og vi skal lægge krea-planer. 
Og hun skal klart have denne udfordring; hvad kan vi lave i fællesskab på een aften?
Kristina har lige startet en blog http://knittingdiary2012.blogspot.com/ og her har hun i dag luftet en ide til et tæppe… Jeg er på, Kristina :)

Så er jeg klar til jul og

saglig juleferie har lagt sig over mit sind. Der er havnet et lille træ i min stue – et cedertræ som er en del mere funky end vi havde forstillet os, til gengæld skal det bo i haven senere.

Denne aften har jeg brugt i selskab med god musik fra den nye cd med The Civil Wars . Dejlig musik som Signe og Marcus havde med fra England til min fødselsdag.
Og i mens jeg har lyttet, har jeg vandret rundt i blogland og glædet mig over alle de dejlige blogs der findes og som en kæmpe bonus opdagede jeg at AnneKata er begyndt at blogge igen!!  Hun var en af bloggere der virkelig fik mig igang med at skrive og udforske mine ideer og tænk engang hvor det har bragt mig…
Ok ok min depression og revurdering af livet har absolut også gjort sit.. ;)

Men Knitting Bee er bare så stort for mig og det åbner døre, som jeg knapt vidste var der – nja jeg vidste nok de var der, men hvordan de skulle åbnes har været et mysterium og nu er der bare så meget god vind i sejlene og ikke mindst er de mennesker jeg møder med Knitting Bee de helt rigtige mennesker! Vi svinger og har en pingpong som jeg er overbevist om vil løfte sig til spændende højder i 2012!

Glædelig jul til jer alle.

Taknemmelighed og glæde

Jeg bliver 40 år om et par dage og jeg føler, at jeg er et fantastisk sted i midt i liv!
I årevis har jeg fået et dyk omkring min fødselsdag, hvor jeg er blevet ramt af tungsind uden egentlig grund.
I år er der ikke skyggen af det.
I lørdags holdt jeg en dejlig fest med skønne mennesker
- en fest uden stress og med overskud til at nyde de søde gæster og de dejlige flamencodanserinder.
Jeg føler mig fyldt af al den gode energi I alle havde med til mig.
Føler mig rig og fuld af glæde og kærlighed.
Tak for al det gode i mit liv.

Shibori

Jeg her været på et rigtig godt kursus hele weekenden.
Shibori er en japansk tekstilmetode, hvor man reservere stoffet inden farvningen. Det var meget inspirerende at være ude i kreativitettens tegn.

Her et forløb med et tørklæde som jeg først syede i hånden

og syede

og det tog ca 7 timer lørdag aften og nat ;)

Så kom det i farvebad,

blev tørret og klippet op

Og så var jeg godt tilfreds :)

At give min drøm vinger part 3

Knitting Bee er et lille frø i mit hjerte som jeg har givet lov til at vokse. 
Det giver min spontanitet og kreativitet en kærkommen plads i mit liv og jeg har lyst til at følge det og det i en grad, så jeg ikke kan lade være.
Det er skønt at have det sådan!
Derfor er det også stort og glædeligt for mig at jeg kan give mange flere mulighed for at lave og for at modtage et Knitting Bee Tæppe.
Læs mere her: Knitting Bee Tæpper

Odiles tæppe – Knitting Bee 16. november kl. 19

Så er jeg klar til at indkalde til kick off til Odiles tæppe.
Det bliver onsdag 16. november kl. 19 i København. 
Jeg har fået lov at låne Minnas dejlige lokale og her er der plads til ca.10 – 12 mennesker. Hvis du har lyst til at være med kan du kontakte mig via facebook – se menuen til højre.

Her er de to første lapper jeg lavede. Jeg sad i bilen på vej til Sverige og mens jeg hæklede og tænkte på tæppet og Odile, så tikkede der en sms ind fra Odile – sådan er tit med Odile og mig.

På billedet herunder har jeg syet en håndfuld lapper sammen og har filtet dem. Det er en test, og selvom jeg godt kan lide den, så tror jeg at jeg foretrækker at det ikke filtes. Vi får se.

Garnet er mohair, alpaca og lammeuld – noget så blødt og fint <3