Kategoriarkiv: inspiration

Motorsavs-vanter

Så har det været ferietid i det svenske og denne gang fortalte vores nabo, Åke, om vanter som hans mor havde specialdesignet til ham.
Motorsavsvanten med en ekstra finger til gassen! Han havde et par tilbage som han ville gemme til sine efterkommere. Jeg syntes jo klart at han skulle tage og bruge dem og mindes sin mor, Ellen Johansson, men nej de skulle gemmes og i øvrigt er der jo lavet så mange nye smarte arbejdshandsker, at de ikke længere er til gavn.
Altså jeg måtte jo gerne se dem, hvis jeg ville…. Of course!

Da vi skulle hjem gik vi lige forbi for at sige adjø og op af lommen trak Åke et par vanter. Han kunne jo ikke lige finde det fine par, men der var da det her gamle slidte par som jeg gerne måtte få – han ville jo ellers have smidt dem ud.
Ja tak! Det er jo det rene guld for mig! Tænk engang, søde Ellen, som plejede at sidde i slagbænken i køkkenet, med hænder der aldrig var i hvile. Jeg husker at være lille pige og sidde og sludre med hende mens hendes gamle og slidte hænder sirligt skrællede kartofler med en lille kniv. Et af min barndoms små paradiser.

Nu kører jeg rundt i København med mine dejlige og sjove vanter og nyder at tænke på disse to mennesker. Ellen der har fået ideen og ført den ud i livet og Åke der har haft dem med rundt i den store skov.
I dag tog jeg dem med i skole og viste dem til 3. og 1. klasse; motorsavsvanter… det vakte en vis begjestring og ved nærmere eftersyn opdagede jeg at de naturligvis har været lappet.
Prøv lige at se:

Jeg bliver helt rørt ved tanken over den omhu der er lagt i dem. De har et par fæle huller, men absolut noget der kan lappes og det har jeg tænkt mig at gøre og så skal jeg nok vise resultatet.
(resultatet kan ses her

At give sin drøm vinger part 2

Skriv et svar

Uha hvor det bobler i mig. Det er lige så jeg kan mærke iverens rødmen i kinderne, mens maven er fyldt med sommerfugle, der ikke ved hvor de skal blafre hen.
Det er et tidpunkt hvor jeg tidligere har oplevet at luften er gået helt af ballonen i en lind strøm af indre kritiske spørgsmål.
Denne gang er det anderledes. Nu er det et tegn på at jeg er nær. Det suser omkring med tanker og ideer, hvor, hvornår, hvordan, men jeg kan mærke at det er fordi det er tæt på at flere brikker falder på plads.

Garnet til Odiles tæppe er kommet. Der er meget tyndt og fint, stærkt og lækkert, perfekt til Odile.

Lige nu er jeg ved at plantefarve det hvide garn, så der kommer lidt spil i tæppet.

Men da garnet var bestilt var jeg ved at blive overmandet af tvivl; hvad hvis ingen vil være med og har jeg overhovedet et sted at mødes første gang?

Jeg valgte at lytte til min intuition og kontaktede en god kvinde – som jeg vel næsten ikke kender, men som jeg alligevel har den skønneste ping-pong med. Hun havde selvfølgelig et sted jeg kunne bruge.

I dag har jeg været forbi og stedet er perfekt, mit lille hjerteprojekt helt super modtaget. I tilgift fik Minna stillet mig mange gode spørgsmål og givet ideer, så nu er der endnu flere gode tanker der kværner.

Det er næsten lige til at blive helt svimmel af – næsten for mange tanker, men på den rigtig gode måde.

Næste punkt at at samle de mennesker der vil være med til at lave tæppet og igen oplever jeg at folk, jeg ikke kender, vender positivt tilbage. Det bekræftiger mig i at det er det rigtig jeg gør.

Jeg følger mit hjerte og døre lukkes op.

Tak.

Et Knitting Bee tæppe til Odile

Skriv et svar

Knitting Bee er ved at udvide til også at designe tæpper og hjælpe folk med at samle deres egen ”Bee”, hvor man i fællesskab laver et unikt stykke kunsthåndværk til en kær ven.

Det første tæppe har jeg besluttet skal være til Odile Poulsen.

Jeg har kendt Odile i en del år nu og hun har betydet en stor forskel i mit liv.

Odile er en kvinde som når ud til rigtig mange mennesker med sit store og alsidige engagement.

Når tæppet skal være til Odile er det for at hylde hendes engagement og for helt bogstaveligt at give Odile et dejligt tæppe lavet med gode tanker og kærlighed, som kan varme og give god og nærende energi til hende.

Knitting Bee donerer garn, design og alt hvad processen kræver af undervisning og vejledning.

Det eneste du skal gøre er at hækle et antal lapper til tæppet – bare rolig jeg skal nok lærer dig at hækle og jeg lover at opskriften bliver nem.

I løbet af et par dage melder jeg nærmere detaljer ud.

"Hvad er dit arbejde?"

Skriv et svar

Denne weekend var min 2. weekend i streg uden planer. Det var så skønt at der blev overskud til at tage hjem og besøge min gode veninde.
Jeg tog familie, kage, rødvin og mit strikketøj med. Jeg forestillede mig at vi skulle sidde og venindesnakke over rødvin og strikketøjet…

Da jeg kom derhen var hun ikke hjemme endnu, men det var hendes søn Alvin på 7 år og hans ven Valdemar.
Drengene går på Stienerskolen, hvor jeg underviser og Alvin skulle promte fortælle at han havde hæklet 16 snore derhjemme og så var vi tre ellers i gang med håndarbejdet!
Jeg strikkede og satte dem i gang med at lære fastmasker – Alvin på hans skolesager (som nissen vist havde smuglet med hjem) og Valdemar lavede en håndledsvarmer til sin mor.

Og så kom spørgsmålet “hvad er dit arbejde?”. Tja nu ses vi jo ofte på skolen, så måske kunne man forestille sig at det var mit arbejde…? Men nej håndarbejdslærer er nok så meget noget jeg er – at jeg så får penge for det er da bare en bonus.
Jeg fik lyst til at filme Alvin, så her er han.
Filmen varer 7.17 min incl Buena Vista Social Club.

Håndarbejdsmuseum i ødegården

3 svar

Jeg tog jo en masse billeder i sommers og nu er det vist tid til at komme i gang med at dele dem og fortælle historierne.

Min mor og mormor har været gode til at gemme gamle tekstiler og tøj. Min mor læste etnologi og elskede historier om mennesker og om ting og sager. På et tidspunkt var det tapet rundt om på ødegården der sirligt blev pillet ned lag for lag og eksempler gemt.
I sommers fik jeg lyst til at se nærmere på den der kasse som jeg har flyttet rundt på og som der vist var nogle tekstiler i… Se hvad det egentlig var der stod:

Håndarbejdsmuseum A-hult

skrevet med min mormors dejlige håndskrift.

Det var og er en hel skattekiste af tekstiler. Mange af dem med sedler påsat med oplysninger om de enkelte sager.

I dag bliver det min oldemor Ester Thermænius, født Forsman, vasketøjspose, som jeg vil vise jer.

Min mor her skrevet:

“E.F. født 1878

Vasketøjspose

Fint hørlærred

Fladsømsbroderi

Blomster, blade og monogram, samt “la….kant” og huller. Alt håndsyet.

Monogram E.F. Med blæk mærket Thermænius.

Mærket nr 13.

Sømme maskinsyet.

Som sygeplejerske havde Ester nr 13. Hun var den eneste der turde tage det nr.

Nr 13 er givetvis syet på efter resten af posen er syet, er ikke særlig kunstfærdigt syet.”

Historien om det lille nr 13, det at min mormor der har bevaret posen og min mor der har skrevet historien om posen ned, fortæller mig meget om hvem mit mødrene ophav var og minder mig samtidigt om hvem jeg er.

Jeg er meget taknemmelig over at de har bevaret det.

Tak til Louise og Pepita

Skriv et svar

Væk med tavsheden.. Det er ikke nemt, men jo det er ikke farligt at sige højt; jeg har det sidste år arbejdet mig igennem det værste af en depression. Det er ikke helt ovre, men det er rigtig, rigtig meget bedre. Jeg kan arbejde igen. Jeg kan tænke og koncentrer mig, jeg kan rumme af være sammen med mine børn.

Jeg har sænket mit tempo og minimeret udefra kommende indtryk og jeg er blevet bedre til at prioritere det der gør mig glad.

Jeg har fået blikket op for at jeg har en passion og at den har været der hele tiden; nemlig passionen for tekstiler og gerne gamle håndlavede tekstiler. Det har jo altid været med mig, jeg har bare tænkt at det ikke var det der kunne være en passion. Det er der jo bare..

Men jo det er en passion og det giver mig rigtig meget luft under mine tanker, min kreativitet og mit velbefindende at give passionen plads.

Denne blog og Knitting Bee er to steder hvor jeg for åbnet for min passion og det er en stor glæde i mit liv.

Flamenco’en er et andet sted, der virkelig har gjort underværker i mit liv!

Jeg havde planlagt at starte sidste efterår i erkendelse af at manden og jeg nok aldrig kommer til at danse tango og jeg ville have en passioneret dans i mit liv!

I stedet blev jeg sygemeldt og magtede ikke at komme afsted da sæsonen startede, men fik da lige de 3 sidste gange med. Og hvilke 3 timer det blev! Det var helt fantastisk hvad det gjorde for mig. Så efter jul startede jeg 2 gange om ugen. Det lyder af meget, men sammenlignet med de gange jeg har forsøgt at komme til fitness 3 gange om ugen, så er 2 gange dans ingenting og prisen også langt billigere end et fitnessabonnoment der ikke bruges

Hele vinteren levede jeg fra mandag til torsdag til mandag til… og dansen har virkelig gjort underværker.

Tag bare de sidste par uger (der er fx lidt stille her på bloggen) der har jeg bakset med at holde mig oven vande og det er ikke helt let. I forgårs, søndag, havde jeg en dag, hvor jeg igen var i slowmotion og knapt havde kræfter til at løfte mine arme – det er rædselsfuldt at have det sådan! Og så i går; flamenco! Det var lidt svært at komme afsted, men når så jeg står der i mine sko og lange skørter, med rank ryg og åben pande foran det kæmpe spejl, musikken spiller og Louise sætter i gang…. Så vågner mine celler lige så stille og sender liv og glæde rundt i kroppen og jeg kommer op til overfladen igen og føler mig på ret vej.

Det føles som om flamencoen har reddet mit liv! Så stor tak til Louise og Pepita for at dele af jer selv og jeres passion!

Billederne her er fra den dag Flamencoværkstedet havde Sommerforestilling. Stram dresskode

Og så lige passionen for de gamle tekstiler..

Jeg har arvet rigtig meget håndarbejde fra min Oldemor, fx en bred knipling der var 7 m lang. Den har jeg haft i hænderne rigtig mange gange og overvejet hvad jeg skulle bruge den til….

Til Sommerforstillingen skulle vi have en hvid overdel på og så syede jeg en overdel hvor jeg satte kniplingen fast på ærmet. Det ser rigtig godt ud og jeg har det super godt i den. Så tak til Dora og tak til Leif der giver mig plads til at bevare mine skatte.

Farver…

Skriv et svar

Jeg farver garn til den store guldmedalje; jeg har fået 10 kg garn hjem og en god del af det skal farves og sælges til høstfest på mit arbejde – heldigvis syntes jeg det er sjovt og stimulende for min kreativitet.

I går blev det til 1.2 kg gult i 3 nuancer, som så skal farves over med rød og blå senere.

Til slut smed jeg 3 meter ponge silke ned i farvebadet og det er er til mit helt eget eksperiment, som jeg nok skal skrive om senere.

I aften er farves der rødt mens jeg overvejer, hvordan jeg går videre med det lille eksperiment…

Livserklæring fra Milas

5 svar

Med mod i hjertet til livet og guddommeligheden,
husker jeg ærlighed, kærlighed, styrke, åbenhed
og troen på lyset i mit lange liv

er teksten på dette smykke fra Milas

Jeg har set det på ejermanden og jeg blev så rørt over det.
Jeg går selv og drømmer om en lille tatovering der kan minde mig om at følge mig hjerte og værne rigtig godt om mig selv. Måske er det sådan et smykke jeg skal have i stedet..?

Kreativitet og ilt til min sjæl

Skriv et svar

I går skulle Felix på 10 til fest i fritidsklubben kl.19! Jøsses ingen disney sjov?! Ingen sædvanlig fredag med god mad – nå nej vi var jo trætte efter den lange uge. “Hvornår kommer der Disney sjov? Hvor er mit disney sjov slik? Må jeg godt se Olsen banden?” “Nej, jeg vil glo tossekasse alene med min rødvin!”
Nogen andre der kender den slags fredage?!
I stedet for kørte Leif og jeg ud til Dragør og gik langs stranden, fandt en hemmelig sti og kyssede med vind i håret og venlige skyer på himlen.
Derefter gik vi ned til den gamle del af Dragør og gik rundt mellem de fine huse. Vi sukkede over stråtagene, de kringlede stier imellem husene og drømte om at det var os der lige boede der.
Husene er jo små og man kigger ganske automatisk ind i folks stuer og langsomt fik jeg en klaustrofobisk fornemmelse.
Gader og pladser var helt tomme. Ikke lige et bord og en bænk. Ingen naboer der sad og sludrede. Ingen børn der legede. Til gengæld var der mange store fladskærme, som flimrede med et eller andet intetsigende musikquiz og mange steder sad der en enkel person i sofaen med sit glas rødvin. Det var altså et sørgeligt syn, ikke mindst når jeg gik der med min kæreste mand og sludrede, holdt i hånd og bare nød lidt alenetid.
Da vi havde hentet Felix og venner fra fest og de var puttet, hvad gjorde jeg så? Satte mig i sofaen med et glas rødvin og tændte for skærmen. Og hvad bliver man så budt på? Vold, drama, psykisk terror mm! Intet smukt og godt og poetisk. Jeg fik slukket i en fart og sat musik på i stedet og satte mig med pc og udtænkte planer og projekter, som formentlig munder ud i at skolen vil sælge noget af det plantefarvede garn til vores høstmarked. Hæ hæ så kan jeg nemlig eksperimentere rigtig meget med plantefarverne.

Men enkel interessant ting faldt vi over Vævebodens opslag

Nu er Felix og Linus i gang med at lave bånd på slyngstokkene – dvs jeg er ved at forberede undervisning i 4.klasse – Det er altså et drømmejob jeg har mig.

Sommerferie og lidt om Caitlins tæppe

Skriv et svar

Jo det har været ferie og solen har skinnet ned på os, mens jeg sludrede og børnene fik lov at plukke Monas lækre næste sorte kirsebær – det er allerede al for længe siden… Heldigvis var jeg jo på “Knitting Bee” mission, så jeg tog billeder og kan nu dele min tur til Stenstugan med jer.

Her ses Mona, som har den mest interessante del af butikken; tekstilerne og historierne. På bordet ligger mine fund – halstørklædet til min give away, et tæppe til min veninde, Caitling og så en tombolatromle!

Ja tænk en grøn Kockums tombolatromle. Den mangler sit stativ men til mit formål; at trække vinder af Give Away og ikke mindst vinderne af det tæppe vi er ved at lave, der er tromlen perfekt! Den kommer med d. 25. august hvor Knitting Bee mødes og får strikket lidt flere lapper.

Det røde tæppe, Caitlins tæppe, fik lige en historie med. Mona kunne fortælle at der er fra omkring 1900 og er vævet i skåne. De havde nogle væve der var lidt smalle, så stykkerne blev syet sammen på midten.

Her er fotoet beskåret, så I forhåbentlig kan ane lidt flere detaljer i tæppet.
Jeg ved ikke hvad teknikken hedder med det er vævet med en tæt blå bund og så grønt mønster i kanten og ja det røde er nemt at se. Det røde og grønne er en kraftigere kvalitet, så tæppet virkelig får struktur.
Det var jo sådan set først til Caitlins fødselsdag her sidst i august, men jeg var nødt til at give det til hende med det samme! Det vakte lykke og nu regner jeg med at jeg snart skal nyde det i hendes havestue over et glas rødvin og med døren forsvarligt lukket til resten af verden….