Så er det tid til vores 3. aften i Knitting Bee. Det er på tirsdag kl.19, på steinerskolen, Engvej 139, Amager.
-
Jeg var til Høstfest på skolen i går og solgte ud af det plantefarvede garn. Jeg har farvet 10 kg garn siden starten af september og fik solgt godt og heldigvis ikke mere, end der stadig er hvad jeg skal bruge til mine elever. Må indrømme at jeg er ved at være lidt farve-mør.
Men sjovt og inspirerende har det været og jeg glæder mig til næste gang – det sætter gang i drømmene og fantasien. Nu vil jeg bruge lidt af min fritid på mig og mit – jeg har ingen planer og det er så befriende. Jeg tror dog at det vil blive lidt flere historier her på bloggen – de ligger jo bare og venter.
Denne weekend var min 2. weekend i streg uden planer. Det var så skønt at der blev overskud til at tage hjem og besøge min gode veninde. Jeg tog familie, kage, rødvin og mit strikketøj med. Jeg forestillede mig at vi skulle sidde og venindesnakke over rødvin og strikketøjet…
Da jeg kom derhen var hun ikke hjemme endnu, men det var hendes søn Alvin på 7 år og hans ven Valdemar. Drengene går på Stienerskolen, hvor jeg underviser og Alvin skulle promte fortælle at han havde hæklet 16 snore derhjemme og så var vi tre ellers i gang med håndarbejdet! Jeg strikkede og satte dem i gang med at lære fastmasker – Alvin på hans skolesager (som nissen vist havde smuglet med hjem) og Valdemar lavede en håndledsvarmer til sin mor.
Og så kom spørgsmålet “hvad er dit arbejde?”. Tja nu ses vi jo ofte på skolen, så måske kunne man forestille sig at det var mit arbejde…? Men nej håndarbejdslærer er nok så meget noget jeg er – at jeg så får penge for det er da bare en bonus. Jeg fik lyst til at filme Alvin, så her er han. Filmen varer 7.17 min incl Buena Vista Social Club.
Jeg tog jo en masse billeder i sommers og nu er det vist tid til at komme i gang med at dele dem og fortælle historierne.
Min mor og mormor har været gode til at gemme gamle tekstiler og tøj. Min mor læste etnologi og elskede historier om mennesker og om ting og sager. På et tidspunkt var det tapet rundt om på ødegården der sirligt blev pillet ned lag for lag og eksempler gemt. I sommers fik jeg lyst til at se nærmere på den der kasse som jeg har flyttet rundt på og som der vist var nogle tekstiler i… Se hvad det egentlig var der stod:
Håndarbejdsmuseum A-hult
skrevet med min mormors dejlige håndskrift.
Det var og er en hel skattekiste af tekstiler. Mange af dem med sedler påsat med oplysninger om de enkelte sager.
I dag bliver det min oldemor Ester Thermænius, født Forsman, vasketøjspose, som jeg vil vise jer.
Min mor her skrevet:
“E.F. født 1878
Vasketøjspose
Fint hørlærred
Fladsømsbroderi
Blomster, blade og monogram, samt “la….kant” og huller. Alt håndsyet.
Monogram E.F. Med blæk mærket Thermænius.
Mærket nr 13.
Sømme maskinsyet.
Som sygeplejerske havde Ester nr 13. Hun var den eneste der turde tage det nr.
Nr 13 er givetvis syet på efter resten af posen er syet, er ikke særlig kunstfærdigt syet.”
Historien om det lille nr 13, det at min mormor der har bevaret posen og min mor der har skrevet historien om posen ned, fortæller mig meget om hvem mit mødrene ophav var og minder mig samtidigt om hvem jeg er.
Jeg er meget taknemmelig over at de har bevaret det.
Væk med tavsheden.. Det er ikke nemt, men jo det er ikke farligt at sige højt; jeg har det sidste år arbejdet mig igennem det værste af en depression. Det er ikke helt ovre, men det er rigtig, rigtig meget bedre. Jeg kan arbejde igen. Jeg kan tænke og koncentrer mig, jeg kan rumme af være sammen med mine børn.
Jeg har sænket mit tempo og minimeret udefra kommende indtryk og jeg er blevet bedre til at prioritere det der gør mig glad.
Jeg har fået blikket op for at jeg har en passion og at den har været der hele tiden; nemlig passionen for tekstiler og gerne gamle håndlavede tekstiler. Det har jo altid været med mig, jeg har bare tænkt at det ikke var det der kunne være en passion. Det er der jo bare..
Men jo det er en passion og det giver mig rigtig meget luft under mine tanker, min kreativitet og mit velbefindende at give passionen plads.
Denne blog og Knitting Bee er to steder hvor jeg for åbnet for min passion og det er en stor glæde i mit liv.
Flamenco’en er et andet sted, der virkelig har gjort underværker i mit liv!
Jeg havde planlagt at starte sidste efterår i erkendelse af at manden og jeg nok aldrig kommer til at danse tango og jeg ville have en passioneret dans i mit liv!
I stedet blev jeg sygemeldt og magtede ikke at komme afsted da sæsonen startede, men fik da lige de 3 sidste gange med. Og hvilke 3 timer det blev! Det var helt fantastisk hvad det gjorde for mig. Så efter jul startede jeg 2 gange om ugen. Det lyder af meget, men sammenlignet med de gange jeg har forsøgt at komme til fitness 3 gange om ugen, så er 2 gange dans ingenting og prisen også langt billigere end et fitnessabonnoment der ikke bruges
Hele vinteren levede jeg fra mandag til torsdag til mandag til… og dansen har virkelig gjort underværker.
Tag bare de sidste par uger (der er fx lidt stille her på bloggen) der har jeg bakset med at holde mig oven vande og det er ikke helt let. I forgårs, søndag, havde jeg en dag, hvor jeg igen var i slowmotion og knapt havde kræfter til at løfte mine arme – det er rædselsfuldt at have det sådan! Og så i går; flamenco! Det var lidt svært at komme afsted, men når så jeg står der i mine sko og lange skørter, med rank ryg og åben pande foran det kæmpe spejl, musikken spiller og Louise sætter i gang…. Så vågner mine celler lige så stille og sender liv og glæde rundt i kroppen og jeg kommer op til overfladen igen og føler mig på ret vej.
Det føles som om flamencoen har reddet mit liv! Så stor tak til Louise og Pepita for at dele af jer selv og jeres passion!
Billederne her er fra den dag Flamencoværkstedet havde Sommerforestilling. Stram dresskode
Og så lige passionen for de gamle tekstiler..
Jeg har arvet rigtig meget håndarbejde fra min Oldemor, fx en bred knipling der var 7 m lang. Den har jeg haft i hænderne rigtig mange gange og overvejet hvad jeg skulle bruge den til….
Til Sommerforstillingen skulle vi have en hvid overdel på og så syede jeg en overdel hvor jeg satte kniplingen fast på ærmet. Det ser rigtig godt ud og jeg har det super godt i den. Så tak til Dora og tak til Leif der giver mig plads til at bevare mine skatte.
Jeg farver garn til den store guldmedalje; jeg har fået 10 kg garn hjem og en god del af det skal farves og sælges til høstfest på mit arbejde – heldigvis syntes jeg det er sjovt og stimulende for min kreativitet.
I går blev det til 1.2 kg gult i 3 nuancer, som så skal farves over med rød og blå senere.
Til slut smed jeg 3 meter ponge silke ned i farvebadet og det er er til mit helt eget eksperiment, som jeg nok skal skrive om senere.
I aften er farves der rødt mens jeg overvejer, hvordan jeg går videre med det lille eksperiment…
