Kategoriarkiv: inspiration

Olsens tæppe

Vores killinger er ved at flytte hjemmefra og den første afleverede vi til det nye hjem.
Han skal hedde Olsen!

Og hvad spottede jeg lige i reolen? Tæpper.. og et håndstrikket tæppe. Det måtte jeg jo lige høre lidt om inden vi kunne forlade Olsen.
Det er et tæppe som kommer fra et Tvind sted hvor der er ældre kvinder der stikker dem. Som en særlig lille effekt har tæppet 3 steder med det blødeste gul angora.

Så håber jeg bare at Olsen ikke er slem ved det; hans meget “farlige” mor – læs “ikke så kvikke mor”, har nemlig lært killingerne, at især min mands lækre sweater er et skønt bytte, som hun har slæbt rundt i huset for at aflevere til killingerne….

Håndfarverens have

Skriv et svar

Mit arbejde kalder – skoleåret starter i morgen og i har jeg besluttet mig for at håndarbejdsmaterialerne skal være lige så lækre som alt det andet vi har på skolen, godt papir, gode farver ovs. Jeg har forsøgt at finde gode garner til billige penge og har brugt timer på nettet på at finde det. Noget var gode farve, men duede ikke til de uerfarende hænder. Noget var ikke så spændende farver og god kvalitet…

Nu har jeg så indkøbt det lækre garn og er gået i gang med at plantefarve det. Jeg er uddannet indenfor tekstiltryk, men ikke sådan med plantefarver og garn og så er det årevis siden jeg har gjort det. Nu er gryden på komfuret og der dufter som en velassorteret urtebutik – nogen gange dufter der øh… lidt mere.. øh udfordrende..? Men det er super sjovt at se hvad der kommer ud af det; det er ikke fordi det helt gør som jeg forventer…
Indimellem kommer der et barn forbi og får lov at se hvad der sker når vi putter det hvide garn ned til de gule “knap” blomster – rejnfan. Meget fascinerende og skønt at dele med børneøjne. Fx er der forbløffende mange der har styr på at cochenille kommer fra en kaktus bladlus og Felix kan supplere med at de gamle egyptere brugte farven til make-up og så kommer der en lang historie.

Nå men jeg har indkøbt lækkert garn, gode farvestoffer, nye kurve til de klasser der manglede. Når man skal videregive sin passion for sit fag, så skal det være indbydende materialer. Det kan godt være at det tager en lang tid at forberede, men min glæde og iver efter at komme i gang og give garnet til børnene er det hele værd.

Slaraffenland!

Skriv et svar

Uha jeg kom i d. 7. himmel i går! Jeg havde fundet en hatteblok i den blå avis. Det skulle vise sig at være meget mere; simpelthen et rent slaraffenland for mig.

Et teater – endnu et fristes jeg til at skrive, har opsagt deres dygtige skrædder og derfor har hun nu taget al sit habengut hjem og sælger nu ud af skattekammeret. Overalt var der kasser med dvs sager; magasiner fra 30’erne, materialer til hatte, gl. bånd, skind, værktøj, perler, knapper, fjer.

Et sandt paradis, hvor jeg meget hurtigt fik hede kinder af begejstring og følte mig som et barn i en slikbutik og der skal finde ud af lige nøjagtigt hvad jeg allerhelst vil have og regner efter hvor mange mønter der ligger i pungen..

Det var jo hatteblokke jeg var på udkig efter.
For 25 år siden var jeg en uge i praktisk hos Otto P. Hatte – hos Fru. Petersen. Det var helt fantastisk, desværre holdt jeg ikke forbindelsen ved lige, men en masse drømme fik jeg da med.
I vinters ledte jeg med lys og lygte efter nogle hatteblokke (der var til at betale) og fik lov til at låne et par fine klokkeformede – ikke at det blev til så meget hat, men jeg lovede bare mig selv at holde udkig efter hatteblokke.
Nu har jeg så købt de to forreste på foto ovenover. Den med den sjove form er fra Fox studierne i USA – den glæder jeg mig til at lege med

Derudover købt jeg nogle fine fjer, blonder og lidt hattematerialer og har planer om at komme igen efter lidt af hvert. Hun er klart et besøg hver for jer andre der elsker gamle tekstiler, værktøj mm.
A.G. Bruun kan træffes pr mail bruunag@worldonline.dk – god fornøjelse.

Inspiration og dansende dukker

Skriv et svar

Som steinerlærer står ferierne tit på gode kursusmuligheder, men ikke lige til mig i år. Derfor var jeg så heldig at lokke Anne Hedegaard til at give mig min vitamin indsprøjtning i går.
Anne er oprindelig designuddannet, men har i mange år arbejdet som håndarbejdslærer på Vidar Skolen. Nu er Anne pensioneret, hvilket ser ud til at betyde at der nu er tid til alt mulig andet godt. Fx er Anne nu på vej til Peru hvor hun skal undervise på et nyt steinerseminarium og ligeledes er Anne aktiv i Solens Børn, som ja.. det kan ikke siges kort, men de arbejder for at bedre forholdene for fattige børn i Peru – læs mere på deres hjemmeside.
Mit besøg hos Anne i går havde den ønskede effekt; jeg har hoved fuldt af gode ideer og tanker om næste års undervisning.
Jeg må flux ud og handle lidt og ud på skolen og hente bla garn som jeg kan eksperimentere med – der skal plantefarves lidt i ferien og det glæder jeg mig til!!
Så var der de dansende dukker – den lille film viste jeg nemlig til Anne og den vil kunne gerne se igen. Så må det være nu at den skal vises her.

Dansende Dukker

De her fine dukker kommer fra min mormor, Birgitta Thermænius. Hun hængte dem på lampen over bordet i køkkenet og så kunne vi ellers nyde det dansende par – om og om igen. Nu er de i vores svenske hus og jeg nyder at lade dem danse, mens mine tanker vandre med ind i deres verden.

Give away..? Et lod til hver af de første 5 faste læsere

Skriv et svar

Så er Knitting Bee ved at være 4 uger gammel og bloggen her med. Der har været 243 unike hits på bloggen og det syntes jeg er rigtig flot! Tak for det.

Nu er der så bare lige det at jeg også bliver lidt nysgerrig; hvem er I der læser med her?
Derfor kunne jeg jo rigtig godt tænke mig at få nogle faste læsere og hører nogen kommentarer. På andre blogs kan jeg se at der afholdes Give aways…. Det vil jeg da også! men hvad skal jeg give væk? Det skulle jo gerne være noget der relaterer til Knitting Bee, men der er ikke lige noget der virker oplagt. Et tæppe? Nej vel. En lap? Det er vel kun interessant hvis man får nogle stykker.
Kan I ikke komme med nogen forslag? og så indtil videre er der et lod til tæppet til de første 5 faste læsere.

Jeg har de sidste 2 dage rendt rundt med garn og pinde i tasken, så jeg lige kunne strikke bare en lille pind – det er ikke blevet til noget
I aften står den i køkkenets tegn; jeg laver hyldesalt. Opskriften er inspireret af Camilla Plum og billedet har jeg lånt fra Den Helbredende Have .

Min opskrift – i år er:
Salt (- bum bum hvad har vi? fint havsalt og noget meget groft vi aldrig bruger.. Mængde bum bum ca så meget der ku være i foodprocessoren)
2 nyopgravede hvidløg
et par stilke rosmarin
en halv chilli
et par stilke citronverbena og nogle mynteblade
det gule fra 1 citron
Nogle klasser hyldeblomster uden stilke

Ned i fodprocesoseren og så kør det til det ser fint og jævnt ud (¤&%#¤% det grove salt var vist for groft, for det tog laaang tid.)
Over på en bradepande med bagepapir på. Til slut har jeg lagt nogle hyldeblomster ovenpå – blomsterne vil drysse af silkene i løbet af de næste dage – regner jeg med, og så er det over i mit værksted – Skønvirke hvor saltet skal tørre til det er, nå ja tørt.
Og så er mit spisekammer reddet for det næste år.
Tak til Camilla Plum for den ide.

Tak til Annekata

Skriv et svar

Dette indlæg må tilegnes Kathrin som har bloggen Annekata.
I efteråret havde blev jeg sygmeldt med stress og depression. Det betød at jeg havde god til at at lede efter gode og inspirerende ting på nettet. Et af stederne blev bloggen Annekata. Den har jeg nu flittigt fulgt og har nok der fra fået den den største inspiration til at lave Knitting Bee og blogge om.
Kathrin gør sig i slow design og i at sy i hånden. Smut selv forbi og gå på opdagelse.

Min Knitting bee har sådan set også udspring i en drøm om at quilte sengetæpper i hånden, men det er et lige lovligt stort projekt, men det er blevet til et babytæppe i silke med blomster quiltet i fri fantasi. Jeg gik i gang til min yngste søn; men det var ikke færdigt. I stedet endte med at blive brugt af min lille niece, 9 år senere.

Jeg har to sønner og jeg syntes det er så dejligt med en lille niece. Nu har jeg lige fundet en gammel dukke seng/kurv, som jeg skal sætte i stand. Halvdelen af det jeg faldt over ved den seng var de puder der fulgte med; de var håndquiltet:

Nu er jeg ved at sætte den i stand og quilter et lille tæppe inspireret af Annekata:

Knitting Bee Manifest

Skriv et svar

Manifestet

Vi vil bruge vores hænder til i fællesskab at skabe smukke og brugbare tæpper.

Vi vil være åbne for at lære nye teknikker og til at lære fra os af den viden vi har.

Vi vil være åbne over for eget og andres individuelle udtryk.

Vi vil lade materialerne og fællesskabet være styrende i processen.

Knitting Bee er et lille hjertebarn for mig og jeg vil noget med det; Jeg vil håndarbejde, fantasi, fællesskab, inspiration, latter og naturligvis tæpper. Derfor er det vigtigt for mig at sætte nogle rammer op så vi har et fælles udgangspunkt.

Knitting Bee’s Scrapbog

Skriv et svar

Jeg var rundt i byen i dag for at lægge de første 11 foldere rundt omkring – det er usportsligt at sige hvor, men jeg er sikker på at de havnede de rette steder.

Min tur til byen var også med henblik på at finde en scrapbog. Jeg havde sådan set en type i tankerne, pæn, lækker og desværre nok også i kategorien; sikker men kedelig..

Jeg havde bevidst lagt min rute forbi den dejlige butik Akimbo. Her fik jeg lov at lægge mine foldere og ikke nok med det; de blev varmt og fint modtaget. Vi fik os en god snak og jeg måtte jo lige se om der ikke skulle være en scrapbog til Knitting Bee her. Og se hvor smuk en scrapbog jeg fik købt mig!
Tro Håb og Kærlighed står der på den og den er lavet af Akimbo’s indehaver Lis Lutzen Jensen.
Jeg er helt høj over den og den gode energi mit projekt og jeg fik med os.
Tro Håb og Kærlighed er Akimbos motto og citatet herunder er fra Akimbos facebook side; det bliver jeg nødt til at dele:

Tro – Håb – Kærlighed

Troen på dig selv og dine evner.. Håbet om at imorgen altid kan blive bedre og Kærlighed til dem du møder på din vej.

Nu skal jeg bare se at få lavet nogen strikkeprøver og få printet manifestet ud så det kan komme ind i bogen.

Man tager en hæklenål og en rest garn…

Skriv et svar

Dette er mit tæppe og dets historie.

Jeg har kunnet hækle siden jeg var barn og sad i min farmors stue og nørklede med hendes rester, mens uret tikkede afsted og slog sine alvorlige slag en gang i timen.
Da jeg blev teenager hæklede jeg mærkelige hatte og tasker , som nok var mere unikke end kønne.
Jeg lagde hæklenålen på hylden og her fik den lov at ligge indtil min søster et år begyndte at tale om et hæklet sjal, som hun ønskede sig og mente jeg kunne lave… Jeg kan godt lide at lave gaver, så det var et godt og fromt ønske.
Jeg fik fat i garn, mønster og hæklenål – en meget lækker en i ibenholdt, og fik lavet et fint sjal. Det var ikke så svært – bare lige 50-60 lapper, så sådan et måtte jeg også selv have.
Jeg købte noget rigtig lækkert “Nicolaj” uld-silke garn – ja det koster lidt, men nøj! det var en fornøjelse at arbejde med og farven en dejlig og smuk turkisblå.
Da jeg var færdig med sjalet havde jeg er rest af mit skønne garn og en dag jeg bladrede i et boligblad faldt jeg over et billed af et tæppe af hæklede lapper.
Sådan et kunne jeg jo lige lave, så jeg lavede min egen opskrift på en lap og gik i gang. Jeg havde en mængde grå og sort garn, så de kunne bruges og så købte jeg bare liiiige en lyserød og en brun – stadig i det lækre garn og hæklede myreflittig når som helst.
Bunken med lapperne voksede, jeg havde et sindrigt system i at lave lige mange af hver kombination og en gang i meller købte jeg bare liiiige lidt mere garn…
Enkelte lapper lavede jeg i flere forskellige farver. En var fx på vej hjem fra ødegården, hvor jeg sad og tænkte på hvor meget jeg elsker min mand – det betyder den lap. Andre lapper har andre betydninger, både glædelige og sørgmodige.
-
Mit tæppe endte med at tage 5 år at lave incl at sy det sammen og hækle kanten udenom.
Min lille rest endte med at blive det rene “suppe på en pind” projekt; tæppet vejer 1,5 kg.