Forfatterarkiv: Thea Dam Søby

En Knitting Bee må have et manifest.


Et manifest må der til og det er skrevet. Det klør i mine fingre efter at offentliggøre det, men nej det må lige vente et par dage endnu. Mens I venter må nyde dette billede og måske slå et smut forbi facebook siden Knitting Bee.

Billedet er af et tæppe jeg har fundet i mine morforældres gemmer. Mine morforældre, Birgitta Thermænius og Poul Dam, var lærere på højskolen Magleås i en årrække, blandt andet i “vinteren 60-61″, som der er broderet på tæppet.
Tæppet er strikket af mange forskellige rester, i forskellige kvalitet og det er tydeligt at det er forskellige der har strikket. Nu varmer det mig og jeg nyder at tænke på de mange hænder der har lavet tæppet.

Quilting Bee

En quilting bee er traditionelt en forsamling kvinder der mødes for i fællesskab at lave eller færdiggøre en quilt.

At lave en quilt er et kæmpe arbejde og skulle tæppet bruges til at sove med kunne det være vigtigt at få det færdigt hurtigt.
Derfor inviterede man naboer og venner til at komme og hjælpe.
Nogen siger at i Usa før i tiden var quilting bee’s det vigtigste sociale samlingssted for kvinder – næstefter kirken.

Jeg har længe tænkt over om jeg kunne lave en quilting bee, men det har ikke rigtig passet ind.
Men nu tænker jeg en
Knitting Bee

hvor vi strikker og hækler et tæppe i fællesskab – det kan jeg få på benene.
Bare vent og se…