Et manifest må der til og det er skrevet. Det klør i mine fingre efter at offentliggøre det, men nej det må lige vente et par dage endnu. Mens I venter må nyde dette billede og måske slå et smut forbi facebook siden Knitting Bee.
Billedet er af et tæppe jeg har fundet i mine morforældres gemmer. Mine morforældre, Birgitta Thermænius og Poul Dam, var lærere på højskolen Magleås i en årrække, blandt andet i “vinteren 60-61″, som der er broderet på tæppet.
Tæppet er strikket af mange forskellige rester, i forskellige kvalitet og det er tydeligt at det er forskellige der har strikket. Nu varmer det mig og jeg nyder at tænke på de mange hænder der har lavet tæppet.
