Forfatterarkiv: Thea Dam Søby

Nedtælling til Knitting Bee KIP

Skriv et svar

Knit in public eventen som for alvor bliver starten på Knitting Bee..
Sommerfuglene er begyndt at melde sig; har jeg nu spredt det nok, ved folk det, kommer de? Har jeg nu strikket nok prøver, hvad med dit og dat?
Jeg er glad og det må være det der skal bære projektet. 

Tæppe nr. 1
Vi laver et fælles tæppe, som vil blive bortloddet til en fest på steiner skolen i København. Alle vil have mulighed for at købe lodder. Overskuddet vil gå til en udstillingsmontre til skolen, hvor elever og andre der har lyst, løbende kan udstille deres håndværk. 

Regler
Det er gratis at deltage, men man forpligter sig til at lave en lap til tæppet og modtaget et lod pr. færdig lap.


En lap skal være 15 x 15 cm stor.


En lap kan bestå af en lap eller af flere små lapper syet sammen.   


Når der er lapper nok – vi definere undervejs, hvor stort tæppet skal være, 
syr vi det sammen og strikker en kant til at sy på udenom tæppet. For at sikre et jævnt og harmonisk udtryk kan det være at vi hækler en kant rundt om alle lapperne


Alle kan deltage. (Børn dog kun ifølge med forældre. Forældrene er forpligtet til at hjælpe barnet med at færdiggøre lappen.) Alle vil få mulighed for at lære strikke- og hækleteknikker.


Vi mødes ca. en gang om måneden til tæppet er færdigt. Steinerskolen har doneret garnet og man medtager selv sine ynglings pinde og gerne lidt flere, hvis nu nogen mangler.


Processen vil blive dokumenteret på bloggen og der vil løbende blive taget billeder af, hvordan det Knitting Bee Tæppet skrider frem.


Der oprettes et lille arkiv, hvor hver deltager udfylder et arkivkort med navn og mailadresse og får et nr. Ved hver deltagelse er der mulighed for at notere på eget kort, fx strikkefasthed og andre noter. Hver lap skal mærkes – ganske småt med håndværkerens nr. Således kan man se hvem der har lavet hvad.


Tæppet vil til slut blive nummeret således at man kan se hvad nr. tæppe det er og hvornår det er lavet.

Man kan få dispensation og deltage pr. langdistance, og med langdistance tænker jeg på fx Karens moster i USA eller andre der bor meget langt væk. 

Hvis man ønsker at deltage på langdistance forpligter man sig til at følge manifestet og reglerne og til at sende foto af eller tekst om arbejdet i ny og næ.  Hvis man ønsker e-knitting så skal jeg kontaktes på theas.post@gmail.com

Og sidst men ikke mindst; hvis reglerne ikke er til gavn for arbejdet og vores fællesskab, så må reglerne ændres…

Thea Dam Søby

Tak til Annekata

Skriv et svar

Dette indlæg må tilegnes Kathrin som har bloggen Annekata.
I efteråret havde blev jeg sygmeldt med stress og depression. Det betød at jeg havde god til at at lede efter gode og inspirerende ting på nettet. Et af stederne blev bloggen Annekata. Den har jeg nu flittigt fulgt og har nok der fra fået den den største inspiration til at lave Knitting Bee og blogge om.
Kathrin gør sig i slow design og i at sy i hånden. Smut selv forbi og gå på opdagelse.

Min Knitting bee har sådan set også udspring i en drøm om at quilte sengetæpper i hånden, men det er et lige lovligt stort projekt, men det er blevet til et babytæppe i silke med blomster quiltet i fri fantasi. Jeg gik i gang til min yngste søn; men det var ikke færdigt. I stedet endte med at blive brugt af min lille niece, 9 år senere.

Jeg har to sønner og jeg syntes det er så dejligt med en lille niece. Nu har jeg lige fundet en gammel dukke seng/kurv, som jeg skal sætte i stand. Halvdelen af det jeg faldt over ved den seng var de puder der fulgte med; de var håndquiltet:

Nu er jeg ved at sætte den i stand og quilter et lille tæppe inspireret af Annekata:

Knitting Bee Manifest

Skriv et svar
 
 Manifestet
 
Vi vil bruge vores hænder til i fællesskab at skabe smukke og brugbare tæpper. 
 
Vi vil være åbne for at lære nye teknikker og til at lære fra os af den viden vi har. 
 
Vi vil være åbne over for eget og andres individuelle udtryk. 
 
Vi vil lade materialerne og fællesskabet være styrende i processen.
 
Knitting Bee er et lille hjertebarn for mig og jeg vil noget med det; Jeg vil håndarbejde, fantasi, fællesskab, inspiration, latter og naturligvis tæpper. Derfor er det vigtigt for mig at sætte nogle rammer op så vi har et fælles udgangspunkt.
 

Knitting Bee’s Scrapbog

Skriv et svar

Jeg var rundt i byen i dag for at lægge de første 11 foldere rundt omkring – det er usportsligt at sige hvor, men jeg er sikker på at de havnede de rette steder.

Min tur til byen var også med henblik på at finde en scrapbog. Jeg havde sådan set en type i tankerne, pæn, lækker og desværre nok også i kategorien; sikker men kedelig..

Jeg havde bevidst lagt min rute forbi den dejlige butik Akimbo. Her fik jeg lov at lægge mine foldere og ikke nok med det; de blev varmt og fint modtaget. Vi fik os en god snak og jeg måtte jo lige se om der ikke skulle være en scrapbog til Knitting Bee her. Og se hvor smuk en scrapbog jeg fik købt mig!
Tro Håb og Kærlighed står der på den og den er lavet af Akimbo’s indehaver Lis Lutzen Jensen.
Jeg er helt høj over den og den gode energi mit projekt og jeg fik med os.
Tro Håb og Kærlighed er Akimbos motto og citatet herunder er fra Akimbos facebook side; det bliver jeg nødt til at dele:

Tro – Håb – Kærlighed
Troen på dig selv og dine evner.. Håbet om at imorgen altid kan blive bedre og Kærlighed til dem du møder på din vej.
Nu skal jeg bare se at få lavet nogen strikkeprøver og få printet manifestet ud så det kan komme ind i bogen.

Foldere til min Kip

Skriv et svar

Jeg har benyttet mig af aftenens tordenvejr til at sidde med stearinlys og folde origami foldere til min Kip – knit in public event, som jeg holder d.18.6 kl.13.30-14.30 (eller hvornår nu vi nu kan løsrive os)
Folderne er nummererede og i morgen vil jeg lægge de første ud forskellige steder i København. Glæder mig til at se hvem de havner hos

Ellen Johansson’s kurv

Skriv et svar

Jeg har været offline et par dage. Årsag; En tur til ødegården et par dage alene med min mand. Dejligt at komme væk og nyde sol og stilhed. De lyse nætter, haren der tillidsfuld springer over marken, gæssene der svømmer væk mens de skælder ud. Der er så meget godt at sige om det sted og det giver mit hjerte en hel masse ro og gode tanker. Jeg har fået taget mange billeder og historierne står i kø for at blive fortalt.
Jeg vil starte med at fortælle om vores nabo Åke Johansson. Jeg er kommet på ødegården hele mit liv og har rendt i hælene af både Åke og hans mor Ellen; der skete ikke så meget for en selskabelig lille pige..
Åke har jeg hjulpet med køer og med at bjærge hø, og Ellen har jeg konverseret på hendes plads i køkkenet på den gamle slagbænk – den er fin, men er blevet betrukket med et plastiksæde som er knapt så fint.
Køkkenet fik en overhaling i 70’erne og der betød bla linolium og plastik-kludetæpper på gulvet. Det gamle brændekomfur er der stadig, men bruges ikke længere. I væggen ved det gamle komfur er der en ovnlåge til den gamle stenovn, hvor der er blevet bagt gennem mange årtier, men heller ikke længere. Åke havde overtaget gården i 70’erne, så nu skulle den unge generation til.
Ellen blev født på gården i småland i 1896 og overtog senere stedet sammen med Fritz, karlen i huset. Fritz døde i starten af 70’erne og Ellen og Åke blev boende alene sammen.
Egentlig føles det sært at skrive om hende for hvor godt kendte jeg hende? Ikke særlig godt, men godt nok til at jeg stadig mindes hende.
Ellen sad på slagbænken i køkkenet og fulgt gennem vinduet med i alt det der skete udenfor. Hun kunne se ned til søen, til markerne med køerne, til stalden og laden, til garagen hvor Åke kørte og kom. Ved siden af sig havde hun som oftes en skål med kartofler, som blev skrabet sirligt til deres middag kl.12.
Jeg har sikkert sludret et væk, forsøgt at lege med katten og set hendes hænder arbejde sig igennem mange kilo kartofler. En særlig gang kørte der rally gennem området og min søster og jeg fik lov at sidde sammen med Ellen i hendes soveværelse og se billerne drønne forbi.
I 1988  døde Ellen.
Gennem de sidste år er jeg blevet opmærksom på at Åke har de skønneste vattæpper liggende hist og pist. Dem bruger han da som underlag når traktoren eller andet skal repareres! De er helt ødelagte – og med helt mener jeg; i laser!
Nu hvor jeg har fået tæpper på hjernen blev jeg jo nødt til at spørge om Åke havde nogen (tilbage!) som Ellen har lavet. Det var ikke helt nemt at komme til en forståelse af hvad jeg efterlyste, men da Åke dagen efter kom til middag hos os, havde han da fundet noget frem:

Ellens håndarbejdskurv.
Jeg har aldrig set den før men blev alligevel helt rørt over Åke der kom med den lille fine kurv. I kurven var der lidt forskelligt som Ellen havde hæklet gennem sit liv, mellemværk, en klokke til juletræet mm. For mig skiller hendes værktøj sig ud og jeg ser hendes arbejdende hænder for mig.

Har du et tæppe med en historie?

Skriv et svar

Mit blik fanger ofte skønne hjemmegjorte ting når jeg er ude hos andre og der er ofte en historie om et menneske med betydning bag.
I går var vi hjemme hos Jannie, som havde lagt en bunke tæpper frem, så vi kunne holde varmen i haven. Det ene var dette tæppe hæklet af klassiske “mormor” lapper og med et tæppe syet bag på.

Tæppet er hæklet for ca. 30 år siden af Jannies farmor, Hansa Petersen, født 1913.
Det er en god detalje med tæppet bag på – og så fint; gult og rødt mønster og noget jeg aldrig ville have fundet på at sætte sammen, men det var virkelig vellykket.

Har du et tæppe med en historie? Så vil jeg rigtig gerne se billeder og hører historien. Du kan lægge foto og tekst ind på facebook siden eller maile det til mig.

Kip – knit in public 18. juni kl.13.30 – 14.30

Skriv et svar



Jeg har længe syslet med tanken om at lave et fælles tæppe af “lapper” som mange har været med til at lave.
Forleden så jeg så at det snart er World Wide Knit in Public Day – strik offentligt dag… og det falder sammen med en fest på den skole, hvor jeg arbejder som håndarbejdslærer.
Jeg elsker jo at undervise og sprede glæden for håndens arbejde og ofte spørger forældre, venner og bekendte om jeg ikke kan lære dem at strikke eller hækle. Jo det kan jeg og jeg vil det gerne, men hvordan skal det lige foregå…?
Jeg har så endelige fået formet en ide som forener mine tanker om at holde strikke/hækle aftener for dejlige mennesker, med lysten til at lave et fælles tæppe: En Knitting Bee.

Projektet går ud på at mødes ca. 1 gang om måneden og hækle eller strikke en lap til et fælles tæppe.
Jeg har skrevet et manifest og et lille regelsæt, så vi har noget at arbejde ud fra – det kommer på lidt senere.
Min arbejdsplads vil gerne låne mig lokalerne og sponsorer garnet. Div. strikkepinde og hæklenåle tager I, der møder op selv med – ellers kan vi nok finde et par til låns.

Hvad skal der ske med Tæppet?
Det bliver et skønt tæppe som vi bortlodder når det er færdigt. Skolen har lovet os at vi gerne må bruge en af festerne – fx skolens julemarked til at sælge lodderne og til at udtrække vinderen.
Som tak for garn og lokaler vil jeg bruge overskuddet til at købe et vægskab til at udstille forskelligt at skolens elevers håndværk. Dermed håber jeg også at vores “knitting bee” projekt vil hjælpe med at sprede interessen for håndarbejde.
Projektet vil jeg løbende dokumentere både på FB og her på bloggen og så håber jeg at det er starten på mange lækre og personlige tæpper.

Man tager en hæklenål og en rest garn…

Skriv et svar

Dette er mit tæppe og dets historie.
Jeg har kunnet hækle siden jeg var barn og sad i min farmors stue og nørklede med hendes rester, mens uret tikkede afsted og slog sine alvorlige slag en gang i timen.
Da jeg blev teenager hæklede jeg mærkelige hatte og tasker , som nok var mere unikke end kønne.
Jeg lagde hæklenålen på hylden og her fik den lov at ligge indtil min søster et år begyndte at tale om et hæklet sjal, som hun ønskede sig og mente jeg kunne lave… Jeg kan godt lide at lave gaver, så det var et godt og fromt ønske.
Jeg fik fat i garn, mønster og hæklenål – en meget lækker en i ibenholdt, og fik lavet et fint sjal. Det var ikke så svært – bare lige 50-60 lapper, så sådan et måtte jeg også selv have.
Jeg købte noget rigtig lækkert “Nicolaj” uld-silke garn – ja det koster lidt, men nøj! det var en fornøjelse at arbejde med og farven en dejlig og smuk turkisblå.
Da jeg var færdig med sjalet havde jeg er rest af mit skønne garn og en dag jeg bladrede i et boligblad faldt jeg over et billed af et tæppe af hæklede lapper.
Sådan et kunne jeg jo lige lave, så jeg lavede min egen opskrift på en lap og gik i gang. Jeg havde en mængde grå og sort garn, så de kunne bruges og så købte jeg bare liiiige en lyserød og en brun – stadig i det lækre garn og hæklede myreflittig når som helst.
Bunken med lapperne voksede, jeg havde et sindrigt system i at lave lige mange af hver kombination og en gang i meller købte jeg bare liiiige lidt mere garn…
Enkelte lapper lavede jeg i flere forskellige farver. En var fx på vej hjem fra ødegården, hvor jeg sad og tænkte på hvor meget jeg elsker min mand – det betyder den lap. Andre lapper har andre betydninger, både glædelige og sørgmodige.
-
Mit tæppe endte med at tage 5 år at lave incl at sy det sammen og hækle kanten udenom.
Min lille rest endte med at blive det rene “suppe på en pind” projekt; tæppet vejer 1,5 kg.