Forfatterarkiv: Thea Dam Søby

Slaraffenland!

Uha jeg kom i d. 7. himmel i går! Jeg havde fundet en hatteblok i den blå avis. Det skulle vise sig at være meget mere; simpelthen et rent slaraffenland for mig. 
Et teater – endnu et fristes jeg til at skrive, har opsagt deres dygtige skrædder og derfor har hun nu taget al sit habengut hjem og sælger nu ud af skattekammeret. Overalt var der kasser med dvs sager; magasiner fra 30’erne, materialer til hatte, gl. bånd, skind, værktøj, perler, knapper, fjer.
Et sandt paradis, hvor jeg meget hurtigt fik hede kinder af begejstring og følte mig som et barn i en slikbutik og der skal finde ud af lige nøjagtigt hvad jeg allerhelst vil have og regner efter hvor mange mønter der ligger i pungen..

Det var jo hatteblokke jeg var på udkig efter.
For 25 år siden var jeg en uge i praktisk hos Otto P. Hatte – hos Fru. Petersen. Det var helt fantastisk, desværre holdt jeg ikke forbindelsen ved lige, men en masse drømme fik jeg da med.
I vinters ledte jeg med lys og lygte efter nogle hatteblokke (der var til at betale) og fik lov til at låne et par fine klokkeformede – ikke at det blev til så meget hat, men jeg lovede bare mig selv at holde udkig efter hatteblokke.
Nu har jeg så købt de to forreste på foto ovenover. Den med den sjove form er fra Fox studierne i USA – den glæder jeg mig til at lege med :)

Derudover købt jeg nogle fine fjer, blonder og lidt hattematerialer og har planer om at komme igen efter lidt af hvert. Hun er klart et besøg hver for jer andre der elsker gamle tekstiler, værktøj mm.
A.G. Bruun kan træffes pr mail bruunag@worldonline.dk – god fornøjelse.

Så er jeg klar med min give away

Jeg har haft en dejlig sommer i det svenske og har været rundt hos de sædvanlige loppesteder og som lovet har jeg fundet en god gave til den heldige vinder af min give away.

Det skulle jo være relevant for Knitting Bee og da jeg ikke fandt noget tæppe, så måtte det blive dette lille halstørklæde i “mormor” lapper. Det er i dejligt uldent og i herlige farver – lige nu steger jeg i sommervarmen, så det føles det akavet at tænke i halstørklæder af uld..
Jeg fandt også en lille gammel kurv, som fik mig til at tænke på Ellen Johanssons lille hæklekurv, så tørklædet er kommet ned i kurven og venter nu på 25. august, hvor jeg trækker lod.
Kurven er så fin en lille størrelse og jeg har allerede mange ideer til hvad den ellers lige kunne bruges til. En god del af ideerne kræver min niece, Gertrud på 2 år og så ku vi tage i skoven eller det ku’ være hendes lille håndarbejdskurv her hos Moster? og så ku vi… og så lidt senere ku vi…
Eller jeg kunne afskaffe mine katte og have mit strikketøj i? Det passer perfekt til tæppelapper…
Men nej jeg lovede at jeg ville finde noget som var i en kaliber så jeg gerne selv ville have det.
Hermed gjort.

Troen på livet vort….

Kringsatt av fiender, af Johan Grieg

Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!
Under en blodig storm, vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen:
Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?

Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd:
Troen på livet vårt, menneskets verd.
For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det,
Dø om du må, men øk det og styrk det!

Stilt går granatenes glidende bånd.
Stans deres drift mot død, stans dem med ånd.
Krig er forakt for liv, fred er å skape.
Kast dine krefter inn, døden skal tape.

Elsk – og berik med drøm – alt stort som var.
Gå mot det ukjente, fravrist det svar!
Ubygde kraftverker, ukjente stjerner –
Skap dem, med skånet livs dristige hjerner.

Edelt er mennesket, jorden er rik.
Finnes her nød og sult, skyldes det svik.
Knus det! I livets navn skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd eies av alle.

Da synker våpnene maktesløs ned!
Skaper vi menneskeverd, skaper vi fred.
Den som med høyre arm bærer en byrde,
Dyr og umistelig, kan ikke myrde.

Dette er løftet vårt fra bror til bror:
Vi vil bli gode mot menneskenes jord.
Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen –
Som om vi bar et barn varsomt på armen.

Summertime DIY

Nu venter det lette sommerliv – uden planer og ure og med offline dage – jeg vender tilbage til bloggen om en lille måned – med fotos af mit “give away” indkøb ;)

Nu drømmer jeg om sommerkjoler og blomster i håret og en start er denne hårbøjle:

Inspirationen er fra bladet Marie Clarie Idees

Og materialerne fra mine skuffer og så et par nye ranukler..
Materialer:

En god hårbøjle – køb en ordentlig neutral – dem fra hobbybutikkerne er ikke gode nok – syntes jeg
3 ranukler
4 små papirroser
1 blad fra en anemone
lidt hortensia blade
grosgrain bånd
nål og tråd og en limpistol

Start med at sy båndet sammen om bøjlen. Sæt blomsterne som du ønsker det og lim eller sy dem fast.  Tjek gerne i et spejl, hvordan de sidder bedst.

Jeg har en god samling bånd – denne gang blev det et blågråt grosgrain fra Handler (- uha den butik har mange skønne bånd…) og efterhånden også en del blomster. Dem syntes jeg til gengæld  det er svært at få fat i – jeg vil nemlig have dem så livagtige som muligt. Nogen er fundet i Netto, i hobbybutikker eller på planteskolen, det er bare at holde øjnene åbne – og er der nu nogen der har et link til et godt sted, må I meget gerne dele det med mig.

Inspiration og dansende dukker

Som steinerlærer står ferierne tit på gode kursusmuligheder, men ikke lige til mig i år. Derfor var jeg så heldig at lokke Anne Hedegaard til at give mig min vitamin indsprøjtning i går.
Anne er oprindelig designuddannet, men har i mange år arbejdet som håndarbejdslærer på Vidar Skolen. Nu er Anne pensioneret, hvilket ser ud til at betyde at der nu er tid til alt mulig andet godt. Fx er Anne nu på vej til Peru hvor hun skal undervise på et nyt steinerseminarium og ligeledes er Anne aktiv i Solens Børn, som ja.. det kan ikke siges kort, men de arbejder for at bedre forholdene for fattige børn i Peru – læs mere på deres hjemmeside.
Mit besøg hos Anne i går havde den ønskede effekt; jeg har hoved fuldt af gode ideer og tanker om næste års undervisning.
Jeg må flux ud og handle lidt og ud på skolen og hente bla garn som jeg kan eksperimentere med – der skal plantefarves lidt i ferien og det glæder jeg mig til!!
Så var der de dansende dukker – den lille film viste jeg nemlig til Anne og den vil kunne gerne se igen. Så må det være nu at den skal vises her.

 Dansende Dukker
De her fine dukker kommer fra min mormor, Birgitta Thermænius. Hun hængte dem på lampen over bordet i køkkenet og så kunne vi ellers nyde det dansende par – om og om igen. Nu er de i vores svenske hus og jeg nyder at lade dem danse, mens mine tanker vandre med ind i deres verden.

Bemærk den nye "give away"

Kære læsere
Jeg kunne godt fornemme at et lod til tæppet ikke var helt nok til at få gang i en “give away”!
Så nu har jeg sat gang i en mere alvorlig give away; en surprise som jeg vil købe i Stenstugan i løbet af sommeren – jeg skal nok lægge fotos op så snart det er muligt. Se mere her
Og alvorlig? oh jo for jeg forelsker mig i så mange fine sager deroppe, at jeg frygter at det bliver svært ikke selv at kunne deltage i give away’en – men det gør det nu også meget sjovt for mig, at jeg sådan skal sætte et skattefund på højkant.

Stenstugan er det bedste loppis sted jeg kender i småland. Jeg har handlet her de sidste 30 år og søde Mona har helt styr på hvem jeg er og nok især hvem min mormor var. Birgitta var nemlig en kvinde der vadede lige ind i folk – på godt og ondt, men husket det bliver hun. Så nogen gange hvis jeg ytre at noget er smukt, så siger Mona, at det nu også er et fint hus vi har – jeg havde glemt at min mormor selvfølgelig havde lokket Mona forbi en gang for mange år siden.

Sommerferie

Så er det sommerferie og for mig er sommer lig med Sverige.
Min søster og jeg har arvet et hus i Småland, som vores svenske mormor, Birgitta, købte i 1965 eller 1966.
Huset er både et hus der bruges og samtidig et “familie-museum” – nej ikke museum, arkiv? Nej der er bare gemt så meget som har fulgt vores familie i mange årtier. Det bruges og lever med, når vi er i huset.
Huset er så naturligt for mig at jeg ofte glemmer at det virkelig er en sand skattekiste, men for en måned siden – da jeg lige var begyndt på bloggen, var jeg deroppe og havde et helt andet blik for alle de smukke sager. Jeg fik taget en masse billeder og dem vil jeg løbende fortælle om her på bloggen.

Hvad er mere naturligt at starte med end et tæppe…. ?

Tæppet her ved jeg ikke hvem har lavet, men jeg gætter på at er enten min oldemor Ester Thermænius eller hendes søster, Lisa Forsman, deres mor eller…. 
Tæppet er hæklet af rester og de rester kan ikke have været mere end 20 – 30 cm lange. Sikke et arbejde, sikke en omhu og tænk at genbruge i den grad!
Da jeg var barn syntes jeg ikke om tæppet; jeg syntes det var rodet og grimt! I dag er jeg helt betaget af det og meget næn om det. Jeg ser nu hvor unikt og særligt det er og glædes over at nogen har gjort sig den umage at lave det og at andre har bevaret det så jeg og andre nu kan glædes over det.
 

Give away..? Et lod til hver af de første 5 faste læsere

Så er Knitting Bee ved at være 4 uger gammel og bloggen her med. Der har været 243 unike hits på bloggen og det syntes jeg er rigtig flot! Tak for det.

Nu er der så bare lige det at jeg også bliver lidt nysgerrig; hvem er I der læser med her?
Derfor kunne jeg jo rigtig godt tænke mig at få nogle faste læsere og hører nogen kommentarer. På andre blogs kan jeg se at der afholdes Give aways…. Det vil jeg da også! men hvad skal jeg give væk? Det skulle jo gerne være noget der relaterer til Knitting Bee, men der er ikke lige noget der virker oplagt. Et tæppe? Nej vel. En lap? Det er vel kun interessant hvis man får nogle stykker.
Kan I ikke komme med nogen forslag? og så indtil videre er der et lod til tæppet til de første 5 faste læsere.

 Jeg har de sidste 2 dage rendt rundt med garn og pinde i tasken, så jeg lige kunne strikke bare en lille pind – det er ikke blevet til noget ;)
I aften står den i køkkenets tegn; jeg laver hyldesalt. Opskriften er inspireret af Camilla Plum og billedet har jeg lånt fra Den Helbredende Have .

Min opskrift – i år er:
Salt (- bum bum hvad har vi?  fint havsalt og noget meget groft vi aldrig bruger.. Mængde bum bum ca så        meget der ku være i foodprocessoren)
2 nyopgravede hvidløg
et par stilke rosmarin
en halv chilli
et par stilke citronverbena og nogle mynteblade
det gule fra 1 citron
Nogle klasser hyldeblomster uden stilke

Ned i fodprocesoseren og så kør det til det ser fint og jævnt ud (¤&%#¤% det grove salt var vist for groft, for det tog laaang tid.)
Over på en bradepande med bagepapir på. Til slut har jeg lagt nogle hyldeblomster ovenpå – blomsterne vil drysse af silkene i løbet af de næste dage – regner jeg med, og så er det over i mit værksted – Skønvirke hvor saltet skal tørre til det er, nå ja tørt.
Og så er mit spisekammer reddet for det næste år.
Tak til Camilla Plum for den ide.

Perfekt "kick off"

Lørdag eftermiddag tog vi i “public” hul på kurven med det nye garn. 

Meningen var at vi skulle sidde i skolegården, mens der var liv på skolen og cyklisterne på gangbroen over metroen nysgerrigt kiggede ned til vores strikketøj…. men “du danske sommer” og vejarbejdere… tsk!
Broen er lukket grundet arbejde og regnen fik os til at rykke indenfor.
Her var der til gengæld varmt og rart og masser af kaffe til overs!
Vi var 9 personer – perfekt størrelse. Alle fik talt med alle og jeg bevarede mit overblik og rendte ikke rundt som en hovedløs høne ;) 
En af mine 9-årige elever kom og strikkede på sin hue. Det var en rigtig god fornemmelse at have hende siddende og jeg kunne mindes den der gode fornemmelse af at være lukket ind i de voksne selskab på lige vilkår.
Der var også et sæt mor-datter med – dem tillod jeg mig at flytte på;  min personlige erfaring -som datter, mor og lærer, er at det ikke er et match der har tålmodighed med hinanden når det gælder håndarbejde.  Vupti så var der een der viste ny teknik til datteren. Se, det er i god tråd med manifestet.

Vi fik strikket 12 lapper og er gået i gang med en bort. Næste gang er 25. august og der regner jeg at Kristina vil lærer os lidt om dominostrik.

Og så sluttede vi på Ingolfs Kaffebar…