Månedsarkiv: januar 2012

Paying it forward ♥

Mit filter er lidt tyndt i de her dage, sådan er det tit når jeg har haft for mange mennesker omkring mig og for få alenetimer. Så ender jeg med at sanse alt for meget omkring mig og det slider på mig. 
Men i går havde jeg dejlige timer alene med mig selv.
Jeg fik tegnet et nyt tæppedesign, som jeg har kaldt Fireworks/Minna, ja ind i mellem toner en person frem mens jeg tegner…
Mens jeg arbejdede hørte jeg Hay House Radio og der talte de om “paying it forward”, jeg faldt over bloggen om at arbejde med The Big Idea, som også skrev om Martha Steward og om at dele sin viden. Hun slutter sit blogindlæg med at skrive. “I like sharing what I do with others. Martha says to share and teach freely because it does a lot of good.”
Og så.. mens jeg sidder der tikker der to mails ind. En fra Jette der er journalist og vil hjælpe med at formidle kontakt til et ugeblad. Tak, Jette, det betyder rigtig meget for mig. 
Og en fra Katrine fra ikkeheltperfekt.blogspot.com/. Jeg kender hende ikke, men jeg har kommentereret på hendes blogindlæg om videndeling i oktober. Og tænk: hun spurgte om hun måtte give mig en kop kaffe og høre lidt om mit arbejde og min uddannelse mm!
Jeg blev helt vildt glad over at nå helt derud på den anden side af det store internet og selvfølgelig vil jeg dele!
I dag gik turen til Kristina og til de højt-til-loftet-drømme, og hver gang jeg har talt med Kristina er der brikker der falder på plads og gardiner i min kreativitet der glider til side og viser nye sager. 
Tænk engang, hvor rigt er det lige?!
Og så en tak til tålmodige Isa, som vandt min første give away. Vi aftalte at den kunne hentes her i Kbh, men da den stadig stod her i efteråret, aftalte vi at jeg ville skippe den afsted. Det kom den så her efter nytår, ikke særlig flot af mig. Men se så lige hvad Isa sendte til mig:
Et dejligt brev, en elastik med en fin filtet blomst og en hue, som passer rigtig godt.
Så selvom mit filter er lidt tyndt i de her dage, så er livet nu godt  

Så er huset stille

Juleferie er en god ting, men jeg må erkende at jeg har brug for min alenetid!
Alenetid hvor der er ro til mine tanker. 
Jeg elsker min familie højt, jeg har bare så svært ved at lukke mine ører, når de er i nærheden. Snakken, spørgen, kommenteren…. og når det har varet i mange dage bliver jeg til sidst helt ør i hovedet og lukker på sin vis ned. Jeg bliver træt, men kan ikke falde i søvn. Jeg bliver ked og irritabel og så går der gerne lige et par off dage, før jeg for alvor forstår at jeg bare trænger til alenetid.
Og det har jeg i dag og endda flere timer ♥  
Jeg har startet med at skrive med den dejlige Odile. Lytte til Bee Gees – tak til Kristoffer på fb, for at sætte det igang. Og så faldt jeg over en ny blog Rhymes With Magic, hvor hun i dag skriver om at arbejde med ens “Big Idea”. Det var lige hvad jeg havde brug for her til morgen
Mit arbejdsværelse er ved at være et nyt SkønVirke og nu vil jeg lave en kande te og tegne Knitting Bee design’s til mit katalog  

DIY og ikke mindst RIY

RIY –  remember it yourself!
Altså jeg er lidt sådan indrettet at opskrifter er meget gode, men ud-af-det-blå er heller ikke at foragte. 
For 2 år siden forelskede jeg mig i denne hue,
købte bogen og det rette garn og strikkede fluks en hue. 
Så langt så godt – men huen var slet ikke som forventet!
Sidste år strikkede jeg så en ny i noget andet garn – samme nedslående resultat..
Denne vinter vil jeg have sådan en hue! Og derfor må der drastiske metoder i brug.
Da vi tog på efterårsferie i oktober – det er januar nu.. tog jeg kraftigere garn med og gav mig til at strikke ud af det blå med en klar plan i tankerne. Strikke, strikke, strikke og så skulle det lige… og så skulle den filtes til sidst…
Så tog jeg hjem og lagde strikketøjet på hylden, og lod mig opsluge af Odiles tæppe…. 
Nu har jeg så taget det frem og hvad var det så lige min indlysende plan var??? Damn hvor jeg er irriteret over at jeg ikke lige gjorde det færdigt mens det levede i mine hænder..
Tror jeg piller det op og hækler noget ud af det blå.. måske inspireret fra fx en sådan søgning på google ?

Udsigt til en charmør, et håndquiltet vattæppe og mit laptopcover

Ja sidst jeg viste dette foto kom der en historie om et vattæppe. Jeg tog ellers fotoet for at vise mit laptopcover.. sådan ændre historierne sig ofte :)

Jeg har en god samling af gamle blonder, som jeg heldigvis er begyndt at bruge – jeg har ikke kunnet nænne det… Og så Ælsker jeg refleks’er, og bævernylon og printede tekstiler. 
Her har jeg taget et bredt stykke refleksbånd og syet en blonde på. Herefter der det syet fast på det lyseblå bævernylon med en Gütermanns rød grizzly tråd. Grizzly-tråd er irriterende at sy med med, men man kommer langt med en jeansnål, og så giver der bare nogle super flotte stinkninger!
Så har jeg puttet et godt print i som foer – jeg elsker når foeret overrasker lidt. 
Som indmad har jeg brugt et liggeunderlag.
Det er ikke en rigtig DIY men jeg håber at I bliver inspireret :)

Helligtrekonger

Dagen går på hæld og i dag har jeg tænkt på min morfars mor – Dora (det kommer der mere om en anden dag), men i aften er det jo Helligetrekongers aften. Ikke at vi gør noget ud af det – jo det er min søsters og nevøs fødselsdag, men det er jo en helt anden sag ;)
Da jeg var barn sagde min mor, at vi ikke smed juletræet ud før Helligetrekonger – 6. januar. På min og Felix skole dryppes der trearmede Helligtrekongers lys, men ellers ikke noget.

Men Dora, hun fortalte at de unge piger før i tiden, stillede sig foran et spejl med et stearinlys i hånden og sagde følgende:

Hellige konger tre
sig mig i denne nat
Hvis dug jeg skal brede
hvis seng jeg skal rede
hvis brud jeg skal være
hvis navn jeg skal bære med ære
og så ville ens kommende mand vise sig i spejlet….
Jeg havde omhyggeligt skrevet remsen ned og tog den frem over et par år – som regel glemte jeg jo hvilken aften altså om aften d.5 eller d.6…. og betød det mon noget om det var den ene eller anden aften.. ?
Jeg kan huske at jeg stod foran mit gamle vippespejl – jeg var vel 13 år? og fumlede med lys og seddel og en lille rædsel – der var nemlig en lærer der en gang havde fortalt en gyser historie med et billede der tonede frem i et gammel spejl, så det var med lige del romantisk spænding og dyb rædsel…. sjovt nok… vil I tænke jer… jeg må have gjort noget forkert for der dukkede ikke nogen mand frem i spejlet. Og vil I tænke jer… jeg blev gift alligevel ;) 
Der er lige et par timer mere at nå det i hvis der er nogen unge piger derude, der er nysgerrige.. 
Lille ps:
Vippespejlet på billedet er det samme som den gang og det har godt med sorte pletter. Det stod på mit værelse og jeg var ganske rædselsslagen når jeg skulle sove, så det blev til at jeg hver aften måtte hænge noget over, så jeg i hvert fald ikke ville komme til at se det, hvis nu…. hvis nu… der tonede en død mand frem….

Lutter Idyl – jeg lærte lige noget nyt

Mens jeg har ligget og været småsyg, har jeg været godt omkring i “blogland”.
Således kom jeg forbi Lutter Idyl og så nogle lækre halsrør, som hun har hæklet, delt opskriften på og som en bonus linket til en video vejledning. Den kan ses her:

Jeg husker bedst hvis det har været i hænderne og gud hvor er det altså skønt at man så hurtigt kan få vejledning i nye teknikker.
Min lille bitte test kom til at se sådan ud

Udsigt til en en charmør og et vattæppe

På 2.dagen ligger jeg i min seng under et elsket vattæppe og er småsløj – og det er rigtig øv for jeg har stadig juleferie og jeg skulle have været ude hos Kristina og lægge planer med de store armbevægelser og det har jeg sådan glædet  mig til …. 
Men som det ses på billedet så har vi det hygsomt, katten og jeg.
Jeg ligger under vattæppet og katten ligger over.
Og så er det sørme tid til at vise billeder af dette vattæppe.
Det rosa vattæppe
Jeg har tæppet fra min mormors hjem. Det lå hengemt i et skab, jeg tror ikke min mormor syntes det var kunstfærdigt nok til at bruge… for pænt og for rosa… Hun var mere til Marimekko, dansk snedkerdesign og sådan noget kunsthåndværk fra 50’erne og frem. 
Jeg ved ikke hvor tæppet kommer fra, men jeg gætter på at det kommer fra min mormors familie. Jeg overvejede kort at det kunne have været købt på et loppemarked, men nej. Så var det havnet på ødegården og var blevet brugt. Dette tæppe er i rigtig god stand, så min mormor har haft en interesse i at gemme det og i at bevare det – i modsætning til at bruge det til at lave textilcollage på!! 
Ergo det må være et tæppe, som har en eller anden historie som jeg så altså ikke kender. 
Det bor ovenpå mit sengetæppe og luner mig når jeg tager en lur eller meditere og så er det håndquiltet.
Tænk engang hvor et møjsommeligt arbejde. 

Stingene på forsiden er fine og små

og dem på bagsiden lidt grovere.

En lille udfordring

Min søde mand spurgte mig forleden om man ikke kunne lave noget færdigt på en Knitting Bee aften… Sådan noget én kunne få med hjem – sådan at det ikke kun var et tæppe vi arbejdede på..
Så måtte jeg jo i tænkeboks, for jeg syntes faktisk det er en fed udfordring.

Jeg har ladet mig inspirere af dette broderede stykke fra en skammel og har syslet med hvor lang tid  det tager mig at lave et tørklæde udfra det.. Det kan faktisk gøres på en aften, hvis jeg strikker det ud i et. Om det kan nåes hvis lapperne skal strikkes enkeltvis og derefter monteres – det kommer an på endnu en prøve.

 I morgen skal jeg ud til Kristina – min Knitting Bee gevinst veninde og vi skal lægge krea-planer. 
Og hun skal klart have denne udfordring; hvad kan vi lave i fællesskab på een aften?
Kristina har lige startet en blog http://knittingdiary2012.blogspot.com/ og her har hun i dag luftet en ide til et tæppe… Jeg er på, Kristina :)

Når jeg bliver stor..

Jeg er den heldige mor til 2 drenge på 16 og 10 år og jeg kender et hav af drenge. 
Min søster har en dreng på 6 år og en pige på knap 3 år. Drengene er dejlige, men nøj hvor jeg elsker at min niece bringer mig med tilbage til et pigeunivers.

Jeg husker fra jeg var lille hvordan jeg traskede rundt i hælene på min mor og kopiere hende. Hun passede min baby-søster og jeg passede min dukke. Mit største ønske her i livet var at blive “MOR”.  
Nu render denne lille pige rundt med sine dukker på armen og siger “Når mig bliver stor skal jeg være en mor”. “Jeg glæder mig til mig skal være en mor”. “Når mig bliver en mor skal mig hedde Bodil” (det hedder min søster jo) og så:
“Når mig bliver en mor skal mig strikke!” 
Jeg håber det bliver mig der får lov at lære hende det 

Godt nytår

Jeg er vågnede rigtig glad i morges; 2012 bliver et godt år! 
Jeg fejrede nytåret med børn og venner og da vi trillede hjem var jeg glad og let om hjertet.
Jeg er ved at få mit nye arbejdsværelse i kælderen til at fungere – mit nye Skønvirke og jeg glæder mig helt vildt til det kommende år og alle de ideer jeg skal realisere.
Jeg håber at I vil hænge på og komme med jeres input hen ad vejen.
Hvad skal jeres nye år indeholde?