Stille midnat og et intens ønske

Der er brød i ovnen til sønnen der er startet i gymnasium i dag 
(-nej, mor du skal ikke tage et billede!)
(Men stolte var vi – faren og jeg, fik givet hinanden et knus og et blik der sagde; 
tænk engang så stor og dejlig vores søn er…)
Huset sover – og jeg burde sove med, men der er lige det der brød – sønnen skal sendes godt afsted! 
…og så er her bare så dejligt stille og så mange spændende og inspirerende blogs jeg lige skal opdateres på. 
Det klør i mine fingre efter at kaste mig over alt muligt, men mit arbejdsrum i kælderen er bare ikke særlig indbydende – uanset hvad jeg gør, så er og bliver det et mørkt rum i kælderen…
Og så kommer mine ønsker meget tydeligt frem – mit skønne lille værksted!!
Jeg har kastet mit hjerte på et lille rum i nærheden og venter og venter på at de finder ud af at det er mig der skal leje det…
Det skal bare blive mit SkønVirke – please… 
Jeg kan se for mig hvordan jeg låser mig ind i gården, går det ene trin op, låser døren op og træder indenfor.
Gangen er bette lille, men jeg har sat en elkedel op og fundet nogle skønne kopper. Mælken til kaffen hiver jeg op af tasken. Tasken og jakken kommer op på knagen og jeg er klar til at træde indenfor.
Luften er lidt stille, men det vare kun indtil jeg får åbnet vinduet. Udenfor vinduet står min krukke med dejlige planter i sammen med strikkebænken. 
Dagen er i gang, plads og ro, materialer og maskiner ved hånden. 

Åh hvor jeg glæder mig. 
Hvad drømmer du om?

5 tanker om "Stille midnat og et intens ønske"

Skriv et svar til Margith Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>