Jeg er på det eneste blevet opmærksom på hvor mange skønne mennesker jeg møder.
Jeg har joket med hvor dyrt det er at gå på arbejde, for jeg bliver hele tiden præsenteret for noget meget skønt.
Nu vender jeg den om og tænker at jeg hele tiden bliver præsenteret for skøn inspiration.
Der er Minna med de skønne smykker og med de dybt bevægende livs- og kærlighedserklæringer.
Der er Louise med sit Flamencoværksted, hvor passionen bor i hver en sprække og jeg ville kunne sidde i timevis og nyde de dansende mennesker – ja når ikke lige skal danse selv.
Der er Sachiko

Kringsatt av fiender, af Johan Grieg

Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!
Under en blodig storm, vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen:
Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?

Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd:
Troen på livet vårt, menneskets verd.
For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det,
Dø om du må, men øk det og styrk det!

Stilt går granatenes glidende bånd.
Stans deres drift mot død, stans dem med ånd.
Krig er forakt for liv, fred er å skape.
Kast dine krefter inn, døden skal tape.

Elsk – og berik med drøm – alt stort som var.
Gå mot det ukjente, fravrist det svar!
Ubygde kraftverker, ukjente stjerner –
Skap dem, med skånet livs dristige hjerner.

Edelt er mennesket, jorden er rik.
Finnes her nød og sult, skyldes det svik.
Knus det! I livets navn skal urett falle.
Solskinn og brød og ånd eies av alle.

Da synker våpnene maktesløs ned!
Skaper vi menneskeverd, skaper vi fred.
Den som med høyre arm bærer en byrde,
Dyr og umistelig, kan ikke myrde.

Dette er løftet vårt fra bror til bror:
Vi vil bli gode mot menneskenes jord.
Vi vil ta vare på skjønnheten, varmen –
Som om vi bar et barn varsomt på armen.

Jeg har benyttet mig af aftenens tordenvejr til at sidde med stearinlys og folde origami foldere til min Kip – knit in public event, som jeg holder d.18.6 kl.13.30-14.30 (eller hvornår nu vi nu kan løsrive os)
Folderne er nummererede og i morgen vil jeg lægge de første ud forskellige steder i København. Glæder mig til at se hvem de havner hos

Jeg har længe syslet med tanken om at lave et fælles tæppe af “lapper” som mange har været med til at lave.
Forleden så jeg så at det snart er World Wide Knit in Public Day – strik offentligt dag… og det falder sammen med en fest på den skole, hvor jeg arbejder som håndarbejdslærer.
Jeg elsker jo at undervise og sprede glæden for håndens arbejde og ofte spørger forældre, venner og bekendte om jeg ikke kan lære dem at strikke eller hækle. Jo det kan jeg og jeg vil det gerne, men hvordan skal det lige foregå…?
Jeg har så endelige fået formet en ide som forener mine tanker om at holde strikke/hækle aftener for dejlige mennesker, med lysten til at lave et fælles tæppe: En Knitting Bee.

Projektet går ud på at mødes ca. 1 gang om måneden og hækle eller strikke en lap til et fælles tæppe.
Jeg har skrevet et manifest og et lille regelsæt, så vi har noget at arbejde ud fra – det kommer på lidt senere.
Min arbejdsplads vil gerne låne mig lokalerne og sponsorer garnet. Div. strikkepinde og hæklenåle tager I, der møder op selv med – ellers kan vi nok finde et par til låns.

Hvad skal der ske med Tæppet?
Det bliver et skønt tæppe som vi bortlodder når det er færdigt. Skolen har lovet os at vi gerne må bruge en af festerne – fx skolens julemarked til at sælge lodderne og til at udtrække vinderen.
Som tak for garn og lokaler vil jeg bruge overskuddet til at købe et vægskab til at udstille forskelligt at skolens elevers håndværk. Dermed håber jeg også at vores “knitting bee” projekt vil hjælpe med at sprede interessen for håndarbejde.
Projektet vil jeg løbende dokumentere både på FB og her på bloggen og så håber jeg at det er starten på mange lækre og personlige tæpper.

Et manifest må der til og det er skrevet. Det klør i mine fingre efter at offentliggøre det, men nej det må lige vente et par dage endnu. Mens I venter må nyde dette billede og måske slå et smut forbi facebook siden Knitting Bee.

Billedet er af et tæppe jeg har fundet i mine morforældres gemmer. Mine morforældre, Birgitta Thermænius og Poul Dam, var lærere på højskolen Magleås i en årrække, blandt andet i “vinteren 60-61″, som der er broderet på tæppet.
Tæppet er strikket af mange forskellige rester, i forskellige kvalitet og det er tydeligt at det er forskellige der har strikket. Nu varmer det mig og jeg nyder at tænke på de mange hænder der har lavet tæppet.