Kategoriarkiv: kreativitet

DIY – ish…

2 svar
Her er en gave, med et bånd lavet med slyngstokke.

Her er kreatøren, min ven på 9 år.
Han har selv hæklet denne blomst.
Her er en glad veninde.
-
Hækleopskriften kommer her. 
Hold godt fast og læs den venligst til ende.
Alvin: 
Slå masker op, samle dem og begynd at hækle en bold.
Han hækler nogle omgange.
Thea: 
Jamen det gør du altid, den må være lidt anderledes i dag.
Jeg tager lige og hækler to gange i en maske så den bliver lidt større.
Alvin: 
Måske er det en skål? Jeg vil lave en bolscheskål!
Han hækler videre, men arbejde er stramt. 
Jeg tager det igen, tager lidt ud og skifte hæklenålen til en større størrelse.
Alvin brokker, nu er alting helt forkert, men det går afsted i fuld fart.
Så, siger Alvin og kigger på den. 
Nu er det en blomst.
Men der er hul i bunden – det syr vi lige. 
Så hækler Alvin en lille rød bold., syr den fast i bunden af blomsten og syr blomsten fast på en broche nål. 
Viola!
Jeg tager billeder. Jeg fortæller at jeg vil skrive om det på min blog – der er mange voksne der gerne vil lave sådan noget. 
Men, siger jeg, måske har de svært ved at forstå denne opskrift.
Alvin rynker brynene.
Ja, siger jeg videre, de vil altid vide sådan noget med; slå så og så mange masker op. Hækl 3 og så to i en maske og så og så mange omgange.
Alvin flækker i et grin – det fatter han ikke!
God fornøjelse.

Livserklæringer

2 svar
Jeg har jo et smykke som ligger og venter på mig.
Det venter på at jeg finder de ord, der skal stå på min livserklæring – halssmykket som Milas er ved at lave til mig.
Ordene lader vente på sig, men det gør ikke noget, jeg har tid nok.
Men mens jeg venter nyder jeg et par andre livserklæringer.
En fik jeg i går, fra min søde ven på 8; en hæklet snor, som nu bor på min arm.
Et hjerte, har jeg haft om halsen siden maj, i en rød silkesnor.
Jeg fik hjertet af en mor til et særligt barn – de er jo særlige alle sammen, men nogle mennesker når hinanden mere end andre og disse to børn er sådan nogen for mig.
Hjertet fortæller mig at jeg skal huske mit hjerteblod; børnene, nærværet og kreativitet.
Tak.

Blomsten folder sig ud

2 svar
Det er søndag og en drøm jeg drømte for 1½ år siden begynder at lyse og beder mig om at blive realiseret.
Min kinder gløder og ord springer ping pong i mit hoved og i stuen.
Det er et lille frø der har vendt og drejet sig – nu er frøet klart til at spire, så jeg sætter det i den kærligste jord tæt på mit hjerte – ikke fremme i solen endnu – og får jeg et fjernt blik kan det være at jeg er inde og nusse om det det.
Hvad med dig? Har du en blomst du passer?
og fik du set denne blomst??

World Knit in Public 16. og 17. juni

Skriv et svar
Knitting Bee møder Bybi
-
Det var et forslag vi fik sidst vi var på Ingolfs og vi blev grebet af det med det samme.
Det første tæppe er ved at være færdigt og disse offentlige tæppe, må gerne have et eller andet socialt fokus og Bybi’erne er et rigtig godt initiativ som vi naturligvis sagtens kan tænke ind i Knitting Bee sammenhænge!
Vi mødes mellem 14 -17 i Kongens Have på en af plænerne ved indgangen i Gothersgade enden
af Kavalergangen på plænen ved Herkulespavillionen og strikker, snakker og griner sammen to eftermiddage i træk. 
Konceptet er som altid; kom når det passer dig, medbring gerne garnrester og strikkepinde. 
Og hvis du kender en der absolut ikke vil strikke, men gerne vil hygge og måske give et nummer på guitar, så strikker vi godt til både hygge og musik!
se mere 16. juni og 17. juni
-

Dagens healing er fra Paul Poiret

2 svar
Jeg har jo egentlig tænkt at Knitting Bee skal have en hjemmeside og bloggen ikke skal blande Knitting Bee og alt det personlige sammen, så nu begynder jeg at skrive lidt igen på min anden blog.
I dag er der så sammenfald; jeg har fået en smuk gave som rørte mit hjerte mere end ord lige kan beskrive – den aktivere drømme og følelser af luft under mine tanker. 
Tak Karen ♥

Jeg havde jo fornøjelse af Karens viden da vi var på Louisiana og se udstillingen om Avantgardens Kvinder. Hun kunne fortælle så meget om de kvinder, at jeg fik en ekstra dimension på udstillingen. Vi fik også hørt Anne-Grethe Steckahns foredrag om Tidens mode og kom til at tale om designeren Poiret. 
Tænk engang vi er begge helt pjattede med den periode og har aldrig skænket det en tanke at tale om det. Det er da en bonus at opdage!
I dag modtog jeg så en denne bog fra Karen om Poiret.

♥

Visualisering eller bare dagdrømme?

2 svar
Så er det snart et år siden af Knitting Bee tog fat og der kommer hele tiden flere og flere ide’er til.
Lige nu er det et lokale og undervisning jeg drømmer om. 
Det er ikke lige til at finde et lokale, men jeg stoler på at jeg nok skal finde det rette lokale. Nogen dage ønsker jeg det lokale så stærkt at jeg kan blive helt ærgerlig over at jeg ikke har det endnu, men så slog det mig at der må visualisering til, for faktisk ønsker jeg det lokale så stærkt at jeg næsten kan mærke det. 
Så i dag vil jeg drømme om lokalet, om hvordan jeg cykler derhen ad en rar gade med blomster op ad husmurene. En bænk foran mit vinduet og måske en rose i en krukke.. 
Der er et par trappetrinene ned og et køligt håndtag. Så åbner jeg døren og den gode lille klokke siger sin fine lyd. 
Lokalet er ikke stort, men det er hyggeligt. Det er som at komme hjem, hyggeligt, varmt, aktivt og inspirende. 
Mormors gamle kurvestol står i et hjørne med lampe ved siden af og en kurv med garn og strikkepinde. 
Her kan jeg sidde stille og tænke med strikkeprøver i hånden.
Der er et arbejdsbord, som skal være mit bord til at tegne, klippe og sy på. 
Og så skal der være gode siddepladser om det, så jeg kan have en håndfuld elever indenfor til et par timers strik, syning eller andet godt.
Så summer lokalet af snak og latter og der dufter af kaffe og gode mennesker. 
Måske er jeg så heldig at lokalet er en del af et større fællesskab, sådan at jeg kan være en del af et summende værksted?
Bring it on!
 ♥

Man tager en rest stof..

2 svar
Fotoet er lånt her
I aften har jeg været på Louisiana og hørt Anne-Grethe Steckhahn holde foredrag om Tidens mode 1920 – 40’erne, sammen med en veninde der kunne supplere med rigtig meget viden om Sonia Delaunay – en af de 8 kvinder som udstillingen Avantgardens Kvinder 1920-1940 viser værker af.
Jeg må med skam meddele at jeg aldrig har hørt om denne fantastiske kunstner! 
Og hvordan er hun så kommet igang med hele sit virke? Jo hun fik sig et barn i 1911 og barnet skulle have et tæppe og det kunne hun jo lige så godt lave af mange forskellige lapper. Det er tæppet på billedet.
Derefter udviklede det sig.
♥

Prøv at lave en søgning på hende – det er imponerende og meget forud for hendes tid.

Inspiration og kreativitet

Skriv et svar
Jeg har tænkt en del over hvad der er jeg søger når jeg vandre rundt i blogland og er kommet frem til at jeg dybest set vil blive fordret med inspiration og eftertanker; jeg vil fodre og fodres.
Hmm hvad er det så jeg skriver om?!
Jeg prøver at skrive om det der rører mig, de historier jeg møder og som er særlige for mig. Så sniger der andre historier ind om det der fylder, som er svært at dele, som er det der tager energien fra mig, så der ikke kommer kreative indlæg. Det er jo en del af mig og mit liv og det er også gennem de sider der udspringer nærværende og kreative ideer. Derfor får det lov at komme med, selvom det måske ikke er det du var på udkig efter da du kom forbi Knitting Bee.
Knitting Bee er tæpper med historie. Og der er plads til alle facetterne i historierne.
-
Så skal tæpperne jo også være små kunstværker, i den forstand at der skal være noget som får øjet og tankerne til at vandre, små detaljer der skiller sig ud, så der skal kreativitet med ind over.
Kreativitet som den danske ordbog definere det; 
Evne til at få nye ideer og udtrykke dem (på en fantasifuld eller kunstnerisk måde)
Vi rummer så meget skønt og opløftende når vi giver plads til at det kreative får lov at skinne igennem og vi giver det lov til at gå dets egne veje.  For mig er det dér jeg oplever kreativiteten vokse. 

Man tager en hæklenål og en rest garn…

Skriv et svar

Dette er mit tæppe og dets historie.
Jeg har kunnet hækle siden jeg var barn og sad i min farmors stue og nørklede med hendes rester, mens uret tikkede afsted og slog sine alvorlige slag en gang i timen.
Da jeg blev teenager hæklede jeg mærkelige hatte og tasker , som nok var mere unikke end kønne.
Jeg lagde hæklenålen på hylden og her fik den lov at ligge indtil min søster et år begyndte at tale om et hæklet sjal, som hun ønskede sig og mente jeg kunne lave… Jeg kan godt lide at lave gaver, så det var et godt og fromt ønske.
Jeg fik fat i garn, mønster og hæklenål – en meget lækker en i ibenholdt, og fik lavet et fint sjal. Det var ikke så svært – bare lige 50-60 lapper, så sådan et måtte jeg også selv have.
Jeg købte noget rigtig lækkert “Nicolaj” uld-silke garn – ja det koster lidt, men nøj! det var en fornøjelse at arbejde med og farven en dejlig og smuk turkisblå.
Da jeg var færdig med sjalet havde jeg er rest af mit skønne garn og en dag jeg bladrede i et boligblad faldt jeg over et billed af et tæppe af hæklede lapper.
Sådan et kunne jeg jo lige lave, så jeg lavede min egen opskrift på en lap og gik i gang. Jeg havde en mængde grå og sort garn, så de kunne bruges og så købte jeg bare liiiige en lyserød og en brun – stadig i det lækre garn og hæklede myreflittig når som helst.
Bunken med lapperne voksede, jeg havde et sindrigt system i at lave lige mange af hver kombination og en gang i meller købte jeg bare liiiige lidt mere garn…
Enkelte lapper lavede jeg i flere forskellige farver. En var fx på vej hjem fra ødegården, hvor jeg sad og tænkte på hvor meget jeg elsker min mand – det betyder den lap. Andre lapper har andre betydninger, både glædelige og sørgmodige.
-
Mit tæppe endte med at tage 5 år at lave incl at sy det sammen og hækle kanten udenom.
Min lille rest endte med at blive det rene “suppe på en pind” projekt; tæppet vejer 1,5 kg.