Forfatterarkiv: Thea Dam Søby

One Night Knit hos Anna

Så fik jeg præmiere på One Night Knit – min kære Anna fyldt år og blev fejret i sin nye dejlige lejlighed – en perfekt anledning.
 

Det blev taget godt i mod og endnu en gang viste strik sig at være fint foreneligt med fest og latter.
Nu er lapperne hos mig og jeg skal sætte dem sammen til et smukt tørklæde. 


Felix er lykkens pamfilius

Min søn Felix og jeg syntes det er vældig spændende at vi skal finde en vinder. Jeg har lavet et exel-ark med alle navnene på dem der har lodder og skulle til at trække via webservice, men den holder altså ikke ifølge Felix.

Så aftens historie ryger til fordel for at lave lodder. 
Vinderen blev…
nr. 25 som er 
Charlotte Kjærulff 
Stort tillykke

Firework eller motorsavsvanter

Øh det er måske ikke et oplagt spørgsmål, men jeg fik jo et par motorsavsvanter af min nabo i det svenske. De var hullede og lappet med den samme kyndige hånd, som har strikket dem.
Jeg har nu lappet dem – ikke nær så fint, men til gengæld, kom jeg til at ændre planen for det nybegyndte tæppe – Fireworks..
se lige denne lapning! Den kunne jeg ikke nænne at skjule..
Men Fireworks skal jo bestå af hæklede cirkler i et felt i midten og dem var jeg gået i gang med..
De så bare så tiltalende ud og da jeg jo lige ville gøre motorsavsvanterne feminine og til mine, så måtte de syes på vanterne..
 Felix på 10 år syntes det var hærværk og hvad ville Åke – den oprindelige ejer mon sige?!
Ok jeg var da også lidt spændt, men han skulle se dem. Han syntes det var meget flotte og nu nyder jeg dem endnu mere  
At min arm fortsat gør ondt efter dagene med amok-hækling betyder at Fireworks ikke er kommet meget længere, men snart…..

Forår

Åh det er så skønt at cykle i solskin med dejlig musik i ørerne hen til skolen med de dejlige børn. 
Tænk at få lov til at starte sig arbejdsdag med knus og kram og en hel klasse af lattermilde og ivrige elever!
Og så hjem til endnu en mail om en deltager i give’awayen og manden der kommer med blomster 
Livet er godt  

Særlige lapper

Jeg skrev på et tidspunkt om særlige lapper, de lapper der betyder noget lidt ekstra. Sådan nogen har jeg jo lavet til Odiles tæppe og jeg har ikke ville vise dem eller fortælle hvad det er, det kom spontant og sådan skal det også være for de andre, der laver lapper til et Knitting Bee tæppe.
Da jeg så mødte Siff, Odiles veninde, som også er i fuld sving med lapper, viste det sig at hun havde havde lavet lapper med samme særlige twist – altså helt unikke hendes og hun havde en anden bevæggrund, men sjovt at det var samme input

Tro på dig selv

Forleden havnede jeg i en samtale med en meget nær person, som sagde til mig; jeg tror ikke på din ide. Og mit svar fløj ud af munden på mig: 
Jeg er ligeglad, for jeg tror på min ide og den gør mig glad.

Hvad med dig? Har du en ide du tror på?

Ups…

Det er altså bare skønt at på kaffebar med Knitting Bee. 
Jeg begyndte at sy lapper sammen og Siff måtte lægge Odile lapperne lidt til side; hun måtte jo også liiiige være med på en lap til tæppet; vupti så blev det til 2 lapper og dermed to lodder til Siff 

Foreløbig ser det sådan ud:
Det er syet sammen lidt efter størrelse og ellers næste udelukkende udfra de forhånden værende lappers princip.. Det er lige det jeg har lidt svært ved; at slippe kontrollen, men det er jo en del ad det efterhånden lidt glemte manifest, at lade processen være styrende.. 
Jeg selv havde en lille bitte udfordring….
Jeg har lavet “noget” der har gjort at min arm ikke er øh…. helt på toppen…
Den føromtalte hue/hat af min hjemmefarvede garn…
Jeg hækle to huer og syede dem sammen og smed den i vaskemaskinen og tørretumbleren.
Det tog mig to hele aftener og så havde jeg da en god omgang myoser..

før
efter
og en hue som jeg ikke er tilfreds med… 
-
Det er to en halv uge siden og nu er min arm så slem at jeg ikke kan hækle! 
Fotoet fra Knitting Bee i torsdags var med hækletøj i hånden – jeg kunne jo ikke sidde tomhændet, men det var komplet umuligt.
Og undervisningen i 1. og 2. klasse…? av av av av
Hver 2. gang de skal have hjælp havner deres håndarbejde i mine hænder, så jeg lige kan rette, slå masker op osv… 
-
Men tak til Kristina som så meget strengt på mig og fik mig til at ringe til min læge.. det holder jo ikke og var der slet ikke holder er min fod som i maj bad mig holde mig fra at trampe rundt.. Med hvad søren?! Flamencoforestillingen skulle jo klares og til alt held havde jeg nogen ekstra stærke ipren’er… og så har jeg forsøgt at få den til at danse lige siden…
Bum bum.. nu betyder selv små gåture gedigne smerter og dans er droppet for nu… Piv men nu venter der en tur til læge i den kommende uge og så bliver alt godt!


Verdens billigste sutsko

…..altså hvis man regner prisen ud pr gang man har dem på.. 
Jeg har haft mine i 5½ år ca og købte dem efter devisen; hvis jeg havde lagt en krone hvor gang jeg frøs om fødderne så ville de hurtigt være tjent hjem! 
Nu har jeg brugt dem ca. 900 gange, dvs en pris af 55 øre pr gang. Det er da ok! 
Desværre var der kommet et par små huller og erfaringen siger mig at når det sker er skoene kaput i løbet af no time, så de kom endnu en gang med til ødegården med hensigten om at nu! denne gang! så var det pensionstid i det svenske. 
Så kom vi frem og det var koldt som vanligt, sutsko på, håndarbejdet ved hånden.. hm den ældste på 16 havde hul i de håndstrikkede strømper. 
Han fik et stoppeæg i hånden, nål og stoppegarn og så lærte han at stoppe strømper. Det er jo vejen frem, ik? Alt det der om bæredygtighed og forbrug…
…og så var der lige sutskoene og garnet til Fireworks….
Tja jeg har da tænkt på det før, men nu huskede jeg på at de gode ideer gør godt og giver glæde når jeg fører dem ud i livet.

Og da de så var færdige så kom tanken om måske liiiiiiige at tage dem med til København igen….
Efter mange overvejelser blev de dog – de kommer til at holde fint der og de nye skal så ikke pakkes frem og tilbage, for nye bliver jeg nødt til at have! 
Også selvom det snart er forår og også selvom det er mange penge og 117 andre undskyldninger… 
Jeg efterlod de andre i går og har i dag bestilt nye og så glæder jeg mig til de kommer, for jeg fryser allerede 

At være nogens..

Jeg er ret så opslugt af alle de historierne og af at bemærke dem, tage billeder og fortælle dem videre.
Nogen gange skal jeg så bruge et foto af mig selv og dem er der sørme ikke så mange af..

Men så mens jeg sov tog Felix et af mig – jeg havde jo lige taget det af ham under tæppet…
Som han sagde; du så så sød ud 

Og ja jeg er jo nogens mor og ligeså meget som mindet om min mor betyder for mig, ligeså meget betyder jeg for to andre.
Felix på 10 år er min yngste og i øjeblikket er jeg god til at huske at læse og synge for ham. Putte med ham i sofaen og sådan noget, som jo ikke varer evigt.

Skal der lige lidt historie om tekstiler ind, så anes der er T på min pude; der står TB og det undre mig, eller jeg er blevet glemsom, for det er kun min mormor der har BT som initialer og det plejer at stå som BT.. pyt det er dejligt at sove med. Om mig har jeg et kæmpe sjal, som strikkede da min morfar døde (et par måneder forinden havde jeg aborteret og da strikkede jeg gennem tårerene et dejligt blødt sjal – i en ugly farve) og så var der lidt sorgarbejde i at strikke endnu et sjal. Jeg brugte restegarn og der var desværre ikke nok så det er mærkelig 3-farvet. Nu ligger det i ødegården og varmer dejligt fx når jeg skal sove.