Et strikket tæppe fra Annie

For et par uger siden blev jeg ringet op af Annie Jensen. Hun havde læst artikelen om Knitting Bee i Amager Bladet og klippet den ud.

Annie har nemlig et strikket tæppe, som mangler et sted at bo!

Skal det bo hos dig?

Strikket tæppe, knitting bee

Først lidt om Annie og hendes tæppe. Annie er 86 år og bor på Amager i samme kvarter som hun er født og opvokset i og har levet hele sit liv.

Jeg hentede tæppet en søndag hjemme hos Annie, med en buket fra min have til hende. Den passede perfekt ind, for der var malerier af blomster og sågar et diplom for smukkeste have. Det var Annie’s nu afdøde mand, der havde gjort sig fortjent til den.

Annie har blandt andet arbejdet som syerske og blandt andet syet kjoler for Magasin. Men tæppet! Det havde også sin historie. Da Annie fyldte halvtreds i 1975 skulle de følge hendes mor hjem bagefter og Annie snublede og brækkede benet! Og som I jo nok også tænker så kræver det et ordentlig projekt at sidde der og vente! Det blev til Annie’s tæppe.

Tæppet er strikket meget fint og jævnt i forskellige rester og i striber! Det giver en skøn effekt.

strikket tæppe. Knitting Bee

Da jeg hentede tæppet, lagde vi det op på Annies seng og jeg må tilstå, at jeg fik lidt gåsehud. Det er så fint og jeg kan ikke begribe, at Annie ikke kender nogen, der vil arve det! Egentlig heller ikke, at hun ikke selv vil beholde det!

Jeg kender jo de første 2,0 der gerne vil have et tæppe, så jeg kan ikke vælge! Derfor har jeg besluttet at trække lod mellem modtagere af Skønvirkes nyhedsmagasin! Måske burde det være her hos Knitting Bee, men jeg er i fuld gang med at realisere min drøm om selvstændighed i SkønVirke, så det blev sådan. Du kan tilmelde dig her

Vi finder en vinder 27. juni og jeg vil se om jeg kan lokke Annie til at komme og trække vinderen. Det kommer til at foregå i SkønVirkes lokale i forbindelse med “lær at strikke på 2 timer”

 

 

En tanke om "Et strikket tæppe fra Annie"

  1. Pia Pedersen

    Hej
    Jeg kunne virkelig godt bruge opskrift, dvs …. Mål på “brikkerne” og en beskrivelse af den hækling der er brugt for at hækle det sammen, kan i ikke sende den til min mail?

    Ville være en super gave til en jeg kender ;-)

    Håber på jeres hjælp & ønsker jer alle en vidunderlig jul og et fremgangsrigt 2014<3

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>