Månedsarkiv: februar 2012

Særlige lapper

Jeg skrev på et tidspunkt om særlige lapper, de lapper der betyder noget lidt ekstra. Sådan nogen har jeg jo lavet til Odiles tæppe og jeg har ikke ville vise dem eller fortælle hvad det er, det kom spontant og sådan skal det også være for de andre, der laver lapper til et Knitting Bee tæppe.
Da jeg så mødte Siff, Odiles veninde, som også er i fuld sving med lapper, viste det sig at hun havde havde lavet lapper med samme særlige twist – altså helt unikke hendes og hun havde en anden bevæggrund, men sjovt at det var samme input

Tro på dig selv

Forleden havnede jeg i en samtale med en meget nær person, som sagde til mig; jeg tror ikke på din ide. Og mit svar fløj ud af munden på mig: 
Jeg er ligeglad, for jeg tror på min ide og den gør mig glad.

Hvad med dig? Har du en ide du tror på?

Ups…

Det er altså bare skønt at på kaffebar med Knitting Bee. 
Jeg begyndte at sy lapper sammen og Siff måtte lægge Odile lapperne lidt til side; hun måtte jo også liiiige være med på en lap til tæppet; vupti så blev det til 2 lapper og dermed to lodder til Siff 

Foreløbig ser det sådan ud:
Det er syet sammen lidt efter størrelse og ellers næste udelukkende udfra de forhånden værende lappers princip.. Det er lige det jeg har lidt svært ved; at slippe kontrollen, men det er jo en del ad det efterhånden lidt glemte manifest, at lade processen være styrende.. 
Jeg selv havde en lille bitte udfordring….
Jeg har lavet “noget” der har gjort at min arm ikke er øh…. helt på toppen…
Den føromtalte hue/hat af min hjemmefarvede garn…
Jeg hækle to huer og syede dem sammen og smed den i vaskemaskinen og tørretumbleren.
Det tog mig to hele aftener og så havde jeg da en god omgang myoser..

før
efter
og en hue som jeg ikke er tilfreds med… 
-
Det er to en halv uge siden og nu er min arm så slem at jeg ikke kan hækle! 
Fotoet fra Knitting Bee i torsdags var med hækletøj i hånden – jeg kunne jo ikke sidde tomhændet, men det var komplet umuligt.
Og undervisningen i 1. og 2. klasse…? av av av av
Hver 2. gang de skal have hjælp havner deres håndarbejde i mine hænder, så jeg lige kan rette, slå masker op osv… 
-
Men tak til Kristina som så meget strengt på mig og fik mig til at ringe til min læge.. det holder jo ikke og var der slet ikke holder er min fod som i maj bad mig holde mig fra at trampe rundt.. Med hvad søren?! Flamencoforestillingen skulle jo klares og til alt held havde jeg nogen ekstra stærke ipren’er… og så har jeg forsøgt at få den til at danse lige siden…
Bum bum.. nu betyder selv små gåture gedigne smerter og dans er droppet for nu… Piv men nu venter der en tur til læge i den kommende uge og så bliver alt godt!


Verdens billigste sutsko

…..altså hvis man regner prisen ud pr gang man har dem på.. 
Jeg har haft mine i 5½ år ca og købte dem efter devisen; hvis jeg havde lagt en krone hvor gang jeg frøs om fødderne så ville de hurtigt være tjent hjem! 
Nu har jeg brugt dem ca. 900 gange, dvs en pris af 55 øre pr gang. Det er da ok! 
Desværre var der kommet et par små huller og erfaringen siger mig at når det sker er skoene kaput i løbet af no time, så de kom endnu en gang med til ødegården med hensigten om at nu! denne gang! så var det pensionstid i det svenske. 
Så kom vi frem og det var koldt som vanligt, sutsko på, håndarbejdet ved hånden.. hm den ældste på 16 havde hul i de håndstrikkede strømper. 
Han fik et stoppeæg i hånden, nål og stoppegarn og så lærte han at stoppe strømper. Det er jo vejen frem, ik? Alt det der om bæredygtighed og forbrug…
…og så var der lige sutskoene og garnet til Fireworks….
Tja jeg har da tænkt på det før, men nu huskede jeg på at de gode ideer gør godt og giver glæde når jeg fører dem ud i livet.

Og da de så var færdige så kom tanken om måske liiiiiiige at tage dem med til København igen….
Efter mange overvejelser blev de dog – de kommer til at holde fint der og de nye skal så ikke pakkes frem og tilbage, for nye bliver jeg nødt til at have! 
Også selvom det snart er forår og også selvom det er mange penge og 117 andre undskyldninger… 
Jeg efterlod de andre i går og har i dag bestilt nye og så glæder jeg mig til de kommer, for jeg fryser allerede 

At være nogens..

Jeg er ret så opslugt af alle de historierne og af at bemærke dem, tage billeder og fortælle dem videre.
Nogen gange skal jeg så bruge et foto af mig selv og dem er der sørme ikke så mange af..

Men så mens jeg sov tog Felix et af mig – jeg havde jo lige taget det af ham under tæppet…
Som han sagde; du så så sød ud 

Og ja jeg er jo nogens mor og ligeså meget som mindet om min mor betyder for mig, ligeså meget betyder jeg for to andre.
Felix på 10 år er min yngste og i øjeblikket er jeg god til at huske at læse og synge for ham. Putte med ham i sofaen og sådan noget, som jo ikke varer evigt.

Skal der lige lidt historie om tekstiler ind, så anes der er T på min pude; der står TB og det undre mig, eller jeg er blevet glemsom, for det er kun min mormor der har BT som initialer og det plejer at stå som BT.. pyt det er dejligt at sove med. Om mig har jeg et kæmpe sjal, som strikkede da min morfar døde (et par måneder forinden havde jeg aborteret og da strikkede jeg gennem tårerene et dejligt blødt sjal – i en ugly farve) og så var der lidt sorgarbejde i at strikke endnu et sjal. Jeg brugte restegarn og der var desværre ikke nok så det er mærkelig 3-farvet. Nu ligger det i ødegården og varmer dejligt fx når jeg skal sove.

Vinter i det tyste

Vi kom til Sverige søndag eftermiddag – til et koldt hus, så koldt at det tog flere time, før vores ånde ikke kunne ses længere. Ved sengetid var temperaturen i nærheden af 15 g.
Så den yngste fik lov at sove i midten.

Under tip-oldemors tæppe.

Her er tyst og snedækket, og historier om Dora og hendes tæppe må vente. Nu skal jeg bage semlor og kanelboller, spille spil og vente på eftermiddagens gæster.

"One night Knit in Copenhagen"

Så blev det midten af februar før jeg fik tænkt færdig på Give Away’en
 Give away’en er:
 “One night Knit in Copenhagen”
-
Knitting Bee på en aften
Se mere her
Jeg kommer med garn og ide’er.
Du bestemmer tid og sted – fx hjemme hos dig eller på en rar cafe.
Du invitere dine veninder og så bestemmer du om vi laver noget til dig eller om vi laver noget som I trækker lod om til sidst. 
Se mere her 

Der undervises i strik

Jeg har haft den skønneste torsdag. Den har budt på en time i 3. klasse og en time i 1. klasse og så var det luft i mit skema til at tage en lille håndfuld elever med til en hyggestund.
Det er svært at undervise børn når jeg ikke er helt på toppen, men når jeg så er til stede… wow så flyver det afsted.

I 3. klasse var der en der var ved at være med sin hue, Vi strikker huerne oppefra, først med 2, så 5 pinde og til sidst rundpind. Det er stort at se sit eget store arbejde næsten færdigt og det gav et boost til mange andre elever, som skulle færdiggøre deres sager og komme igang med huen og komme i gang med at strikke prikker med 2 farver! På denne måde:

Der var en vildbasse der blev færdig med en strikket snemand, som skulle pakkes ind til moren. Nøj han var stolt! (Denne her er fra sidste uge)

Der var en lille strikpose med en elguitar uden på, klippet i sort fløjl og syet på med sølvtråd. Den mangler en knap og så må jeg få et billed af den inden den kommer med hjem og bliver etui til farens plektere.

I 1. klasse bliver der bare strikket og strikket og talt masker og regnet hvor mange masker der skal lukkes af og hvor mange pinde der skal strikkes. Lyder det kompliceret? Overhovedet ikke – det er jo bare håndarbejde, som de alle elsker – efterhånden også den lille ven som hver time ser lidende på mig og spørger hvornår timen er slut. Nu har vi fundet ud af at hun bare skal have en meget kort time, så går alt godt. Så jeg visker gerne til hende at det er en meget kort time i dag; de andre skal helst ikke høre det, for de vil gerne have en lang time… Sådan kan 45 minutter trylles både korte og lange.

Så blev det tid til ekstra håndarbejde i et sofahjørne i SFO’en, der var en ny dreng der måtte have lidt intensivt undervisning og en lille perfektionist, som strikker en pind, tæller maskerne – der skal være 10 og hun har allerede strikke 20 cm, men hver gang er der sket noget, så der er 11, 12, 14,18 masker… Så hun måtte også have lidt ro i sofaen. Derudover kom der to mere med, som jeg ikke nåede rundt til i sidste time. Fx den hjælpsomme pige der hjælp alle andre i klassen, men nu fik tid til at lave hendes vidunderlige fisk færdig. Det har taget en uge. Den er hæklet udfra min bedste ledetråd; eleven ved bedst hvordan det skal være, så hun har fortalt mig hvad det skulle være og jeg har guidet.
Det er blevet en slørhale – som jeg er sikker på nok skal medfører et par misundelige suk hist og pist. Jeg snupper et billede i morgen.
Nu er jeg alene hjemme og har mad til at simre på komfuret. Jeg kan stadig se lys på himlen her kl.17.33 og jeg aner lysere dage også for mig.
Knit and hugs
Thea