Håndlavede tæpper med historie.
I foråret 2011 hørte jeg om World Knit in Public og fik lyst til at afholde en Knit in Public event (KIP).
Jeg havde gennem mit arbejde, som håndarbejdslærer på en skole fået flere henvendelser på om jeg ikke kunne lære voksne at strikke og hækle. Det er jo ikke noget problem, men at gøre det ulønnet krævede at det også var sjovt for mig og ikke bare arbejde.
Jeg har altid været fascineret af de amerikanske quilts, som blev lavet i fællesskab – i så kaldte Quilting Bee’s. Når jeg selv ser et gammel stykke håndværk tænker jeg altid på hvem der har lavet det. Hvem var det menneske, hvilke tanker ligger der bag arbejdet – de store tæpper.. tænk hvis de kunne tale, hvad ville deres historie så være?!
At strikke et tæppe
En åben event var en oplagt mulighed for at strikke et tæppe. Når man er mange nok bliver det et realistisk projekt… og når det så dokumenteres undervejs så bliver det et håndlavet tæppe med historie!
Derfor var det oplagt at dette skulle være
Knitting Bee – håndlavede tæpper med historier
Jeg opsatte nogle regler, besluttede lappernes størrelse, indkøbte garn, og lagde vægt på at dette skulle være et forum, hvor det var muligt at lære at strikke, lærer nye teknikker og lærer fra sig.
Tæppet skulle til slut bortloddes og for hver lap man lavede ville man få et lod til tæppet. Planen var at der også skulle sælges lodder og at overskuddet skulle gå til en udstillings montre til at udstille håndarbejde i.
Det var en herlig dag og i løbet af efteråret hold jeg flere aftener, hvor vi strikkede sammen.
Rammen omkring Knitting Bee var skabt.
Men Knitting Bee prikkede til så meget i mig, at jeg snart så for mig, hvordan der kunne laves tæpper til alle mulige mennesker. Hvor et fællesskab, som de gode feer ved vuggen, kunne strikke eller hækle lapper, mens de tænker gode tanker til modtageren. Tanker der kunne skrives ned og sættes i en lille bog. Tæppets bog hvor tæppets historie står…
Det er indtil nu blevet til 6 tæpper der strikkes eller hækles på.
Knitting Bee no 1: Huntewassertæppet
Er strikket færdig og bor nu hos Nanna
Knitting Bee no 2: Odile tæppet.
Et hæklet tæppe til at nærer og varme forfatteren mm, Odile Poulsen.
Hun er en kvinde hvis cirkler når ud til ufattelig mange mennesker og en kvinde der gør en forskel. Nu skal hendes cirkler samles i et tæppe til hende. Se mere om tæppet her.
Knitting Bee no 3: Caitlins tæppe
Et privat strikket tæppe til en kær veninde der lige er blevet 40. Hun har fået lapperne og nu skal vi sy det sammen med hende .
Se mere
Knitting Bee no 4: Bybi tæppet
– lad den ene bi møde den anden bee. Vi strikker et tæppe af sekskanter. Garnet er sponsoreret via en crowdfunding, Garnudsalg smed lidt godt i ordren og strikkepindefirmaet Wanell sponsorerede strikkepindene. Overskuddet går til Bybi.
Se mere her
Knitting Bee no 5: Godt liv tæppet.
Da jeg kontaktede Wanell for at snakke om strikkepinde talte jeg med fru Wanell. Hun blev så begejstret at hun senere ringede og spurgte om hun og nogle andre kunne være med.
Nu er de i gang på Fyn med at strikke et tæppe til fordel for en hjemløsorganisation.
Se mere her
Knitting Bee no 6: A secret
Det er en hemmelighed – lidt endnu, men hold øje med blog, google+ og facebook.
Alle kan nemlig være med..
Se mere og tilmeld dig her
–
For mig har det fra starten været vigtigt at Knitting Bee er dynamisk. At ideerne gribes i luften og der arbejdes videre på dem. Det har lukket op for min kreativitet og ideerne kommer som oftest nemt og ubesværet til mig.
Knitting Bee er ren magi for mig. Vi sætter en tid og sted. Medbringer garn og pinde til de åbne tæpper, og folk kommer glade og forventningsfulde og i løbet af kort tid er der latter og snak.
Se det var den ene historie om Knitting Bee.
Den anden er min historie om Knitting Bee og dengang Knitting Bee ikke havde et navn, men lå i mine hænder. Om dengang jeg af kedsomhed begyndte at hækle en lap. Og det blev til 5 års arbejde, hvor jeg hæklede lapper for kærligheden. For vores barn med canceren i sig og hans kamp. For broren der stod ved siden af. Timer med drømme og håb. Timer med frustration og tanker om at få lov at starte på ny, bare tæppet og jeg.
I dag bor tæppet i vores stue. Det varmer når øjnene bliver tunge i sofaen. Når der skal puttes, når der skal varmes.
Og så snart jeg har fortalt om den ene historie kommer der en anden historie op om et andet tæppe ….
–
Så det er som et hus med mange rum. Nu kender du rammen, er trådt indenfor og herfra er der mange døre der kan åbnes og en ny historie kan træde frem. Din, min eller vores fælles.
Velkommen til.