Jeg har jo et smykke som ligger og venter på mig.
Det venter på at jeg finder de ord, der skal stå på min livserklæring – halssmykket som Milas er ved at lave til mig.
Ordene lader vente på sig, men det gør ikke noget, jeg har tid nok.
Men mens jeg venter nyder jeg et par andre livserklæringer.
En fik jeg i går, fra min søde ven på 8; en hæklet snor, som nu bor på min arm.
Et hjerte, har jeg haft om halsen siden maj, i en rød silkesnor.
Jeg fik hjertet af en mor til et særligt barn – de er jo særlige alle sammen, men nogle mennesker når hinanden mere end andre og disse to børn er sådan nogen for mig.
Hjertet fortæller mig at jeg skal huske mit hjerteblod; børnene, nærværet og kreativitet.
Tak.
Jeg tror du er god til at huske, hvad der vigtigt i dit liv.
Jeg er i hvert fald blevet meget bedre ♥