Kategoriarkiv: tæpper

Sommerfund part 8

Ok ok det aller bedste er nok dette bette lille tæppe – det passer perfekt til at have om skuldrene som halvt sjal halvt tæppe
Og har det så en historie.. Ja og jeg kender den ikke – helt!
Historien starter på en højre/venstre tur med en veninde – stille weekend i det svenske..
Vi skal se på loppis! Vi kører ind et sted, som jeg ellers er kørt udenom i årevis – sød dame, sjove ting og så lige en brochure om 122:AN Lantliv och design.. javel ja og en adresse i nabolaget med loppis.. 
Vi kører ind i skoven af en grusvej, jo der er et skilt med Antik – vi er urolige, er det loppis, som i køb-vores-gamle-videofilm-og-plastikbras? Eller Antik, som noget fint fint fint noget man hverken vil eje eller have?
Vi triller ind på en fin gård, parkere ved den åbne lade – der står loppis og det er fine ting! 
Gyngestole, kirkebænk, kurve mm. 
En mand kommer frem og fortæller at der ikke er åbent, men fruen er hjemme, så hun kan godt åbne for os.. hm er det ikke her?? 
Fruen kommer, en smuk kvinde, med en dejlig udstråling. Hun slår dørene op til antik afdelingen og gud hvor er der fint! 
Kirkebænke, slagborde, tekstiler, lamper, kufferter og meget andet godt og en Lilla Gynghäst.
Og så er der dette lille tæppe…
Det kommer med mig hjem.
Jeg aer det – iagttager farverne, spekulere over størrelsen – er det bare småt eller er det en der gav op? 
Det er fint lavet, der er slidhuller hist og pist, men det er gennemført arbejde. På bagsiden er enderne dog ikke hæftet men hænger meget ens et par cm.
Jeg er gået i gang med at reparere det, nænsomt og uden at lave nye ulykker.
-
se lige de farver!
Jeg må tilbage! Er der flere tæpper? er der andet?
Ja der er Inge… og i løbet af kort tid får vi talt os ind på hinanden – det får I en anden gang, men jeg må jo høre om hun ved noget om det tæppe.. 
Nja jo det er en ældre kvinde der har lavet det. En som Inge kender, en som trods sin alder er meget moderne kvinde og hun er en kvinde der gerne vil være anonym!! 
Damn! 
Jeg er nysgerrig, men der slutter historien. 
Hvem er hun? Hvad er hendes historie og hvorfor vil hun være anonym??? 
-
Nu skal tæppet have en ny historie.

Sommerfund part 7

Nja ok jeg fandt dette tæppe i virkelig skønne farvesammensætninger 
- det er nok det bedste køb
Og har tæppet en historie? 
Ja men ikke nogen jeg kender! 
Det er lavet af uld, farverne er sat fantasifuldt sammen, det har en fin flerfarvet kant og så er det syet sammen med en tyk sytråd, der er synlig hist og pist og bleget af sol. Sjusk tænker jeg – og masser af steder syningen er gået op.
Men hvem har lavet det? Hvordan kan så smukt et tæppe havne i en grim bunke i en genbrugs? 
Nogen har jo lavet det! 
Og hvornår er det fra?? 
Det flerfarvede garn virker som noget nyere og den organge farve visker 60-70’erne og så er er alligevel noget som siger mig at det sagtens kunne være ældre….

Hvad er det nu med det Odile-tæppe…?

en lap til Odile tæppet – ja det er jo måske nok lidt indforstået….

Odile tæppet 

er et hæklet tæppe til at hylde Odile Poulsen, 

(og hvem er Odile?? Forfatter, modtager af Alt for damer prisen, familieterapuet og meget meget mere)
 lade hendes mange cirkler samles i et tæppe, et tæppe til at varme og oplade.

Odile har hjulpet mig gennem kriser med sygt barn, med at huske hvem jeg er og hvad der er godt for mig… 
Da jeg først fik ideen til at lave et enkelt Knitting Bee tæppe, var det jo på ingen måde en færdig ide, som jeg havde et mål med – det har jeg fortsat ikke; jeg lader det vokse af sig selv og lytter til min intuition.

Mens jeg sad hos Odile og fortalte at jeg var begyndt at tænke lidt flere tanker om de håndlavede tæpper og bredte min ide ude, om tæpperne lavet til et bestemt menneske med kærlighed. 
Odile var vildt begejstret og jeg fangede min energi og gik hjem og tegnede det første tæppe; 

Odile Tæppet

 Det var jo sådan set bare et design oplæg, men det var også et tæppe der kaldte på at blive hæklet…
Da jeg så Odile igen, med tydelige smerter, fik jeg bare sådan en lyst til at varme hende, at tage et vidunderligt tæppe og svøbe om hende. Og så måtte jeg jo i gang med at hækle på det tæppe!

Jeg bestilte det lækreste garn!! Og har fået fat i en af Odiles veninder, Siff, som flittigt hækler lapper.
Tæppet et langt fra færdigt, så efter sommeren skal vi i gang med at finde datoer og invitere folk til at komme og hækle en lap, fyldt med kærlige tanker. 

For moderkærligheden

Det er ikke så ofte der kommer en hæklenål i min hånd, armen siger fortsat fra, så derfor er det heller ikke så mange lapper der bliver lavet til Odile tæppet. 
Men denne uge har jeg haft et par dage alene med en kær veninde i sommerhus. Dage til at være stille og restituere, læse, sove og bare være. 
Og så lige en kurv med garn til Odile-tæppet. 
Min lap til L og C omgivet af forældrekærligheden.
Odiles ældste barn har været syg, været på hospitalet. 
En dejlig dreng, som kigger nysgerrigt frem under sit lange hår…. 
Syge børn…. vi har jo været der… jeg har skrevet lidt her. Men først og fremmest har jeg siddet som mor med mit hjerte i hænderne, elsket, troet og håbet.
Når jeg så ved at Odiles familie sidder på et hospital, så bliver mine hænder rastløse; lad mig hjælpe, lad mig lette, lad mig hele jer, og er det ikke sådan mange af os har det inderst inde? Vel vidende at der ikke er meget man kan gøre….
Så øver jeg mig i at huske at blive ved med at tale, også der hvor det er letter at rykke lidt væk og tie. 
Jeg syntes, det var slemt når vi blev glemt, enten fordi vi blev sendt til en anden galaxe; “gud hvor slemt for jer, jeg ved slet ikke hvad jeg ville gøre! Det er det værste der kan ske!” – og bang så var de væk. Eller af “nå ja vi har jo også problemer med dit eller dat..” og væk var de også… eller “vi ved ikke hvad vi skal sige…” efterfulgt at radiotavshed… 
Men det jeg gør bedst lige nu for Odile og hendes familie er at fortsætte på historien om Odiles tæppe. 
Nu var det så tid til en lap (- og måske flere?) til moderskabets ære. 
For kærligheden, troen og håbet. 
For det livshjul som vores børn er; en karrusel af lys og latter og hjerter der når hverandre. 
Lys og håb er sendt afsted.


Roskilde festival 2

Lørdag fik jeg min debut på Roskilde. Bybi havde inviteret mig ned til deres stand så jeg kunne sidde og lokke folk til at strikke lidt lapper til Bybitæppet.
Det var rigtig hyggeligt og jeg fik talt med en masse mennesker og jeg fik da også listet garn i hænderne på nogle dejlige kvinder. Denne gang havde jeg også små Knitting Bee kort med, med et par spørgsmål på, så man kunne skrive lidt om hvem man er, hvor man strikker, hvad man tænker osv til den lille bog. 
Nu hvor jeg læser kortene bliver jeg helt overvældet og rørt. 
Her er en besvarelse:
Hvem er du?
“Det tænker jeg også tit selv over.”

Hvordan er du havnet med Knitting bee strikketøj i hånden?
På Roskilde Festivalen, der sad vores bod-naboer og strikkede.
Hvor har du strikket henne?
Roskilde i Verdens Skoves Supermarked.

Hvilke tanker har du haft mens du strikkede?
Hvorfor gik Anette uden at sige farvel?
-
Maria fra Ugangda, som er ved at blive oplært som biavler af Bybi
Maria skrev bla: 
Jeg tænker det er interessant fordi jeg taler lidt dansk og det er godt, so please join us all to finish this blanket. Thats all, love you and stay blessed”

Grace fra Uganda er også ved at blive biavler – hun ville hellere hækle end strikke.
Hun fik hæklet 4 kuber.
“Jeg har tænkt at jeg gerne vil strikke mig en sweater i fremtiden”

Sara fra LA:
“I have been Knitting tody with new friends from Uganda and Denmark, It’s  amasing that we’ve been able to come together through the Knitting Bee – It is an experience I will carry with me alway, and for that I am truly grateful”
Sara strikkede fra kl. 12 – 18 med ganske få pauser –  7 lapper blev det til .
Her er Rikke i gang – hun tog nogle fotos til hendes blog

 
Et par snakkende veninder

Og så har den trætte og glade “strikperformer” pakket sammen og venter på den kære mand, der godt gad og hente mig. Min tekst til dagens lapper er nok det jeg har skrevet her
Og i stedet for Bruce så skulle jeg hjem og lytte til Monica Zetterlund

Yeah – vi elsker at få pakker

Det er simpelthen så lækker en gave vi har fået fra Wanell i dag – tænk engang, jeg ville bare gerne handle engros og i stedet fik vi denne donation! 
Jeg vidste godt at pindene er økologiske, men jeg har da tænkt lidt over hvordan man kan vide det med et træ i skoven, men nu er jeg blevet klogere; det er genplantet dansk bøg og er der er kun brugt vindenergi til at producere dem. 
Helt ærligt; hvor perfekt er det lige til Bybi-tæppet, økologisk og bæredygtigt. 
Når nu vi er ved gaver og Bybi, så har vi fået små Bybi honningglas til at dele ud til vores strikkere i weekenden
Ps. se hvad vi fik lavet i går



EM – ned i Kavalergangen!

Her troede vi at vi var så smarte:
Hvor kan man strikke når der spilles kampe?
13. juni spiller Danmark igen – denne dag har Knitting Bee Knit in Public på Ingolfs Kaffebar.
Helt fint.
17. juni spiller Danmark kl..20.45 – denne dag er Knitting Bee i Kongens Have fra 14-17 så formentlig kan man strikke og sludre så intens at man sover sødt når fodbolden forsøger at overtager Verdens herrredømmet!
Helt fint.
Men der vises fodbold alle dage i Konges Have, der hvor vi skulle strikke!!!

Vi flytter til nyt og mere attraktivt sted nemlig ned for enden
af Kavalergangen på plænen ved Herkulespavillionen 

Knit or Be Knitted!

Back on track – Knitting Bee

 Det er den store World Knit in Public uge og Knitting Bee har hele 3 “knit ins” – kom og strik med os. 
Onsdag 13. er det på Ingolfs Kaffebar
Lørdag 16. og søndag 17. er det i Kongens Have
Vi starter op onsdag med at strikke på Bybi-tæppet, men der er også plads til andet nørkletøj, hvis man heller vil det – og endelig er der også plads til dem der bare gerne vil summe med.
Crowdfundingen går derud af: Vi er oppe på 50 % indsamlet og har de første 45 lodder noteret!
Der er 4 dage tilbage, så der er tid endnu, mon vi når det?!
Der er jo den lille hage at hvis man ikke når sit mål, for man ikke noget; pengene går retur til giverne ;)

Tester kuber

Der skal garn, pinde og hænder til at strikke og ikke mindst, en opskrift der virker!
Jeg har strikket løs på prøver de sidste dage – det blev til 4 stk før jeg begyndte at tænke på hvad det er der kendertegner en sekskant….? – mine var fine, men havde bare liiiiiiiige otte kanter ;) 
Om igen og et smut forbi vor ven frk Google og så virker det.