Kategoriarkiv: passion

Drømmer om blomster….

Jeg er det bedste sted i verden – Småland. Jeg har garn med til Odiles tæppe og klipper stofblomster på livet løs. (Det er Inge fra Lilla Gunghasten, der har vist mig hvordan de laves.)
Jeg længtes efter de blå anemoner i haven, men jeg har fået lov at dele et par billeder af de ultimative forårsdrømme. 
Maja Maagaard sammen med Lisbeth Dahl

Det er min ven Maja Maagaard der i samarbejde med Lisbeth Dahl,  har lavet inspiration til påskens gæstebud.
Maja og hendes passion for blomster er så smittende! 
Maja Maagaard arrangerer blomster for Lisbeth Dahl
Maja Maagaard blomster og Lisbeth Dahl

Jeg ser straks tekstiltekniker der må afprøves! Fx ved hjælp af shiboriteknik.. se fx indlægget her eller et foto jeg har pin’et her

"må jeg få noget surdej?"

Passioner og historier bag – i dag er det historien om min Surdej og ikke mindst; Opskriften på verdens nemmeste og bedste rugbrød.
Jeg elsker at bage rugbrød. 
Alle i huset spiser det med stort velbehag.
Det er nemt, sundt og billigt.
Jeg plejede at have en god ugentlig rutine;
 Dag 1: Under madlavningen baksede jeg dej sammen – max 5 min.
Dag: 2: før aftensmadlavning, næste trin, plus efterhævning. Efter mad og opvask – i ovnen.

Men nu er vores behov for madpakker væk, for vores søn får dagligt mad på hans nye skole.
Mad som eleverne sammen med to kokke selv er med til at lave!
Så det er sket mere end en gang at jeg har måtte smide hele brød ud, fordi vi spiser mindre rugbrød end før.

Historien om min surdej

Læs resten

Sommerfund part 8

Ok ok det aller bedste er nok dette bette lille tæppe – det passer perfekt til at have om skuldrene som halvt sjal halvt tæppe
Og har det så en historie.. Ja og jeg kender den ikke – helt!
Historien starter på en højre/venstre tur med en veninde – stille weekend i det svenske..
Vi skal se på loppis! Vi kører ind et sted, som jeg ellers er kørt udenom i årevis – sød dame, sjove ting og så lige en brochure om 122:AN Lantliv och design.. javel ja og en adresse i nabolaget med loppis.. 
Vi kører ind i skoven af en grusvej, jo der er et skilt med Antik – vi er urolige, er det loppis, som i køb-vores-gamle-videofilm-og-plastikbras? Eller Antik, som noget fint fint fint noget man hverken vil eje eller have?
Vi triller ind på en fin gård, parkere ved den åbne lade – der står loppis og det er fine ting! 
Gyngestole, kirkebænk, kurve mm. 
En mand kommer frem og fortæller at der ikke er åbent, men fruen er hjemme, så hun kan godt åbne for os.. hm er det ikke her?? 
Fruen kommer, en smuk kvinde, med en dejlig udstråling. Hun slår dørene op til antik afdelingen og gud hvor er der fint! 
Kirkebænke, slagborde, tekstiler, lamper, kufferter og meget andet godt og en Lilla Gynghäst.
Og så er der dette lille tæppe…
Det kommer med mig hjem.
Jeg aer det – iagttager farverne, spekulere over størrelsen – er det bare småt eller er det en der gav op? 
Det er fint lavet, der er slidhuller hist og pist, men det er gennemført arbejde. På bagsiden er enderne dog ikke hæftet men hænger meget ens et par cm.
Jeg er gået i gang med at reparere det, nænsomt og uden at lave nye ulykker.
-
se lige de farver!
Jeg må tilbage! Er der flere tæpper? er der andet?
Ja der er Inge… og i løbet af kort tid får vi talt os ind på hinanden – det får I en anden gang, men jeg må jo høre om hun ved noget om det tæppe.. 
Nja jo det er en ældre kvinde der har lavet det. En som Inge kender, en som trods sin alder er meget moderne kvinde og hun er en kvinde der gerne vil være anonym!! 
Damn! 
Jeg er nysgerrig, men der slutter historien. 
Hvem er hun? Hvad er hendes historie og hvorfor vil hun være anonym??? 
-
Nu skal tæppet have en ny historie.

Blomsten folder sig ud

Det er søndag og en drøm jeg drømte for 1½ år siden begynder at lyse og beder mig om at blive realiseret.
Min kinder gløder og ord springer ping pong i mit hoved og i stuen.
Det er et lille frø der har vendt og drejet sig – nu er frøet klart til at spire, så jeg sætter det i den kærligste jord tæt på mit hjerte – ikke fremme i solen endnu – og får jeg et fjernt blik kan det være at jeg er inde og nusse om det det.
Hvad med dig? Har du en blomst du passer?
og fik du set denne blomst??

Man tager en rest stof..

Fotoet er lånt her
I aften har jeg været på Louisiana og hørt Anne-Grethe Steckhahn holde foredrag om Tidens mode 1920 – 40’erne, sammen med en veninde der kunne supplere med rigtig meget viden om Sonia Delaunay – en af de 8 kvinder som udstillingen Avantgardens Kvinder 1920-1940 viser værker af.
Jeg må med skam meddele at jeg aldrig har hørt om denne fantastiske kunstner! 
Og hvordan er hun så kommet igang med hele sit virke? Jo hun fik sig et barn i 1911 og barnet skulle have et tæppe og det kunne hun jo lige så godt lave af mange forskellige lapper. Det er tæppet på billedet.
Derefter udviklede det sig.

Prøv at lave en søgning på hende – det er imponerende og meget forud for hendes tid.

All is well ♥

Sidder og ser på bloggen – det er lææænge siden jeg har skrevet og hvorfor nu det og hvad er der i mit hjerte..? Hvad går tiden med…? 
Nå jo mit day-time job… som jeg elsker, men som til tider tager meget af min opmærksomhed. 
Min Louise Hay app “I can do it” sagde forleden:
My work space is a sacred haven. I treat it with respect and love 
Og hvad jeg får igen af knus og kram, glæde og forventing, det er vitterligt ikke småting!
Bare i aften, se hvad Pust til Mælkebøtten viser:
Masser af billeder fra skolens forårsfest!
Her mine 3. kl. elevers håndarbejdsbord.
Tak, Synne.