Kategoriarkiv: Off topic

"må jeg få noget surdej?"

Passioner og historier bag – i dag er det historien om min Surdej og ikke mindst; Opskriften på verdens nemmeste og bedste rugbrød.
Jeg elsker at bage rugbrød. 
Alle i huset spiser det med stort velbehag.
Det er nemt, sundt og billigt.
Jeg plejede at have en god ugentlig rutine;
 Dag 1: Under madlavningen baksede jeg dej sammen – max 5 min.
Dag: 2: før aftensmadlavning, næste trin, plus efterhævning. Efter mad og opvask – i ovnen.

Men nu er vores behov for madpakker væk, for vores søn får dagligt mad på hans nye skole.
Mad som eleverne sammen med to kokke selv er med til at lave!
Så det er sket mere end en gang at jeg har måtte smide hele brød ud, fordi vi spiser mindre rugbrød end før.

Historien om min surdej

Læs resten

Knæk cancer og husk skyggebørnene

Denne uge er Knæk Cancer ugen og denne uge ser jeg at der er nogen, der har taget et rigtig godt initiativ til at lave julegaver til indlagte børn.
Jeg er mor til et barn der har knækket sin cancer. 
Vi har været på hospital juleaften, mandage, onsdage, lørdage. 
Vi har ventet mange timer på at morgendagen skulle komme med ny svar på prøver. 
Ja tak, knæk cancer, ja tak støt de indlagte børn.
Brødre vel igennem sygdomsforløbet

Men glem ikke dem der står ved siden af – skyggebørnene – de raske søskende.
Jeg har et skyggebarn, han var 10 år da canceren bankede på. 
Vi havde rendt til undersøgelse og prøver, fokuseret på lillebrors bule på benet i længere tid. 
En dag får vi svar. En fredag. 
Vi bliver sendt hjem med besked på at have en weekend, hvor vi laver det vi ikke kan komme til i lang tid; svømmehal, bio, Tivoli. Mor og far er stille. 
Jeg tager store solbriller på og gå til svømning med lillebror. 
Lørdag tager vi i biografen og i Tivoli vi er kede, bange. 
Nå ja måske ikke lillebror, han nyder alle de lækre aktiviteter.
Mandag morgen starter et nyt liv.  
Mange uger hvor skiftevis den ene forældre er på hospitalet, den anden hjemme og er træt og fjern. 
Tankerne kredser evigt om lillebror, om behandling, medicin og angst. 
På hospitalet er der liv og aktivitet. Håb og handling. 
Hjemme er vi bare trætte, lillebror har bivirkinger der gør ham vred, rasende og urimelig. 
Vi bare bøjer af og beder storebror om at tage hensyn. 
-
Der er aktivitet for søskende og hvor søskende kan komme i fokus, men de betaler sørme en høj pris. 
Så min lille bøn er bare at skyggebørnene også huskes.
Jeg får ikke lavet julegaver til den gode indsamling i år, men jeg ved at de vil gøre både børn og forældre glade. 
Til dig der heller ikke får lavet noget eller dig der gerne vil støtte “skyggebørnene” – du kan fx støtte Foreningen Cancerramte Børn - de gør et stort frivilligt arbejde for hele familien.

Off topic – spillekort med historie

Det hænder at folk ser på mit arvegods og anbefaler mig at komme af med det. 
Ja ja jeg ved det godt, jeg har for meget og en af undskyldningerne er at vi arvede det for tidligt til at kunne slippe, en bedre undskyldning er dog at jeg ofte falder over sjove ting og sager i gemmerne. 
I dag var det spillekort. 
Vi elsker at spille i vores familie og jeg elsker ordentlig kort. De må ikke være grimme, nye og glatte. I sverige har vi dog nogle der er alt for gamle og klistrede, men midt i mellem er godt. 
Dagens fund: 
Her et helt  gennemførte og lækkert sæt – dem kommer jeg til at nyde!
 

 

 Lækker design er godt, men et læderetui lover sørme også godt
       
Conference Interparlementaire, Madrid 1976
  
Min morfar sad i folketinget i en årrække og har deltaget i denne konference, og fået dette sæt

Og så er det smukt jugendstil, men hov..
Mao Tse-Tung?? 
Hitler, Stalin, Arrafat, Kennedy, Haile Salasi, Fidel, Indira, L. King?


Og så kronen på værket: Dronning Margrethe i selskab med Che Guevara, Baudouin 1. og en pave.

Vi har snuppet et spil rommy, fik grinet stort over sammensætningerne.
og det kunne så få mig til at spille med mærkelige kort ;)

Hvad er det vi vil læse her i blogland?

‘Hvorfor hulan bliver jeg ved med at læse’ skrev Odile Poulsen forleden om en blogger hun læste …
Jeg er selv ved at være lidt mør af at læse på blogland; droppede en der bare skrev for grimt og negativt vinklet og andre er jeg gået udenom fordi  det jeg søger i blogland er at blive fordret med inspiration og eftertanker; jeg vil er at fodre og fodres.
Hmm hvad er det så jeg skriver om?!
Jeg prøver at skrive om det der rører mig, de historier jeg møder og som er særlige for mig, det er også om det der fylder, som er svært at dele det og også selvom det ikke er spor sjovt at have depressionen siddende på skulderen.
Jeg ved at det røre mange af jer, men er det det I gerne vil læse når I på jeres rundtur i Blogland kommer forbi Knitting Bee? 
Og mine tæpper med historie? Knitting Bee?
Er det her jeg skal væve alle de andre historier ind? 
Jeg ved det ikke og jeg syntes efterhånden også at det er uinteressant at kende svarene på forhånd. Jeg vil heller føres nye steder hen. Steder jeg kun kommer ved at slippe kontrollen..
Odile: Jeg ved slet ikke om du vil have sparket en udfordring ind, men “hvorfor hulan bliver jeg ved med at læse?” Det får mig til at spørge mig selv; hvordan skaber vi et blogland, hvor vi både kan vise glæde, styrke, svaghed, vrede, kreativitet? Et sted hvor vi søger at løfte os selv og hinanden? 
Jeg lytter til Hay house radio, Louise L Hays radio  og savner at vi i Danmark får skabt en platform hvor lys er vejen frem.
Og så savner jeg kreativitet. 
Kreativitet som den danske ordbog definere det; 
Evne til at få nye ideer og udtrykke dem (på en fantasifuld eller kunstnerisk måde)
Vi rummer så meget skønt og opløftende når vi giver plads til de sprækker hvor det kreative får lov at skinne igennem og vi giver det lov til at gå dets egne veje.
Odile; jeg giver dig stafetten; 
Vi chattede lidt om at blive lukket ind i et større blogland, men når jeg går ind der og skimmer, får jeg kvælnings-fornemmelser af selvsmagning og fornemmelsen af at det er den negative vinkel der bringer folk sammen.
Selvom jeg gerne vil have en velbesøgt blog, gerne vil tjene lidt på min blog, så nej tak! Jeg VIL IKKE meldes ind i sådan en klub. 
Og så er mit spørgsmål; hvem vil med i en anden klub?
Den klub hvor vi kan være glade, sårbare, vrede, ærlige, kreative, nytænkende?

pssst..

…..i dag er jeg gæsteblogger hos Odile Poulsen og har lagt garnet og taget strikkepindene ud af munden.
Odile er nemlig holdt op med at tale om sin erfaring indenfor det danske prostitutionsmiljø og det syntes jeg er et tab….