Kategoriarkiv: ødegården

Nu skal der snart findes en vinder

8 svar
Hvor er jeg glad for at I er så mange der vil deltage i min give away – og så tålmodige I er ! 
Min tålmodighed er ved at være brugt – nej jeg vil bare så gerne sende det lille hæklede tæppe/sjal videre ud i verden.
Nu har jeg taget de sidste fotos, lavet en lap (tæppeopskriften kommer om et par dage), og pakket det fint ind! Det skulle da gerne lune denne jul hos en glad modtager!

Jeg har lappet tæppet, men bagsiden har jeg ladet være. 
Der er nemlig masser af små ender, meget ensartet og jævnt spredt over hele bagsiden.
De fortæller mig om den kvinde der har lavet det. 
Og hvad er det historien er?

I de smålandske skove har jeg et hus, hvor meget af mit liv er leves. 
Her fortæller huset om min families kvinder i flere generationer og der er masser af håndarbejde.
Hvad der også er, er små listige steder, hvor jeg har mine faste ture. Der skal nemlig liiiiiige ses på Loppis, måske jeg er heldig og falde over noget skønt..
Denne sommer faldt jeg over Inge, indehaveren af Lilla Gung Hästen.
Inges butik ligger 5 km skovvej den ene vej, til venstre af 2 km skovvej og så til højre af 2 km grusvej gennem skoven. Denne grusvej er autoriseret, men man skal afsted så man tænker, er jeg kørt vild?  Og videre til man tænker: P.. jeg er kørt vild!! Nu kommer trolden og tager mig!!! Nå nej så er man der. 
Andre tager en nemmere vej -bare rolig.
Denne første gang købte jeg lidt, fx dette lille tæppe/sjal og gik hjem og funderede over det. 
Og hvem havde mon lavet det? 
Hvorfor er det så fint og sirligt, men med så mange løse ender på bagsiden?
Hvorfor har det den sjove størrelse?
Hvorfor er det symmetrisk i midten? Hvorfor stopper det eller er det et sindrigt system jeg ikke har luret?
Hvad skulle jeg med det?! Sætte det i stand og sælge videre?!
Årgh ja!Så så man lige mig åbne en butik i Kbh K med håndlavede tæpper!!
Tilbage igen og denne gang primært for at snakke lidt om hun mon havde flere tæpper..
15 min senere var Inge og jeg venner! 
Sjælsbeslægtede i kærlighed til bla gamle tekstiller – mere om det en anden gang!
Men nej der var ikke flere tæpper og til at begynde med var der heller ikke mere at sige om det lille tæppe!
Nej Inge vidste ikke noget….
 Altså bortset fra hun havde tæppet fra denne her 80 årige dame, der er meget moderne, er på sociale medier og bor i småland… 
“That changes everyting!!” 
som Kathrin (amerikansk tekstil blogger) spontant udbrød da jeg fortalte hende i historien. 
Og ja det er lige sådan jeg har det med de historier.
Nu gik det jo ikke an at sælge det tæppe!! 
Derfor besluttede jeg at reparere det og bortlodde det.
Så nu ligger det lille tæppe/sjal klart hos mig og venter på fortsættelsen af dets historie.

Stoppegarn, stoppeæg og sommersysler

Skriv et svar
For mig er sommer virkelig forbundet med loppemarkeder og der er kigger jeg altid efter håndarbejdstingene.
Noget man stadig kan være heldig at få fingrene i er stoppegarn og er man særlig heldig også et stoppeæg. 
At lappe tøj – stoppe strømper har været håbløst umoderne i mange år. 
Hul i sokker? Smid væk og køb nye! 
Men nu hvor brug og smid væk mentaliteten er ved at blive overhalet indenom af tanker om bæredygtighed, så bliver det en guldgrube ( nok mest den slags guld der kan måles på ens egen tilfredshedsskala) at kunne reparere sit tøj. 
Min søster og jeg er jo så heldige at have arvet et magisk hus i Sverige, hvor der altid dukker det op man lige står og mangler!  
(ja ok…. det er i hvert faldt skønt at tænke sådan og så passer det tit ;) )
For et stykke tid siden tog jeg og veninde en luxus weekend, bare os to, bøger, neglelak, rødvin, garn til Odile tæppet, fodbade og stilhed og et dejlig trøje der lige skulle lappes lidt og selvfølgelig var der det rette grå garn til det formål. 

 

Strikning eller kaos

5 svar

Det er godt at have små remser man skal lære at strikke.

Når eleverne starter i 1. klasse er det om dyr og prinsesser;

Indad porten, bukke for kongen, tag prinsessen med med ud af porten
 – smid hofdamen af (ellers bliver der problemer!) og husk at holde fast i prinsessen ellers smutter hun!!

Det samme kan digtes over fisk, kattekillinger og meget andet godt.

Da så min 16 årige her i påsken gerne ville lærer at strikke, ja så måtte jeg finde en ny remse og efter som han har meldt sig ind i et parti og til tider vakler lidt i troen, så blev remsen såsledes:

Ud af Borgen, 
fang en ny vælger, 
smid den gamle partikappe af 
og hold fast! 
så de ikke smutter væk igen




Håndvævede viskestykker

5 svar
Mit favorit loppis i Sverige, hvor man stadig kan være heldig at finde gode sager, holdt loppis i søndags.
Mig afsted med blik for stencil og gamle sy og strikkesager. 


 

Det blev til en stencilskål, et pudebetræk og en art nouveau ramme – jeg elsker den tid så sådan en ramme kunne jeg ikke lade stå.. 

Og så skatten over dem alle
 12 håndvævede hørviskestykke med monoram
Aldrig brugte. 
EN står der og de er vævet omkring 1900, af sælgerens mands mormor 
og nu skal de nydes af mig!

Verdens billigste sutsko

2 svar
…..altså hvis man regner prisen ud pr gang man har dem på.. 
Jeg har haft mine i 5½ år ca og købte dem efter devisen; hvis jeg havde lagt en krone hvor gang jeg frøs om fødderne så ville de hurtigt være tjent hjem! 
Nu har jeg brugt dem ca. 900 gange, dvs en pris af 55 øre pr gang. Det er da ok! 
Desværre var der kommet et par små huller og erfaringen siger mig at når det sker er skoene kaput i løbet af no time, så de kom endnu en gang med til ødegården med hensigten om at nu! denne gang! så var det pensionstid i det svenske. 
Så kom vi frem og det var koldt som vanligt, sutsko på, håndarbejdet ved hånden.. hm den ældste på 16 havde hul i de håndstrikkede strømper. 
Han fik et stoppeæg i hånden, nål og stoppegarn og så lærte han at stoppe strømper. Det er jo vejen frem, ik? Alt det der om bæredygtighed og forbrug…
…og så var der lige sutskoene og garnet til Fireworks….
Tja jeg har da tænkt på det før, men nu huskede jeg på at de gode ideer gør godt og giver glæde når jeg fører dem ud i livet.

Og da de så var færdige så kom tanken om måske liiiiiiige at tage dem med til København igen….
Efter mange overvejelser blev de dog – de kommer til at holde fint der og de nye skal så ikke pakkes frem og tilbage, for nye bliver jeg nødt til at have! 
Også selvom det snart er forår og også selvom det er mange penge og 117 andre undskyldninger… 
Jeg efterlod de andre i går og har i dag bestilt nye og så glæder jeg mig til de kommer, for jeg fryser allerede ♥

At være nogens..

1 svar

Jeg er ret så opslugt af alle de historierne og af at bemærke dem, tage billeder og fortælle dem videre.
Nogen gange skal jeg så bruge et foto af mig selv og dem er der sørme ikke så mange af..

Men så mens jeg sov tog Felix et af mig – jeg havde jo lige taget det af ham under tæppet…
Som han sagde; du så så sød ud ♥

Og ja jeg er jo nogens mor og ligeså meget som mindet om min mor betyder for mig, ligeså meget betyder jeg for to andre.
Felix på 10 år er min yngste og i øjeblikket er jeg god til at huske at læse og synge for ham. Putte med ham i sofaen og sådan noget, som jo ikke varer evigt.

Skal der lige lidt historie om tekstiler ind, så anes der er T på min pude; der står TB og det undre mig, eller jeg er blevet glemsom, for det er kun min mormor der har BT som initialer og det plejer at stå som BT.. pyt det er dejligt at sove med. Om mig har jeg et kæmpe sjal, som strikkede da min morfar døde (et par måneder forinden havde jeg aborteret og da strikkede jeg gennem tårerene et dejligt blødt sjal – i en ugly farve) og så var der lidt sorgarbejde i at strikke endnu et sjal. Jeg brugte restegarn og der var desværre ikke nok så det er mærkelig 3-farvet. Nu ligger det i ødegården og varmer dejligt fx når jeg skal sove.