Kategoriarkiv: glæde

Nu skal der snart findes en vinder

Hvor er jeg glad for at I er så mange der vil deltage i min give away – og så tålmodige I er ! 
Min tålmodighed er ved at være brugt – nej jeg vil bare så gerne sende det lille hæklede tæppe/sjal videre ud i verden.
Nu har jeg taget de sidste fotos, lavet en lap (tæppeopskriften kommer om et par dage), og pakket det fint ind! Det skulle da gerne lune denne jul hos en glad modtager!

Jeg har lappet tæppet, men bagsiden har jeg ladet være. 
Der er nemlig masser af små ender, meget ensartet og jævnt spredt over hele bagsiden.
De fortæller mig om den kvinde der har lavet det. 
Og hvad er det historien er?

I de smålandske skove har jeg et hus, hvor meget af mit liv er leves. 
Her fortæller huset om min families kvinder i flere generationer og der er masser af håndarbejde.
Hvad der også er, er små listige steder, hvor jeg har mine faste ture. Der skal nemlig liiiiiige ses på Loppis, måske jeg er heldig og falde over noget skønt..
Denne sommer faldt jeg over Inge, indehaveren af Lilla Gung Hästen.
Inges butik ligger 5 km skovvej den ene vej, til venstre af 2 km skovvej og så til højre af 2 km grusvej gennem skoven. Denne grusvej er autoriseret, men man skal afsted så man tænker, er jeg kørt vild?  Og videre til man tænker: P.. jeg er kørt vild!! Nu kommer trolden og tager mig!!! Nå nej så er man der. 
Andre tager en nemmere vej -bare rolig.
Denne første gang købte jeg lidt, fx dette lille tæppe/sjal og gik hjem og funderede over det. 
Og hvem havde mon lavet det? 
Hvorfor er det så fint og sirligt, men med så mange løse ender på bagsiden?
Hvorfor har det den sjove størrelse?
Hvorfor er det symmetrisk i midten? Hvorfor stopper det eller er det et sindrigt system jeg ikke har luret?
Hvad skulle jeg med det?! Sætte det i stand og sælge videre?!
Årgh ja!Så så man lige mig åbne en butik i Kbh K med håndlavede tæpper!!
Tilbage igen og denne gang primært for at snakke lidt om hun mon havde flere tæpper..
15 min senere var Inge og jeg venner! 
Sjælsbeslægtede i kærlighed til bla gamle tekstiller – mere om det en anden gang!
Men nej der var ikke flere tæpper og til at begynde med var der heller ikke mere at sige om det lille tæppe!
Nej Inge vidste ikke noget….
 Altså bortset fra hun havde tæppet fra denne her 80 årige dame, der er meget moderne, er på sociale medier og bor i småland… 
“That changes everyting!!” 
som Kathrin (amerikansk tekstil blogger) spontant udbrød da jeg fortalte hende i historien. 
Og ja det er lige sådan jeg har det med de historier.
Nu gik det jo ikke an at sælge det tæppe!! 
Derfor besluttede jeg at reparere det og bortlodde det.
Så nu ligger det lille tæppe/sjal klart hos mig og venter på fortsættelsen af dets historie.

DIY – ish…

Her er en gave, med et bånd lavet med slyngstokke.

Her er kreatøren, min ven på 9 år.
Han har selv hæklet denne blomst.
Her er en glad veninde.
-
Hækleopskriften kommer her. 
Hold godt fast og læs den venligst til ende.
Alvin: 
Slå masker op, samle dem og begynd at hækle en bold.
Han hækler nogle omgange.
Thea: 
Jamen det gør du altid, den må være lidt anderledes i dag.
Jeg tager lige og hækler to gange i en maske så den bliver lidt større.
Alvin: 
Måske er det en skål? Jeg vil lave en bolscheskål!
Han hækler videre, men arbejde er stramt. 
Jeg tager det igen, tager lidt ud og skifte hæklenålen til en større størrelse.
Alvin brokker, nu er alting helt forkert, men det går afsted i fuld fart.
Så, siger Alvin og kigger på den. 
Nu er det en blomst.
Men der er hul i bunden – det syr vi lige. 
Så hækler Alvin en lille rød bold., syr den fast i bunden af blomsten og syr blomsten fast på en broche nål. 
Viola!
Jeg tager billeder. Jeg fortæller at jeg vil skrive om det på min blog – der er mange voksne der gerne vil lave sådan noget. 
Men, siger jeg, måske har de svært ved at forstå denne opskrift.
Alvin rynker brynene.
Ja, siger jeg videre, de vil altid vide sådan noget med; slå så og så mange masker op. Hækl 3 og så to i en maske og så og så mange omgange.
Alvin flækker i et grin – det fatter han ikke!
God fornøjelse.

Knitting Bee no 3

Og virkede det så? at samle mennesker til at lave et tæppe?
JA 
Jeg er både stolt og glad og lykkelig over at have været en del af det; at vide at C kommer til at bruge tæppet om og om igen og føle sig omfavnet af os der har strikket. Det er en skøn følelse.
Jeg blev glædeligt overrasket over hvor rørt jeg blev over at samle den lille bog, læse de små tekster i sammenhæng.
Til fest forleden havde jeg naturligvis garn og pinde med og der blev lige strikket en håndfuld lapper mere  


og sådan kan et gavebord også se ud 
 ♥


Knitting Bee no 3 – Caitlins tæppe

Lille uddrag af Knitting Bee no 3 bogen:

30. Januar 2012 

Caitlin fylder rundt til august.
Derfor skal hun have et Knitting Bee tæppe.
Og det er top hemmeligt!!

                                                    5.marts 2012 

P og jeg har i dag besluttet et design til tæppet.
Farverne skal være: dristig sort, mulvarp/grå, hvid og rød, kombineret med lidt pangfarver hist og pist
Thea

9. april 2012 

Kære C
Tak for i går. Dejligt påskelam og dejligt selskab – syntes godt nok cyklen havde problemer med styret på vej hjem!
Og så løb jeg tør for garn til Annas One Night Knit montering… og da jeg fandt strikkepindene frem til mit nye års tæppe, faldt snakken på hjemmelavede strikkepinde og du fandt Robert selv- og velgjorte pinde frem. Så kunne jeg i ro og mag strikke en lap til dit tæppe. Den blev noget løs i det, men i det store og hele fik den den rette form.
Thea

6.maj 

Hej Caitlin,
Du og dit tæppe har skaffet mig nogle dejlige rolige timer, af en eller anden grund, har jeg været “fredet” når jeg har siddet med strikketøjet, så har fluks hevet det frem ved enhver lejlighed.
Har helt glemt hvor tilfredsstillende det er at slå hjernen fra og bare strikke derud.
-
Ja, så åd hunden lige et af bundterne, ungerne synes vi skal stå vagt for at se om det kommer ud igen. “Kan det ikke bare vaskes, når det kommer ud”? spurgte mit afkom. Og du kan roligt lægge tæppet over dine trætte ben og nyde det, for mit svar var et klokkeklart NEJ, yark…..
Næste dag;
Hvad der kommer ind, kommer ud….og hunden så helt lettet ud…
T

13. maj 

ups.. lod lige Alvin se mine fotos på telefonen og så havnede den hos Caitlin, som flittigt bladrede igennem. Panik!! Fik den fra hende i fart og kunne vupti finde et billede af et sødt gedekid… mæhhhh
Har tjekket – ingen billeder af hemmelig lapper, puha…
Thea

Nu er der en hulens masse lapper og efteråret kommer til at byde på hyggelige aftener, hvor vi sammen med Caitlin skal sy tæppet sammen.
 ♥

Livserklæringer

Jeg har jo et smykke som ligger og venter på mig.
Det venter på at jeg finder de ord, der skal stå på min livserklæring – halssmykket som Milas er ved at lave til mig.
Ordene lader vente på sig, men det gør ikke noget, jeg har tid nok.
Men mens jeg venter nyder jeg et par andre livserklæringer.
En fik jeg i går, fra min søde ven på 8; en hæklet snor, som nu bor på min arm.
Et hjerte, har jeg haft om halsen siden maj, i en rød silkesnor.
Jeg fik hjertet af en mor til et særligt barn – de er jo særlige alle sammen, men nogle mennesker når hinanden mere end andre og disse to børn er sådan nogen for mig.
Hjertet fortæller mig at jeg skal huske mit hjerteblod; børnene, nærværet og kreativitet.
Tak.