Første tæppe, anden aften – 1.2.
Jeg har pakket sagerne til i aften. Garn, scrapbog, arkiv og 13 lapper.
Og så er lodderne klar i tombola-tromlen. Jeg glæder mig til at udtrække vinderen og til at se hvor mange vi bliver i aften
Jo det har været ferie og solen har skinnet ned på os, mens jeg sludrede og børnene fik lov at plukke Monas lækre næste sorte kirsebær – det er allerede al for længe siden… Heldigvis var jeg jo på “Knitting Bee” mission, så jeg tog billeder og kan nu dele min tur til Stenstugan med jer.
Her ses Mona, som har den mest interessante del af butikken; tekstilerne og historierne. På bordet ligger mine fund – halstørklædet til min give away, et tæppe til min veninde, Caitling og så en tombolatromle!
Ja tænk en grøn Kockums tombolatromle. Den mangler sit stativ men til mit formål; at trække vinder af Give Away og ikke mindst vinderne af det tæppe vi er ved at lave, der er tromlen perfekt! Den kommer med d. 25. august hvor Knitting Bee mødes og får strikket lidt flere lapper.
Det røde tæppe, Caitlins tæppe, fik lige en historie med. Mona kunne fortælle at der er fra omkring 1900 og er vævet i skåne. De havde nogle væve der var lidt smalle, så stykkerne blev syet sammen på midten.
Her er fotoet beskåret, så I forhåbentlig kan ane lidt flere detaljer i tæppet.
Jeg ved ikke hvad teknikken hedder med det er vævet med en tæt blå bund og så grønt mønster i kanten og ja det røde er nemt at se. Det røde og grønne er en kraftigere kvalitet, så tæppet virkelig får struktur.
Det var jo sådan set først til Caitlins fødselsdag her sidst i august, men jeg var nødt til at give det til hende med det samme! Det vakte lykke og nu regner jeg med at jeg snart skal nyde det i hendes havestue over et glas rødvin og med døren forsvarligt lukket til resten af verden….
Jeg har haft en dejlig sommer i det svenske og har været rundt hos de sædvanlige loppesteder og som lovet har jeg fundet en god gave til den heldige vinder af min give away.
Det skulle jo være relevant for Knitting Bee og da jeg ikke fandt noget tæppe, så måtte det blive dette lille halstørklæde i “mormor” lapper. Det er i dejligt uldent og i herlige farver – lige nu steger jeg i sommervarmen, så det føles det akavet at tænke i halstørklæder af uld..
Jeg fandt også en lille gammel kurv, som fik mig til at tænke på Ellen Johanssons lille hæklekurv, så tørklædet er kommet ned i kurven og venter nu på 25. august, hvor jeg trækker lod.
Kurven er så fin en lille størrelse og jeg har allerede mange ideer til hvad den ellers lige kunne bruges til. En god del af ideerne kræver min niece, Gertrud på 2 år og så ku vi tage i skoven eller det ku’ være hendes lille håndarbejdskurv her hos Moster? og så ku vi… og så lidt senere ku vi…
Eller jeg kunne afskaffe mine katte og have mit strikketøj i? Det passer perfekt til tæppelapper…
Men nej jeg lovede at jeg ville finde noget som var i en kaliber så jeg gerne selv ville have det.
Hermed gjort.
Kære læsere
Jeg kunne godt fornemme at et lod til tæppet ikke var helt nok til at få gang i en “give away”!
Så nu har jeg sat gang i en mere alvorlig give away; en surprise som jeg vil købe i Stenstugan i løbet af sommeren – jeg skal nok lægge fotos op så snart det er muligt. Se mere her
Og alvorlig? oh jo for jeg forelsker mig i så mange fine sager deroppe, at jeg frygter at det bliver svært ikke selv at kunne deltage i give away’en – men det gør det nu også meget sjovt for mig, at jeg sådan skal sætte et skattefund på højkant.
Stenstugan er det bedste loppis sted jeg kender i småland. Jeg har handlet her de sidste 30 år og søde Mona har helt styr på hvem jeg er og nok især hvem min mormor var. Birgitta var nemlig en kvinde der vadede lige ind i folk – på godt og ondt, men husket det bliver hun. Så nogen gange hvis jeg ytre at noget er smukt, så siger Mona, at det nu også er et fint hus vi har – jeg havde glemt at min mormor selvfølgelig havde lokket Mona forbi en gang for mange år siden.
Så er Knitting Bee ved at være 4 uger gammel og bloggen her med. Der har været 243 unike hits på bloggen og det syntes jeg er rigtig flot! Tak for det.
Nu er der så bare lige det at jeg også bliver lidt nysgerrig; hvem er I der læser med her?
Derfor kunne jeg jo rigtig godt tænke mig at få nogle faste læsere og hører nogen kommentarer. På andre blogs kan jeg se at der afholdes Give aways…. Det vil jeg da også! men hvad skal jeg give væk? Det skulle jo gerne være noget der relaterer til Knitting Bee, men der er ikke lige noget der virker oplagt. Et tæppe? Nej vel. En lap? Det er vel kun interessant hvis man får nogle stykker.
Kan I ikke komme med nogen forslag? og så indtil videre er der et lod til tæppet til de første 5 faste læsere.
Jeg har de sidste 2 dage rendt rundt med garn og pinde i tasken, så jeg lige kunne strikke bare en lille pind – det er ikke blevet til noget
I aften står den i køkkenets tegn; jeg laver hyldesalt. Opskriften er inspireret af Camilla Plum og billedet har jeg lånt fra Den Helbredende Have .
Min opskrift – i år er:
Salt (- bum bum hvad har vi? fint havsalt og noget meget groft vi aldrig bruger.. Mængde bum bum ca så meget der ku være i foodprocessoren)
2 nyopgravede hvidløg
et par stilke rosmarin
en halv chilli
et par stilke citronverbena og nogle mynteblade
det gule fra 1 citron
Nogle klasser hyldeblomster uden stilke
Ned i fodprocesoseren og så kør det til det ser fint og jævnt ud (¤&%#¤% det grove salt var vist for groft, for det tog laaang tid.)
Over på en bradepande med bagepapir på. Til slut har jeg lagt nogle hyldeblomster ovenpå – blomsterne vil drysse af silkene i løbet af de næste dage – regner jeg med, og så er det over i mit værksted – Skønvirke hvor saltet skal tørre til det er, nå ja tørt.
Og så er mit spisekammer reddet for det næste år.
Tak til Camilla Plum for den ide.