Kategoriarkiv: garn

Garnet til Odile tæppet

Jeg har vist dette billede mange gange. men jeg er så vild med det det garn, at jeg lige vil fortælle, hvad det er for noget garn.
Det tykke er hvide garn er babyalpaca og virgin merino, som jeg har indfarvet med cochenille, 
det er blevet to nuancer rød.
Den tynde hvide er en ren alpaca, som jeg har indfarvet med rødtræ. 
Det er blevet til en svag rød, og tre nuancer orange.
De røde er begge en blanding  af cashmere og lammeuld i to forskellige kvaliteter. 
Ps jeg er helt vild med den røde sal på Glyptoteket, går altid rundt og studere detaljerne i farverne og derfro glæder jeg mig helt vildt til på søndag når jeg skal sidde, der og hækle.

 

Glæde

Hvor har det været en skøn uge!
Vi har været på Ingolf og strikket og hygget og hørt rigtigt meget om Bybi

 Så har vi pakket til WWKIP i Kgs Have
 Blomster, garn, strikkepinde, tæpper mm

Her ses dagens yngste strikker

Søndag var det regn, men så tog vi på Statens Museum for Kunst i stedet.
Super hyggeligt  – vi blev nemlig gatecrashet af Puk og flere andre dejlige kvinder.
Og Puk havde et dejligt kamera med så jeg sender jer lige videre så I kan se fotos.
Glædelig mandag til alle.
 ♥


Vi ELSKER bløde pakker!

 og vi elsker simpelthen Kenneth fra Garnudsalg.dk!
Jeg blev lidt bekymret i går sidst på eftermiddag, da der er ikke var kommet noget garn og kontaktede Kenneth og – lang historie som handler om gode intentioner- fortalt meget kort:

Det er hvad der ligger på mit bord lige nu og venter på flittige hænder
Det er de vildeste lækre ting Kenneth har smidt oven i  – jeg havde ikke selv fantasi til at bestille fx boucle – men det er perfekt!
og jeg har jo tæpper nok – men nu er vi nået stadiet, hvor det også fra mit hjerte lyder; det tæppe SKAL jeg vinde. 
(Vi må vist lave lidt regler der afskærer mig fra at deltage – hihi)

One off this days – taknemmeligehed

Det her er den skønneste dag længe! Så er det sagt!
Egentlig skulle jeg bare liiiiiige i dag…. Altså lade op og ordne lidt og så tager tingene fart i stedet.
Her har jeg vundet lidt af mit eget garn op – der måtte jo være noget at starte med og som I ser det er sølle med pindene i mit lille arkiv, nogle uens metal strømpepinde og så en ensom træpind…
Det lykkedes jo og endda før tid at få crowdfundingen i mål – tak søde mennesker!!
- min søde mand hepper på at den nu går over mål :)

Og så var det tid til at bestille garn! Jeg er selv rigtig glad for Garnudsalg.dk – det er der jeg bla har købt garn til Odile tæppet og farvet selv – det garn bliver jeg stadig helt blød inden i over…. savle..savle… men i det hele taget er jeg vild med deres garn, farver og deres priser! Så jeg fór ind på siden og fyldte kurven… og så slog det mig… måske skulle jeg liiiiiiige ringe til dem….. 
Det kunne jo være at vi kunne snakke lidt sammen…. og det kunne vi! Så nu har jeg lagt en dejlig ordre på “must haves” og så sender de ekstra med. 
Jubiii! Jeg glæder mig!!
Garn – tjek…
Strikkepinde hm….. søge søge.. storkøb… nja…der er jo de der lækre øko nogen…. Som denne enlige jeg har…. 

hm måske man også kunne tale lidt med dem? Og ja det kunne man: 
Nu donere Wandell 20 sæt dominostrikkepinde!!

Jeg kender pindene fra undervisning af børn og pindene er rare og behagelige at arbejde med og de har en super god størrelse. 
Dem bliver vi super glade for!
Økologiske strikkepinde – tjek.
Et hjerte der bobler over af glæde – tjek


Fireworks

Så er mit garn kommet til Firework tæppet og liiiiidt mere skal der nok også være til.
Der mangler dog en blåbær farve, som skal være den dominerende farve.
Nu skal der vindes op i mindre garnnøgler og så skal der pakkes til vinterferie – lige med et stop hos Kristina for at vise garn frem. 

At give sin drøm vinger part 2

Uha hvor det bobler i mig. Det er lige så jeg kan mærke iverens rødmen i kinderne, mens maven er fyldt med sommerfugle, der ikke ved hvor de skal blafre hen.
Det er et tidpunkt hvor jeg tidligere har oplevet at luften er gået helt af ballonen i en lind strøm af indre kritiske spørgsmål.
Denne gang er det anderledes. Nu er det et tegn på at jeg er nær. Det suser omkring med tanker og ideer, hvor, hvornår, hvordan, men jeg kan mærke at det er fordi det er tæt på at flere brikker falder på plads.

Garnet til Odiles tæppe er kommet. Der er meget tyndt og fint, stærkt og lækkert, perfekt til Odile.
Lige nu er jeg ved at plantefarve det hvide garn, så der kommer lidt spil i tæppet.
Men da garnet var bestilt var jeg ved at blive overmandet af tvivl; hvad hvis ingen vil være med og har jeg overhovedet et sted at mødes første gang? 
Jeg valgte at lytte til min intuition og kontaktede en god kvinde – som jeg vel næsten ikke kender, men som jeg alligevel har den skønneste ping-pong med. Hun havde selvfølgelig et sted jeg kunne bruge.
 I dag har jeg været forbi og stedet er perfekt, mit lille hjerteprojekt helt super modtaget. I tilgift fik Minna stillet mig mange gode spørgsmål og givet ideer, så nu er der endnu flere gode tanker der kværner. 
Det er næsten lige til at blive helt svimmel af – næsten for mange tanker, men på den rigtig gode måde.
Næste punkt at at samle de mennesker der vil være med til at lave tæppet og igen oplever jeg at folk, jeg ikke kender, vender positivt tilbage. Det bekræftiger mig i at det er det rigtig jeg gør. 
Jeg følger mit hjerte og døre lukkes op.
Tak.

Knitting Bee 1.3

Så er det tid til vores 3. aften i Knitting Bee.  Det er på tirsdag kl.19, på steinerskolen, Engvej 139, Amager.

-

Jeg var til Høstfest på skolen i går og solgte ud af det plantefarvede garn. Jeg har farvet 10 kg garn siden starten af september og fik solgt godt og heldigvis ikke mere, end der stadig er hvad jeg skal bruge til mine elever. Må indrømme at jeg er ved at være lidt farve-mør.

Men sjovt og inspirerende har det været og jeg glæder mig til næste gang – det sætter gang i drømmene og fantasien.
Nu vil jeg bruge lidt af min fritid på mig og mit – jeg har ingen planer og det er så befriende. Jeg tror dog at det vil blive lidt flere historier her på bloggen – de ligger jo bare og venter.

Farver…

Jeg farver garn til den store guldmedalje; jeg har fået 10 kg garn hjem og en god del af det skal farves og sælges til høstfest på mit arbejde – heldigvis syntes jeg det er sjovt og stimulende for min kreativitet.

I går blev det til 1.2 kg gult i 3 nuancer, som så skal farves over med rød og blå senere. 
Til slut smed jeg 3 meter ponge silke ned i farvebadet og det er er til mit helt eget eksperiment, som jeg nok skal skrive om senere.
I aften er farves der rødt mens jeg overvejer, hvordan jeg går videre med det lille eksperiment…