Kategoriarkiv: familie

Bemærk den nye "give away"

Skriv et svar

Kære læsere
Jeg kunne godt fornemme at et lod til tæppet ikke var helt nok til at få gang i en “give away”!
Så nu har jeg sat gang i en mere alvorlig give away; en surprise som jeg vil købe i Stenstugan i løbet af sommeren – jeg skal nok lægge fotos op så snart det er muligt. Se mere her
Og alvorlig? oh jo for jeg forelsker mig i så mange fine sager deroppe, at jeg frygter at det bliver svært ikke selv at kunne deltage i give away’en – men det gør det nu også meget sjovt for mig, at jeg sådan skal sætte et skattefund på højkant.

Stenstugan er det bedste loppis sted jeg kender i småland. Jeg har handlet her de sidste 30 år og søde Mona har helt styr på hvem jeg er og nok især hvem min mormor var. Birgitta var nemlig en kvinde der vadede lige ind i folk – på godt og ondt, men husket det bliver hun. Så nogen gange hvis jeg ytre at noget er smukt, så siger Mona, at det nu også er et fint hus vi har – jeg havde glemt at min mormor selvfølgelig havde lokket Mona forbi en gang for mange år siden.

Sommerferie

1 svar

Så er det sommerferie og for mig er sommer lig med Sverige.
Min søster og jeg har arvet et hus i Småland, som vores svenske mormor, Birgitta, købte i 1965 eller 1966.
Huset er både et hus der bruges og samtidig et “familie-museum” – nej ikke museum, arkiv? Nej der er bare gemt så meget som har fulgt vores familie i mange årtier. Det bruges og lever med, når vi er i huset.
Huset er så naturligt for mig at jeg ofte glemmer at det virkelig er en sand skattekiste, men for en måned siden – da jeg lige var begyndt på bloggen, var jeg deroppe og havde et helt andet blik for alle de smukke sager. Jeg fik taget en masse billeder og dem vil jeg løbende fortælle om her på bloggen.

Hvad er mere naturligt at starte med end et tæppe…. ?

Tæppet her ved jeg ikke hvem har lavet, men jeg gætter på at er enten min oldemor Ester Thermænius eller hendes søster, Lisa Forsman, deres mor eller…. 
Tæppet er hæklet af rester og de rester kan ikke have været mere end 20 – 30 cm lange. Sikke et arbejde, sikke en omhu og tænk at genbruge i den grad!
Da jeg var barn syntes jeg ikke om tæppet; jeg syntes det var rodet og grimt! I dag er jeg helt betaget af det og meget næn om det. Jeg ser nu hvor unikt og særligt det er og glædes over at nogen har gjort sig den umage at lave det og at andre har bevaret det så jeg og andre nu kan glædes over det.
 

Man tager en hæklenål og en rest garn…

Skriv et svar

Dette er mit tæppe og dets historie.
Jeg har kunnet hækle siden jeg var barn og sad i min farmors stue og nørklede med hendes rester, mens uret tikkede afsted og slog sine alvorlige slag en gang i timen.
Da jeg blev teenager hæklede jeg mærkelige hatte og tasker , som nok var mere unikke end kønne.
Jeg lagde hæklenålen på hylden og her fik den lov at ligge indtil min søster et år begyndte at tale om et hæklet sjal, som hun ønskede sig og mente jeg kunne lave… Jeg kan godt lide at lave gaver, så det var et godt og fromt ønske.
Jeg fik fat i garn, mønster og hæklenål – en meget lækker en i ibenholdt, og fik lavet et fint sjal. Det var ikke så svært – bare lige 50-60 lapper, så sådan et måtte jeg også selv have.
Jeg købte noget rigtig lækkert “Nicolaj” uld-silke garn – ja det koster lidt, men nøj! det var en fornøjelse at arbejde med og farven en dejlig og smuk turkisblå.
Da jeg var færdig med sjalet havde jeg er rest af mit skønne garn og en dag jeg bladrede i et boligblad faldt jeg over et billed af et tæppe af hæklede lapper.
Sådan et kunne jeg jo lige lave, så jeg lavede min egen opskrift på en lap og gik i gang. Jeg havde en mængde grå og sort garn, så de kunne bruges og så købte jeg bare liiiige en lyserød og en brun – stadig i det lækre garn og hæklede myreflittig når som helst.
Bunken med lapperne voksede, jeg havde et sindrigt system i at lave lige mange af hver kombination og en gang i meller købte jeg bare liiiige lidt mere garn…
Enkelte lapper lavede jeg i flere forskellige farver. En var fx på vej hjem fra ødegården, hvor jeg sad og tænkte på hvor meget jeg elsker min mand – det betyder den lap. Andre lapper har andre betydninger, både glædelige og sørgmodige.
-
Mit tæppe endte med at tage 5 år at lave incl at sy det sammen og hækle kanten udenom.
Min lille rest endte med at blive det rene “suppe på en pind” projekt; tæppet vejer 1,5 kg.