Kategoriarkiv: depression

Hvad er det vi vil læse her i blogland?

‘Hvorfor hulan bliver jeg ved med at læse’ skrev Odile Poulsen forleden om en blogger hun læste …
Jeg er selv ved at være lidt mør af at læse på blogland; droppede en der bare skrev for grimt og negativt vinklet og andre er jeg gået udenom fordi  det jeg søger i blogland er at blive fordret med inspiration og eftertanker; jeg vil er at fodre og fodres.
Hmm hvad er det så jeg skriver om?!
Jeg prøver at skrive om det der rører mig, de historier jeg møder og som er særlige for mig, det er også om det der fylder, som er svært at dele det og også selvom det ikke er spor sjovt at have depressionen siddende på skulderen.
Jeg ved at det røre mange af jer, men er det det I gerne vil læse når I på jeres rundtur i Blogland kommer forbi Knitting Bee? 
Og mine tæpper med historie? Knitting Bee?
Er det her jeg skal væve alle de andre historier ind? 
Jeg ved det ikke og jeg syntes efterhånden også at det er uinteressant at kende svarene på forhånd. Jeg vil heller føres nye steder hen. Steder jeg kun kommer ved at slippe kontrollen..
Odile: Jeg ved slet ikke om du vil have sparket en udfordring ind, men “hvorfor hulan bliver jeg ved med at læse?” Det får mig til at spørge mig selv; hvordan skaber vi et blogland, hvor vi både kan vise glæde, styrke, svaghed, vrede, kreativitet? Et sted hvor vi søger at løfte os selv og hinanden? 
Jeg lytter til Hay house radio, Louise L Hays radio  og savner at vi i Danmark får skabt en platform hvor lys er vejen frem.
Og så savner jeg kreativitet. 
Kreativitet som den danske ordbog definere det; 
Evne til at få nye ideer og udtrykke dem (på en fantasifuld eller kunstnerisk måde)
Vi rummer så meget skønt og opløftende når vi giver plads til de sprækker hvor det kreative får lov at skinne igennem og vi giver det lov til at gå dets egne veje.
Odile; jeg giver dig stafetten; 
Vi chattede lidt om at blive lukket ind i et større blogland, men når jeg går ind der og skimmer, får jeg kvælnings-fornemmelser af selvsmagning og fornemmelsen af at det er den negative vinkel der bringer folk sammen.
Selvom jeg gerne vil have en velbesøgt blog, gerne vil tjene lidt på min blog, så nej tak! Jeg VIL IKKE meldes ind i sådan en klub. 
Og så er mit spørgsmål; hvem vil med i en anden klub?
Den klub hvor vi kan være glade, sårbare, vrede, ærlige, kreative, nytænkende?