Det er mig en stor glæde at byde velkommen til Rikke, som har skrevet et gæsteindlæg om hendes tæppe.
God fornøjelse:
Februar 2013, af Rikke:
Jeg har med glæde taget imod tilbuddet om at skrive et gæste-indlæg på Theas blog Knitting Bee.
Og historien om det tæppe jeg vil fortælle om, starter med historien om et ganske andet tæppe.
For det tæppe jeg hækler på nu, har haft en særlig begyndelse..
Det hele startede med et ønske om at lære at hækle og at kunne hækle andet end kanter på strik.
Da min bomulds-stash var pænt i omfang, satte jeg projektet i gang. Jeg lånte en hæklenål, jeg fandt et par nøgler bomuldsgarn frem og satte mig med Politikkens Strikke og Hæklebog.
Sådan lærte jeg mig at hækle oldemor-firkanter..
Ganske fine blev de… Og ganske små.. Og ganske kedeligt var det hurtigt..
Med mere end adskillige sidespring til strikketøj (det var måske nok mere sådan, at hækleriet var sidespring til strikkeriet) fandt jeg en dag et andet mønster til firkanter og jeg kombinerede mønstrene til nye firkanter – alt for at se, om det kunne tænde ilden og få hæklenålen op i tempo.
Men tvivlen om disse firkanter nogensinde ville række til et tæppe, var det eneste, der kom op i tempo..
Jeg startede i december 2011 (eller var det november?) og jeg ved godt jeg ikke har v
æret flittig…
men alligevel… vejen til et tæppe syntes lang.
Så var det der skete noget i mit liv, der fik mine tanker tilbage på tæpper og hæklerier..
Drømmen om at bytte Vesterbro-lejligheden ud med et hus – væk fra stenbroen og ud til havet – kom meget tæt på. Tættere på, end de forrige gange.
Og med mit drømmehus i tankerne, dukkede ønsket om et hæklet tæppe op igen.
Jeg tænkte, at dette hus MÅTTE have et hæklet tæppe!
Og det var så stærkt et ønske, at jeg fik lysten til at ’hækle tæppe’ tilbage.
Og lynhurtigt så jeg farverne for mig og hvor lækkert de ville pryde huset og hvor tæppet skulle slænge sig og hvor det ellers kunne bruges og .. ja – jeg forestillede mig endda, hvordan firkanterne denne gang frejdigt (=hurtigt) ville falde af nålen, fordi de ønskede at bo i huset mindst lige så meget som mig!
Så jeg måtte jo starte.
Den første uge fastholdt hækleriet drømmen, de næste uger håbet, og fra for to uger siden, da alt faldt på plads og huset blev mit, så sidder jeg nu dagligt og hækler firkanter – fyldt med forventning og spænding.
De første firkanter af drømme er overmodige og fyldt med positiv energi.
De tror på sig selv og ved at de bliver spundet sammen med mange af deres lige, og at de vil lægge sig artigt sammen som et tæppe.
De næste firkanter af håb er ladet med ydmyg venten og stædig insisteren.
De er bævende af frygt og ranke af selvsikker vished. De er dobbelttydige og stædige og ved ikke rigtigt, om de vil passe sammen i mål, men de håber på det alligevel.
Både de første og de næste firkanter er hæklet hhv. ensfarvet og tofarvet.
De følgende firkanter er hæklet trefarvet.. Er der en betydning i det?
Mindst én firkant kommer til live dagligt. For det meste tre. I dag så fem firkanter dagens lys.
De er mere brogede end de første.
De hører historier fra byggepladsen, hvor der væltes vægge og planlægges gulve og køkken.
De følger opmærksomt med i mine tanker om farvevalg og planer om skabe, der skal renoveres.
De hører om tal fra byggeregnskabet og om værktøj de ikke kender.
De følger spændt med og glæder sig til at få et hjem, der skabes i takt med dem selv.
Drømmetæppets hus er ved at blive bygget op.
Det har endnu ikke fundet sin endelige form. Der er to måneder til, at det er klar til en familie kan flytte ind. Og til den tid.. Lur mig om ikke også der er et tæppe, der er klar til indflytning?
Og det første tæppe? Det ligger og venter på min tålmodighed..
P.S. Det var ikke kun vilje og drømme, der gav mig mod på endnu et tæppe. Det var helt sikkert også fordi jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne få det til at ske: dobbelt-bomuldtråd og meget større hæklenål J
-
Se mere af Rikkes fine tæppe her.
Har du et tæppe du vil fortælle om?
