Så er det sommerferie og for mig er sommer lig med Sverige.
Min søster og jeg har arvet et hus i Småland, som vores svenske mormor, Birgitta, købte i 1965 eller 1966.
Huset er både et hus der bruges og samtidig et “familie-museum” – nej ikke museum, arkiv? Nej der er bare gemt så meget som har fulgt vores familie i mange årtier. Det bruges og lever med, når vi er i huset.
Huset er så naturligt for mig at jeg ofte glemmer at det virkelig er en sand skattekiste, men for en måned siden – da jeg lige var begyndt på bloggen, var jeg deroppe og havde et helt andet blik for alle de smukke sager. Jeg fik taget en masse billeder og dem vil jeg løbende fortælle om her på bloggen.
Hvad er mere naturligt at starte med end et tæppe…. ?
Tæppet her ved jeg ikke hvem har lavet, men jeg gætter på at er enten min oldemor Ester Thermænius eller hendes søster, Lisa Forsman, deres mor eller….
Tæppet er hæklet af rester og de rester kan ikke have været mere end 20 – 30 cm lange. Sikke et arbejde, sikke en omhu og tænk at genbruge i den grad!
Da jeg var barn syntes jeg ikke om tæppet; jeg syntes det var rodet og grimt! I dag er jeg helt betaget af det og meget næn om det. Jeg ser nu hvor unikt og særligt det er og glædes over at nogen har gjort sig den umage at lave det og at andre har bevaret det så jeg og andre nu kan glædes over det.
Jeg synes det er et fantastisk og spændende tæppe
med en masse kærlighed og arbejdstimer