Hvor er jeg glad for at I er så mange der vil deltage i min
give away – og så tålmodige I er !
Min tålmodighed er ved at være brugt – nej jeg vil bare så gerne sende det lille hæklede tæppe/sjal videre ud i verden.
Nu har jeg taget de sidste fotos, lavet en lap (tæppeopskriften kommer om et par dage), og pakket det fint ind! Det skulle da gerne lune denne jul hos en glad modtager!
Jeg har lappet tæppet, men bagsiden har jeg ladet være.
Der er nemlig masser af små ender, meget ensartet og jævnt spredt over hele bagsiden.
De fortæller mig om den kvinde der har lavet det.
Og hvad er det historien er?
I de smålandske skove har jeg et hus, hvor meget af mit liv er leves.
Her fortæller huset om min families kvinder i flere generationer og der er masser af håndarbejde.
Hvad der også er, er små listige steder, hvor jeg har mine faste ture. Der skal nemlig liiiiiige ses på Loppis, måske jeg er heldig og falde over noget skønt..
Inges butik ligger 5 km skovvej den ene vej, til venstre af 2 km skovvej og så til højre af 2 km grusvej gennem skoven. Denne grusvej er autoriseret, men man skal afsted så man tænker, er jeg kørt vild? Og videre til man tænker: P.. jeg er kørt vild!! Nu kommer trolden og tager mig!!! Nå nej så er man der.
Andre tager en nemmere vej -bare rolig.
Denne første gang købte jeg lidt, fx dette lille tæppe/sjal og gik hjem og funderede over det.
Og hvem havde mon lavet det?
Hvorfor er det så fint og sirligt, men med så mange løse ender på bagsiden?
Hvorfor har det den sjove størrelse?
Hvorfor er det symmetrisk i midten? Hvorfor stopper det eller er det et sindrigt system jeg ikke har luret?
Hvad skulle jeg med det?! Sætte det i stand og sælge videre?!
Årgh ja!Så så man lige mig åbne en butik i Kbh K med håndlavede tæpper!!
Tilbage igen og denne gang primært for at snakke lidt om hun mon havde flere tæpper..
15 min senere var Inge og jeg venner!
Sjælsbeslægtede i kærlighed til bla gamle tekstiller – mere om det en anden gang!
Men nej der var ikke flere tæpper og til at begynde med var der heller ikke mere at sige om det lille tæppe!
Nej Inge vidste ikke noget….
Altså bortset fra hun havde tæppet fra denne her 80 årige dame, der er meget moderne, er på sociale medier og bor i småland…
“That changes everyting!!”
Og ja det er lige sådan jeg har det med de historier.
Nu gik det jo ikke an at sælge det tæppe!!
Derfor besluttede jeg at reparere det og bortlodde det.
Så nu ligger det lille tæppe/sjal klart hos mig og venter på fortsættelsen af dets historie.
