Månedsarkiv: juli 2012

Stoppegarn, stoppeæg og sommersysler

Skriv et svar
For mig er sommer virkelig forbundet med loppemarkeder og der er kigger jeg altid efter håndarbejdstingene.
Noget man stadig kan være heldig at få fingrene i er stoppegarn og er man særlig heldig også et stoppeæg. 
At lappe tøj – stoppe strømper har været håbløst umoderne i mange år. 
Hul i sokker? Smid væk og køb nye! 
Men nu hvor brug og smid væk mentaliteten er ved at blive overhalet indenom af tanker om bæredygtighed, så bliver det en guldgrube ( nok mest den slags guld der kan måles på ens egen tilfredshedsskala) at kunne reparere sit tøj. 
Min søster og jeg er jo så heldige at have arvet et magisk hus i Sverige, hvor der altid dukker det op man lige står og mangler!  
(ja ok…. det er i hvert faldt skønt at tænke sådan og så passer det tit ;) )
For et stykke tid siden tog jeg og veninde en luxus weekend, bare os to, bøger, neglelak, rødvin, garn til Odile tæppet, fodbade og stilhed og et dejlig trøje der lige skulle lappes lidt og selvfølgelig var der det rette grå garn til det formål. 

 

Hvad er det nu med det Odile-tæppe…?

2 svar

en lap til Odile tæppet – ja det er jo måske nok lidt indforstået….

Odile tæppet 

er et hæklet tæppe til at hylde Odile Poulsen, 

(og hvem er Odile?? Forfatter, modtager af Alt for damer prisen, familieterapuet og meget meget mere)
 lade hendes mange cirkler samles i et tæppe, et tæppe til at varme og oplade.

Odile har hjulpet mig gennem kriser med sygt barn, med at huske hvem jeg er og hvad der er godt for mig… 
Da jeg først fik ideen til at lave et enkelt Knitting Bee tæppe, var det jo på ingen måde en færdig ide, som jeg havde et mål med – det har jeg fortsat ikke; jeg lader det vokse af sig selv og lytter til min intuition.

Mens jeg sad hos Odile og fortalte at jeg var begyndt at tænke lidt flere tanker om de håndlavede tæpper og bredte min ide ude, om tæpperne lavet til et bestemt menneske med kærlighed. 
Odile var vildt begejstret og jeg fangede min energi og gik hjem og tegnede det første tæppe; 

Odile Tæppet

 Det var jo sådan set bare et design oplæg, men det var også et tæppe der kaldte på at blive hæklet…
Da jeg så Odile igen, med tydelige smerter, fik jeg bare sådan en lyst til at varme hende, at tage et vidunderligt tæppe og svøbe om hende. Og så måtte jeg jo i gang med at hækle på det tæppe!

Jeg bestilte det lækreste garn!! Og har fået fat i en af Odiles veninder, Siff, som flittigt hækler lapper.
Tæppet et langt fra færdigt, så efter sommeren skal vi i gang med at finde datoer og invitere folk til at komme og hækle en lap, fyldt med kærlige tanker. 

For moderkærligheden

1 svar
Det er ikke så ofte der kommer en hæklenål i min hånd, armen siger fortsat fra, så derfor er det heller ikke så mange lapper der bliver lavet til Odile tæppet. 
Men denne uge har jeg haft et par dage alene med en kær veninde i sommerhus. Dage til at være stille og restituere, læse, sove og bare være. 
Og så lige en kurv med garn til Odile-tæppet. 
Min lap til L og C omgivet af forældrekærligheden.
Odiles ældste barn har været syg, været på hospitalet. 
En dejlig dreng, som kigger nysgerrigt frem under sit lange hår…. 
Syge børn…. vi har jo været der… jeg har skrevet lidt her. Men først og fremmest har jeg siddet som mor med mit hjerte i hænderne, elsket, troet og håbet.
Når jeg så ved at Odiles familie sidder på et hospital, så bliver mine hænder rastløse; lad mig hjælpe, lad mig lette, lad mig hele jer, og er det ikke sådan mange af os har det inderst inde? Vel vidende at der ikke er meget man kan gøre….
Så øver jeg mig i at huske at blive ved med at tale, også der hvor det er letter at rykke lidt væk og tie. 
Jeg syntes, det var slemt når vi blev glemt, enten fordi vi blev sendt til en anden galaxe; “gud hvor slemt for jer, jeg ved slet ikke hvad jeg ville gøre! Det er det værste der kan ske!” – og bang så var de væk. Eller af “nå ja vi har jo også problemer med dit eller dat..” og væk var de også… eller “vi ved ikke hvad vi skal sige…” efterfulgt at radiotavshed… 
Men det jeg gør bedst lige nu for Odile og hendes familie er at fortsætte på historien om Odiles tæppe. 
Nu var det så tid til en lap (- og måske flere?) til moderskabets ære. 
For kærligheden, troen og håbet. 
For det livshjul som vores børn er; en karrusel af lys og latter og hjerter der når hverandre. 
Lys og håb er sendt afsted.


Roskilde festival 2

4 svar

Lørdag fik jeg min debut på Roskilde. Bybi havde inviteret mig ned til deres stand så jeg kunne sidde og lokke folk til at strikke lidt lapper til Bybitæppet.
Det var rigtig hyggeligt og jeg fik talt med en masse mennesker og jeg fik da også listet garn i hænderne på nogle dejlige kvinder. Denne gang havde jeg også små Knitting Bee kort med, med et par spørgsmål på, så man kunne skrive lidt om hvem man er, hvor man strikker, hvad man tænker osv til den lille bog. 
Nu hvor jeg læser kortene bliver jeg helt overvældet og rørt. 
Her er en besvarelse:
Hvem er du?
“Det tænker jeg også tit selv over.”

Hvordan er du havnet med Knitting bee strikketøj i hånden?
På Roskilde Festivalen, der sad vores bod-naboer og strikkede.
Hvor har du strikket henne?
Roskilde i Verdens Skoves Supermarked.

Hvilke tanker har du haft mens du strikkede?
Hvorfor gik Anette uden at sige farvel?
-
Maria fra Ugangda, som er ved at blive oplært som biavler af Bybi
Maria skrev bla: 
“Jeg tænker det er interessant fordi jeg taler lidt dansk og det er godt, so please join us all to finish this blanket. Thats all, love you and stay blessed”

Grace fra Uganda er også ved at blive biavler – hun ville hellere hækle end strikke.
Hun fik hæklet 4 kuber.
“Jeg har tænkt at jeg gerne vil strikke mig en sweater i fremtiden”

Sara fra LA:
“I have been Knitting tody with new friends from Uganda and Denmark, It’s  amasing that we’ve been able to come together through the Knitting Bee – It is an experience I will carry with me alway, and for that I am truly grateful”
Sara strikkede fra kl. 12 – 18 med ganske få pauser –  7 lapper blev det til .
Her er Rikke i gang – hun tog nogle fotos til hendes blog

 
Et par snakkende veninder

Og så har den trætte og glade “strikperformer” pakket sammen og venter på den kære mand, der godt gad og hente mig. Min tekst til dagens lapper er nok det jeg har skrevet her
Og i stedet for Bruce så skulle jeg hjem og lytte til Monica Zetterlund

Nyt Knitting Bee tæppe

2 svar
For lidt tid siden talte jeg med Susanne Wanell ang strikkepinde.
 Det kom der som bekendt en dejlig donation ud af.
Nu har Susanne ringet til mig, for hun har talt om Knitting Bee i en cafe, hvor hun kommer og der er nu en gruppe kvinder, der rigtig gerne vil strikke lapper til et tæppe som skal være til gavn for hjemløse. Det er snakken om Bybi, der har fået dem til at ville donere noget til de hjemløse. 
Det tog os et par dages ringen forbi hinanden før vi i dag fik talt sammen og tid er for mig tid til at brikkerne kan falde på plads. 
Hermed den aller første præsentation af 
Godt Liv – Tæppet
allerførste skitse

Her er oplægget til tæppet som jeg sender til Susanne sammen med en opskrift:

Vi har alle vores kanter og skygge sider – de fleste af os får kanterne tilpassede og lyset til at skinne ind i skyggerne, så de mindskes.

Når jeg tænker på en hjemløs ser jeg mange kanter og jeg ser skygger der tynger skulderen, og ved at bag alt det findes et menneske, som du og jeg.


Designet til tæppet er lavet kantet og med lys og skygge – med tanke på os alle.

 ♥