Månedsarkiv: august 2011

Den var kort, men dejlig…..

                 ..den sommer. 

Så er det godt at der er lidt fotos af sommer. Her er det Felix med en sommerfugl, en anden dag var det en guldsmed der sad på hans finger.

Og her er min lille ven med mos-hat og bemærk lige; der er en lap til Knitting Bee i baggrunden…
-
Nu tog jeg jo en del fotos i sommer, som jeg vil dele her på bloggen, men for nu vil jeg slutte august og sommeren med et foto af mine loppefund fra det smålandske.

Jeg elsker kurve og jeg så da godt denne her, men der må jo være en grænse for, hvor mange kurve man kan have, men mens jeg stod og pillede med noget andet, begyndte sælgeren at spørge om “farmors” gamle kurv ikke var noget for mig og så måtte jeg jo lige høre om hvad “farmor” havde brugt den til… Det var selvfølgelig til håndarbejde :)
Krukkerne med stenciltryk fik jeg for en slik og tog dem straks i brug i huset. (lige nu ville jeg ønske at jeg havde taget dem med hjem, men ok de passer nok mere til ødegårdens slow living). Brocherne.. ja det er en prik jeg har med ting der glimter…
-
Ferien sluttede jeg af med at lægge en lille gave til min søster, der kom op til huset efter os.

En allround håndarbejdsbog indkøbt i Stenstugan….

Vinderen blev Isa

Undskyld at jeg melder så sent tilbage, var lige overhalet af liv og arbejde, som jeg i øjeblikket skal holde i en fin balance for at bevare min sjælero. Så når det dræner er det ikke luft under tasterne.
Det er der heldigvis i dag.

I torsdag var vi 4 kvinder til at strikke i Knitting Bee – alle skal vist lige i omdrejninger igen efter sommeren. Caitlin blev sat til at udtrække vinderen, for hun havde ikke et lod i tromlen!

Vinderne blev Isa Karina Jensen. Stort tillykke.

Vi havde en hyggelig aften, hvor jeg bla lærte at strikke domino strik af Kristina, mange tak for det.
Næste Knitting Bee aften bliver d. 21. september.

Livserklæring fra Milas

Med mod i hjertet til livet og guddommeligheden,
husker jeg ærlighed, kærlighed, styrke, åbenhed
og troen på lyset i mit lange liv
er teksten på dette smykke fra Milas

Jeg har set det på ejermanden og jeg blev så rørt over det.
Jeg går selv og drømmer om en lille tatovering der kan minde mig om at følge mig hjerte og værne rigtig godt om mig selv. Måske er det sådan et smykke jeg skal have i stedet..?

Kreativitet og ilt til min sjæl

I går skulle Felix på 10 til fest i fritidsklubben kl.19! Jøsses ingen disney sjov?! Ingen sædvanlig fredag med god mad – nå nej vi var jo trætte efter den lange uge. “Hvornår kommer der Disney sjov? Hvor er mit disney sjov slik? Må jeg godt se Olsen banden?” “Nej, jeg vil glo tossekasse alene med min rødvin!”
Nogen andre der kender den slags fredage?!
I stedet for kørte Leif og jeg ud til Dragør og gik langs stranden, fandt en hemmelig sti og kyssede med vind i håret og venlige skyer på himlen.
Derefter gik vi ned til den gamle del af Dragør og gik rundt mellem de fine huse. Vi sukkede over stråtagene, de kringlede stier imellem husene og drømte om at det var os der lige boede der.
Husene er jo små og man kigger ganske automatisk ind i folks stuer og langsomt fik jeg en klaustrofobisk fornemmelse.
Gader og pladser var helt tomme. Ikke lige et bord og en bænk. Ingen naboer der sad og sludrede. Ingen børn der legede. Til gengæld var der mange store fladskærme, som flimrede med et eller andet intetsigende musikquiz og mange steder sad der en enkel person i sofaen med sit glas rødvin. Det var altså et sørgeligt syn, ikke mindst når jeg gik der med min kæreste mand og sludrede, holdt i hånd og bare nød lidt alenetid.
Da vi havde hentet Felix og venner fra fest og de var puttet, hvad gjorde jeg så? Satte mig i sofaen med et glas rødvin og tændte for skærmen. Og hvad bliver man så budt på? Vold, drama, psykisk terror mm! Intet smukt og godt og poetisk. Jeg fik slukket i en fart og sat musik på i stedet og satte mig med pc og udtænkte planer og projekter, som formentlig munder ud i at skolen vil sælge noget af det plantefarvede garn til vores høstmarked. Hæ hæ så kan jeg nemlig eksperimentere rigtig meget med plantefarverne.

Men enkel interessant ting faldt vi over Vævebodens opslag ;)

Nu er Felix og Linus i gang med at lave bånd på slyngstokkene – dvs jeg er ved at forberede undervisning i 4.klasse – Det er altså et drømmejob jeg har mig.

Så er det snart tid til Knitting Bee

Kære Alle
Torsdag d. 25. august mødes vi igen på Engvej 139, 2300 Kbh S (det er Steinerskolen i København, der lægger lokaler til).
Jeg medbringer garnet og vores lapper fra sidst og mon der er nogen der søger for en kage…?
Jeg glæder mig.

Knitting Bee pr langdistance… se det har vi jo ikke rigtig fundet ud af, altså hvordan vi kan gøre det, men sommerferie… ja besøg på ødegården er vel en slags langdistance..?!

Her er det Susanne, der ellers ALDRIG strikker, der har fået lavet en lap. Og nu er det jo ikke for ingenting at jeg er håndarbejdslærer; Susanne fik strikket endnu en lap  og denne gang med en lap med lidt avanceret indtagning.

Sommerferie og lidt om Caitlins tæppe

Jo det har været ferie og solen har skinnet ned på os, mens jeg sludrede og børnene fik lov at plukke Monas lækre næste sorte kirsebær – det er allerede al for længe siden… Heldigvis var jeg jo på “Knitting Bee” mission, så jeg tog billeder og kan nu dele min tur til Stenstugan med jer.

Her ses Mona, som har den mest interessante del af butikken; tekstilerne og historierne. På bordet ligger mine fund – halstørklædet til min give away, et tæppe til min veninde, Caitling og så en tombolatromle!

Ja tænk en grøn Kockums tombolatromle. Den mangler sit stativ men til mit formål; at trække vinder af Give Away og ikke mindst vinderne af det tæppe vi er ved at lave, der er tromlen perfekt! Den kommer med d. 25. august hvor Knitting Bee mødes og får strikket lidt flere lapper.

Det røde tæppe, Caitlins tæppe, fik lige en historie med. Mona kunne fortælle at der er fra omkring 1900 og er vævet i skåne. De havde nogle væve der var lidt smalle, så stykkerne blev syet sammen på midten.

Her er fotoet beskåret, så I forhåbentlig kan ane lidt flere detaljer i tæppet.
Jeg ved ikke hvad teknikken hedder med det er vævet med en tæt blå bund og så grønt mønster i kanten og ja det røde er nemt at se. Det røde og grønne er en kraftigere kvalitet, så tæppet virkelig får struktur.
Det var jo sådan set først til Caitlins fødselsdag her sidst i august, men jeg var nødt til at give det til hende med det samme! Det vakte lykke og nu regner jeg med at jeg snart skal nyde det i hendes havestue over et glas rødvin og med døren forsvarligt lukket til resten af verden….

Olsens tæppe

Vores killinger er ved at flytte hjemmefra og den første afleverede vi til det nye hjem.
Han skal hedde Olsen!

Og hvad spottede jeg lige i reolen? Tæpper.. og et håndstrikket tæppe. Det måtte jeg jo lige høre lidt om inden vi kunne forlade Olsen.
Det er et tæppe som kommer fra et Tvind sted hvor der er ældre kvinder der stikker dem. Som en særlig lille effekt har tæppet 3 steder med det blødeste gul angora.

Så håber jeg bare at Olsen ikke er slem ved det; hans meget “farlige” mor – læs “ikke så kvikke mor”, har nemlig lært killingerne, at især min mands lækre sweater er et skønt bytte, som hun har slæbt rundt i huset for at aflevere til killingerne….

Håndfarverens have

Mit arbejde kalder – skoleåret starter i morgen og i har jeg besluttet mig for at håndarbejdsmaterialerne skal være lige så lækre som alt det andet vi har på skolen, godt papir, gode farver ovs. Jeg har forsøgt at finde gode garner til billige penge og har brugt timer på nettet på at finde det. Noget var gode farve, men duede ikke til de uerfarende hænder. Noget var ikke så spændende farver og god kvalitet…

Nu har jeg så indkøbt det lækre garn og er gået i gang med at plantefarve det. Jeg er uddannet indenfor tekstiltryk, men ikke sådan med plantefarver og garn og så er det årevis siden jeg har gjort det. Nu er gryden på komfuret og der dufter som en velassorteret urtebutik – nogen gange dufter der øh… lidt mere.. øh udfordrende..? Men det er super sjovt at se hvad der kommer ud af det; det er ikke fordi det helt gør som jeg forventer… :)
Indimellem kommer der et barn forbi og får lov at se hvad der sker når vi putter det hvide garn ned til de gule “knap” blomster – rejnfan. Meget fascinerende og skønt at dele med børneøjne. Fx er der forbløffende mange der har styr på at cochenille kommer fra en kaktus bladlus og Felix kan supplere med at de gamle egyptere brugte farven til make-up og så kommer der en lang historie.

Nå men jeg har indkøbt lækkert garn, gode farvestoffer, nye kurve til de klasser der manglede. Når man skal videregive sin passion for sit fag, så skal det være indbydende materialer. Det kan godt være at det tager en lang tid at forberede, men min glæde og iver efter at komme i gang og give garnet til børnene er det hele værd.

 

Slaraffenland!

Uha jeg kom i d. 7. himmel i går! Jeg havde fundet en hatteblok i den blå avis. Det skulle vise sig at være meget mere; simpelthen et rent slaraffenland for mig. 
Et teater – endnu et fristes jeg til at skrive, har opsagt deres dygtige skrædder og derfor har hun nu taget al sit habengut hjem og sælger nu ud af skattekammeret. Overalt var der kasser med dvs sager; magasiner fra 30’erne, materialer til hatte, gl. bånd, skind, værktøj, perler, knapper, fjer.
Et sandt paradis, hvor jeg meget hurtigt fik hede kinder af begejstring og følte mig som et barn i en slikbutik og der skal finde ud af lige nøjagtigt hvad jeg allerhelst vil have og regner efter hvor mange mønter der ligger i pungen..

Det var jo hatteblokke jeg var på udkig efter.
For 25 år siden var jeg en uge i praktisk hos Otto P. Hatte – hos Fru. Petersen. Det var helt fantastisk, desværre holdt jeg ikke forbindelsen ved lige, men en masse drømme fik jeg da med.
I vinters ledte jeg med lys og lygte efter nogle hatteblokke (der var til at betale) og fik lov til at låne et par fine klokkeformede – ikke at det blev til så meget hat, men jeg lovede bare mig selv at holde udkig efter hatteblokke.
Nu har jeg så købt de to forreste på foto ovenover. Den med den sjove form er fra Fox studierne i USA – den glæder jeg mig til at lege med :)

Derudover købt jeg nogle fine fjer, blonder og lidt hattematerialer og har planer om at komme igen efter lidt af hvert. Hun er klart et besøg hver for jer andre der elsker gamle tekstiler, værktøj mm.
A.G. Bruun kan træffes pr mail bruunag@worldonline.dk – god fornøjelse.