Månedsarkiv: juni 2011

Inspiration og dansende dukker

Skriv et svar

Som steinerlærer står ferierne tit på gode kursusmuligheder, men ikke lige til mig i år. Derfor var jeg så heldig at lokke Anne Hedegaard til at give mig min vitamin indsprøjtning i går.
Anne er oprindelig designuddannet, men har i mange år arbejdet som håndarbejdslærer på Vidar Skolen. Nu er Anne pensioneret, hvilket ser ud til at betyde at der nu er tid til alt mulig andet godt. Fx er Anne nu på vej til Peru hvor hun skal undervise på et nyt steinerseminarium og ligeledes er Anne aktiv i Solens Børn, som ja.. det kan ikke siges kort, men de arbejder for at bedre forholdene for fattige børn i Peru – læs mere på deres hjemmeside.
Mit besøg hos Anne i går havde den ønskede effekt; jeg har hoved fuldt af gode ideer og tanker om næste års undervisning.
Jeg må flux ud og handle lidt og ud på skolen og hente bla garn som jeg kan eksperimentere med – der skal plantefarves lidt i ferien og det glæder jeg mig til!!
Så var der de dansende dukker – den lille film viste jeg nemlig til Anne og den vil kunne gerne se igen. Så må det være nu at den skal vises her.

 Dansende Dukker
De her fine dukker kommer fra min mormor, Birgitta Thermænius. Hun hængte dem på lampen over bordet i køkkenet og så kunne vi ellers nyde det dansende par – om og om igen. Nu er de i vores svenske hus og jeg nyder at lade dem danse, mens mine tanker vandre med ind i deres verden.

Bemærk den nye "give away"

Skriv et svar

Kære læsere
Jeg kunne godt fornemme at et lod til tæppet ikke var helt nok til at få gang i en “give away”!
Så nu har jeg sat gang i en mere alvorlig give away; en surprise som jeg vil købe i Stenstugan i løbet af sommeren – jeg skal nok lægge fotos op så snart det er muligt. Se mere her
Og alvorlig? oh jo for jeg forelsker mig i så mange fine sager deroppe, at jeg frygter at det bliver svært ikke selv at kunne deltage i give away’en – men det gør det nu også meget sjovt for mig, at jeg sådan skal sætte et skattefund på højkant.

Stenstugan er det bedste loppis sted jeg kender i småland. Jeg har handlet her de sidste 30 år og søde Mona har helt styr på hvem jeg er og nok især hvem min mormor var. Birgitta var nemlig en kvinde der vadede lige ind i folk – på godt og ondt, men husket det bliver hun. Så nogen gange hvis jeg ytre at noget er smukt, så siger Mona, at det nu også er et fint hus vi har – jeg havde glemt at min mormor selvfølgelig havde lokket Mona forbi en gang for mange år siden.

Sommerferie

1 svar

Så er det sommerferie og for mig er sommer lig med Sverige.
Min søster og jeg har arvet et hus i Småland, som vores svenske mormor, Birgitta, købte i 1965 eller 1966.
Huset er både et hus der bruges og samtidig et “familie-museum” – nej ikke museum, arkiv? Nej der er bare gemt så meget som har fulgt vores familie i mange årtier. Det bruges og lever med, når vi er i huset.
Huset er så naturligt for mig at jeg ofte glemmer at det virkelig er en sand skattekiste, men for en måned siden – da jeg lige var begyndt på bloggen, var jeg deroppe og havde et helt andet blik for alle de smukke sager. Jeg fik taget en masse billeder og dem vil jeg løbende fortælle om her på bloggen.

Hvad er mere naturligt at starte med end et tæppe…. ?

Tæppet her ved jeg ikke hvem har lavet, men jeg gætter på at er enten min oldemor Ester Thermænius eller hendes søster, Lisa Forsman, deres mor eller…. 
Tæppet er hæklet af rester og de rester kan ikke have været mere end 20 – 30 cm lange. Sikke et arbejde, sikke en omhu og tænk at genbruge i den grad!
Da jeg var barn syntes jeg ikke om tæppet; jeg syntes det var rodet og grimt! I dag er jeg helt betaget af det og meget næn om det. Jeg ser nu hvor unikt og særligt det er og glædes over at nogen har gjort sig den umage at lave det og at andre har bevaret det så jeg og andre nu kan glædes over det.
 

Give away..? Et lod til hver af de første 5 faste læsere

Skriv et svar

Så er Knitting Bee ved at være 4 uger gammel og bloggen her med. Der har været 243 unike hits på bloggen og det syntes jeg er rigtig flot! Tak for det.

Nu er der så bare lige det at jeg også bliver lidt nysgerrig; hvem er I der læser med her?
Derfor kunne jeg jo rigtig godt tænke mig at få nogle faste læsere og hører nogen kommentarer. På andre blogs kan jeg se at der afholdes Give aways…. Det vil jeg da også! men hvad skal jeg give væk? Det skulle jo gerne være noget der relaterer til Knitting Bee, men der er ikke lige noget der virker oplagt. Et tæppe? Nej vel. En lap? Det er vel kun interessant hvis man får nogle stykker.
Kan I ikke komme med nogen forslag? og så indtil videre er der et lod til tæppet til de første 5 faste læsere.

 Jeg har de sidste 2 dage rendt rundt med garn og pinde i tasken, så jeg lige kunne strikke bare en lille pind – det er ikke blevet til noget ;)
I aften står den i køkkenets tegn; jeg laver hyldesalt. Opskriften er inspireret af Camilla Plum og billedet har jeg lånt fra Den Helbredende Have .

Min opskrift – i år er:
Salt (- bum bum hvad har vi?  fint havsalt og noget meget groft vi aldrig bruger.. Mængde bum bum ca så        meget der ku være i foodprocessoren)
2 nyopgravede hvidløg
et par stilke rosmarin
en halv chilli
et par stilke citronverbena og nogle mynteblade
det gule fra 1 citron
Nogle klasser hyldeblomster uden stilke

Ned i fodprocesoseren og så kør det til det ser fint og jævnt ud (¤&%#¤% det grove salt var vist for groft, for det tog laaang tid.)
Over på en bradepande med bagepapir på. Til slut har jeg lagt nogle hyldeblomster ovenpå – blomsterne vil drysse af silkene i løbet af de næste dage – regner jeg med, og så er det over i mit værksted – Skønvirke hvor saltet skal tørre til det er, nå ja tørt.
Og så er mit spisekammer reddet for det næste år.
Tak til Camilla Plum for den ide.

Perfekt "kick off"

Skriv et svar

Lørdag eftermiddag tog vi i “public” hul på kurven med det nye garn. 

Meningen var at vi skulle sidde i skolegården, mens der var liv på skolen og cyklisterne på gangbroen over metroen nysgerrigt kiggede ned til vores strikketøj…. men “du danske sommer” og vejarbejdere… tsk!
Broen er lukket grundet arbejde og regnen fik os til at rykke indenfor.
Her var der til gengæld varmt og rart og masser af kaffe til overs!
Vi var 9 personer – perfekt størrelse. Alle fik talt med alle og jeg bevarede mit overblik og rendte ikke rundt som en hovedløs høne ;) 
En af mine 9-årige elever kom og strikkede på sin hue. Det var en rigtig god fornemmelse at have hende siddende og jeg kunne mindes den der gode fornemmelse af at være lukket ind i de voksne selskab på lige vilkår.
Der var også et sæt mor-datter med – dem tillod jeg mig at flytte på;  min personlige erfaring -som datter, mor og lærer, er at det ikke er et match der har tålmodighed med hinanden når det gælder håndarbejde.  Vupti så var der een der viste ny teknik til datteren. Se, det er i god tråd med manifestet.

Vi fik strikket 12 lapper og er gået i gang med en bort. Næste gang er 25. august og der regner jeg at Kristina vil lærer os lidt om dominostrik.

Og så sluttede vi på Ingolfs Kaffebar…

Nedtælling til Knitting Bee KIP

Skriv et svar

Knit in public eventen som for alvor bliver starten på Knitting Bee..
Sommerfuglene er begyndt at melde sig; har jeg nu spredt det nok, ved folk det, kommer de? Har jeg nu strikket nok prøver, hvad med dit og dat?
Jeg er glad og det må være det der skal bære projektet. 

Tæppe nr. 1
Vi laver et fælles tæppe, som vil blive bortloddet til en fest på steiner skolen i København. Alle vil have mulighed for at købe lodder. Overskuddet vil gå til en udstillingsmontre til skolen, hvor elever og andre der har lyst, løbende kan udstille deres håndværk. 

Regler
Det er gratis at deltage, men man forpligter sig til at lave en lap til tæppet og modtaget et lod pr. færdig lap.


En lap skal være 15 x 15 cm stor.


En lap kan bestå af en lap eller af flere små lapper syet sammen.   


Når der er lapper nok – vi definere undervejs, hvor stort tæppet skal være, 
syr vi det sammen og strikker en kant til at sy på udenom tæppet. For at sikre et jævnt og harmonisk udtryk kan det være at vi hækler en kant rundt om alle lapperne


Alle kan deltage. (Børn dog kun ifølge med forældre. Forældrene er forpligtet til at hjælpe barnet med at færdiggøre lappen.) Alle vil få mulighed for at lære strikke- og hækleteknikker.


Vi mødes ca. en gang om måneden til tæppet er færdigt. Steinerskolen har doneret garnet og man medtager selv sine ynglings pinde og gerne lidt flere, hvis nu nogen mangler.


Processen vil blive dokumenteret på bloggen og der vil løbende blive taget billeder af, hvordan det Knitting Bee Tæppet skrider frem.


Der oprettes et lille arkiv, hvor hver deltager udfylder et arkivkort med navn og mailadresse og får et nr. Ved hver deltagelse er der mulighed for at notere på eget kort, fx strikkefasthed og andre noter. Hver lap skal mærkes – ganske småt med håndværkerens nr. Således kan man se hvem der har lavet hvad.


Tæppet vil til slut blive nummeret således at man kan se hvad nr. tæppe det er og hvornår det er lavet.

Man kan få dispensation og deltage pr. langdistance, og med langdistance tænker jeg på fx Karens moster i USA eller andre der bor meget langt væk. 

Hvis man ønsker at deltage på langdistance forpligter man sig til at følge manifestet og reglerne og til at sende foto af eller tekst om arbejdet i ny og næ.  Hvis man ønsker e-knitting så skal jeg kontaktes på theas.post@gmail.com

Og sidst men ikke mindst; hvis reglerne ikke er til gavn for arbejdet og vores fællesskab, så må reglerne ændres…

Thea Dam Søby

Tak til Annekata

Skriv et svar

Dette indlæg må tilegnes Kathrin som har bloggen Annekata.
I efteråret havde blev jeg sygmeldt med stress og depression. Det betød at jeg havde god til at at lede efter gode og inspirerende ting på nettet. Et af stederne blev bloggen Annekata. Den har jeg nu flittigt fulgt og har nok der fra fået den den største inspiration til at lave Knitting Bee og blogge om.
Kathrin gør sig i slow design og i at sy i hånden. Smut selv forbi og gå på opdagelse.

Min Knitting bee har sådan set også udspring i en drøm om at quilte sengetæpper i hånden, men det er et lige lovligt stort projekt, men det er blevet til et babytæppe i silke med blomster quiltet i fri fantasi. Jeg gik i gang til min yngste søn; men det var ikke færdigt. I stedet endte med at blive brugt af min lille niece, 9 år senere.

Jeg har to sønner og jeg syntes det er så dejligt med en lille niece. Nu har jeg lige fundet en gammel dukke seng/kurv, som jeg skal sætte i stand. Halvdelen af det jeg faldt over ved den seng var de puder der fulgte med; de var håndquiltet:

Nu er jeg ved at sætte den i stand og quilter et lille tæppe inspireret af Annekata:

Knitting Bee Manifest

Skriv et svar
 
 Manifestet
 
Vi vil bruge vores hænder til i fællesskab at skabe smukke og brugbare tæpper. 
 
Vi vil være åbne for at lære nye teknikker og til at lære fra os af den viden vi har. 
 
Vi vil være åbne over for eget og andres individuelle udtryk. 
 
Vi vil lade materialerne og fællesskabet være styrende i processen.
 
Knitting Bee er et lille hjertebarn for mig og jeg vil noget med det; Jeg vil håndarbejde, fantasi, fællesskab, inspiration, latter og naturligvis tæpper. Derfor er det vigtigt for mig at sætte nogle rammer op så vi har et fælles udgangspunkt.