"må jeg få noget surdej?"

Passioner og historier bag – i dag er det historien om min Surdej og ikke mindst; Opskriften på verdens nemmeste og bedste rugbrød.
Jeg elsker at bage rugbrød. 
Alle i huset spiser det med stort velbehag.
Det er nemt, sundt og billigt.
Jeg plejede at have en god ugentlig rutine;
 Dag 1: Under madlavningen baksede jeg dej sammen – max 5 min.
Dag: 2: før aftensmadlavning, næste trin, plus efterhævning. Efter mad og opvask – i ovnen.

Men nu er vores behov for madpakker væk, for vores søn får dagligt mad på hans nye skole.
Mad som eleverne sammen med to kokke selv er med til at lave!
Så det er sket mere end en gang at jeg har måtte smide hele brød ud, fordi vi spiser mindre rugbrød end før.

Historien om min surdej

Jeg havde en mormor som var både sær, skør og fantastisk.
Hun lavede alt muligt og med stor entusiasme!
Således også rugbrød med surdej. Hun havde en opskrift som gav et meget syrligt brød, som var perfekt til hendes hjemmelavede sennepssild!
Min far og hans kone har også bagt rugbrød og gør det stadig – og deres er nu det allerbedste; surt, kernet, fast og fugtigt! Og naturligvis også bagt på surdej.
Så da jeg fik eget hushold, skulle jeg da også bage rugbrød;
“må jeg få en portion surdej?”
Det er et spørgsmål en rugbrødsbager bliver glad over og straks til kan lade sig gøre, har man fået en surdej!
Så forsætter historien om at de bagte lykkeligt til deres dages ende, med den lille detalje at surdejen døde og man fik en ny og SÅ levede man lykkeligt!!
-
Se denne detalje med at glemme surdejen, enten at glemme at tage en portion fra eller glemme at bage..
Den gentog jeg om og om igen. Og kom troligt til min far og fik en ny!
Indtil den dag han vrissent spurgte hvad jeg gjorde med den dej siden jeg ikke kunne holde liv i den?!
Så da surdejen igen døde! for det gjorde den!! gik jeg ned i den lokale helsebutik og KØBTE en!
Ikke mere storytelling om
“..ja den er 25 år gammel og jeg har den fra min far…”
 
Og hvad sker der så?!
Slut med problemer med surdejen!
Den holdt i 11 år.
Overlevet flytninger, ferier og andet glemsel, men denne sidste glemsel overlevede den ikke!
Så er min lykke at min “partner in yarn” også er “partner in sourdough” så jeg kan få en portion tilbage af min egen surdej.
Her er opskriften på nemt og godt
Rugbrød
Dag 1:
Surdejen blandes med:
900 gr mel:
fx 450 g gr rugmel
450 g hvedemel
5 tsk. salt (store)
1½ l lunkent vand
600 g kerner fx
150 g knækkede hvedekerner
150 g knækkede rugkerner
150 g. hørfrø
150 g solsikke el. sesamkerner
Alt blandes godt i en stor skål og bliver til en lind grød.
Stilles tildækket i 24 timer.
Dag 2:
 ½ l lunkent vand el. ½ l hvidtøl/maltøl
1 kg fuldkornsrugmel
blandes i dejen.
Dejen bliver nu som en meget stiv grød; kom endelig ikke mere vand i –  find gerne en teenagesøn til at røre i dejen – det er tungt!!
Husk at tage en kop surdej fra!
Formene smøres godt/ fores med bagepapir og fyldes godt halvt med dej.
Overfladen glattes og de stilles til hævning i 4-6 timer, eller mere om man vil.
Brødene bages 1½ time v 175 grader på nederste rille.
Brødene tages ud af formene, og sættes ind i den nu slukkede ovn i 1½ time.
Brødene tages ud og afkøler på risten.
Jeg får dej til 3 store brød af denne portion.
Og så er der bare tilbage og sig; god jagt efter en god surdej ;)

3 tanker om ""må jeg få noget surdej?""

  1. Kristina Jensen

    Jeg tager straks en portion surdej fra til dig.
    I øvrigt har jeg videreudviklet rugbrødsbagningen (eller rettere viklet tilbage til min ors version, den kræver nemlig kun én gang røremaskine:
    2 liter mel og 14dl vand røres sammen med surdejen. Surdej tages fra, hældes tilbage i glasset, lidt rugmel og vand hældes ved og den stilles tilbage i køleskabet.
    Nu tilsættes 1 liter kerner (jeg blander) og ca 3spsk salt . Røres sammen, hældes i forme og står til næste dag (dvs ca 12 timer)
    Bages tildækkes 1½ time v 200 grader og derefter ½ time mere uden dække. Tages straks ud af formene og hviler til de er afkølet.
    kh/
    kristina
    partner in Yarn & sourdough

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>