Knitting Bee no 3 – Caitlins tæppe

Lille uddrag af Knitting Bee no 3 bogen:

30. Januar 2012 

Caitlin fylder rundt til august.
Derfor skal hun have et Knitting Bee tæppe.
Og det er top hemmeligt!!

                                                    5.marts 2012 

P og jeg har i dag besluttet et design til tæppet.
Farverne skal være: dristig sort, mulvarp/grå, hvid og rød, kombineret med lidt pangfarver hist og pist
Thea

9. april 2012 

Kære C
Tak for i går. Dejligt påskelam og dejligt selskab – syntes godt nok cyklen havde problemer med styret på vej hjem!
Og så løb jeg tør for garn til Annas One Night Knit montering… og da jeg fandt strikkepindene frem til mit nye års tæppe, faldt snakken på hjemmelavede strikkepinde og du fandt Robert selv- og velgjorte pinde frem. Så kunne jeg i ro og mag strikke en lap til dit tæppe. Den blev noget løs i det, men i det store og hele fik den den rette form.
Thea

6.maj 

Hej Caitlin,
Du og dit tæppe har skaffet mig nogle dejlige rolige timer, af en eller anden grund, har jeg været “fredet” når jeg har siddet med strikketøjet, så har fluks hevet det frem ved enhver lejlighed.
Har helt glemt hvor tilfredsstillende det er at slå hjernen fra og bare strikke derud.
-
Ja, så åd hunden lige et af bundterne, ungerne synes vi skal stå vagt for at se om det kommer ud igen. “Kan det ikke bare vaskes, når det kommer ud”? spurgte mit afkom. Og du kan roligt lægge tæppet over dine trætte ben og nyde det, for mit svar var et klokkeklart NEJ, yark…..
Næste dag;
Hvad der kommer ind, kommer ud….og hunden så helt lettet ud…
T

13. maj 

ups.. lod lige Alvin se mine fotos på telefonen og så havnede den hos Caitlin, som flittigt bladrede igennem. Panik!! Fik den fra hende i fart og kunne vupti finde et billede af et sødt gedekid… mæhhhh
Har tjekket – ingen billeder af hemmelig lapper, puha…
Thea

Nu er der en hulens masse lapper og efteråret kommer til at byde på hyggelige aftener, hvor vi sammen med Caitlin skal sy tæppet sammen.
 ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>