Julemorgen monogrammer

Da jeg var ved at tage strømper på julemorgen faldt mit blik på et pudebetræk med monogram. Så med et ben i strømpebukserne måtte jeg have taget billede, det er jo klart :)

AR
Annelise Rasmussen
som er min bonusforælder.
Der er jo altid historier bag monogrammer, men her er der et lille tvist: 
Annelise fandt sammen med min far i 1976, da Annelise var 27 år.
Annelises mor havde samlet udstyr til sin datter, herunder naturligvis sengelinned; det skulle hun jo have til sit bryllup. Nu var det jo bare sådan at i de glade 70’ere stod der ikke bryllup på tapetet og min far var heller ikke lige deres drømme-svigersøn, så det tog 10 års samliv før brudeudstyrret blev udleveret. 
Det ser ud som om det kun er monogrammet der er syet i hånden.
Så måtte vi jo lige tale lidt om pudevår og til min store glæde kunne Annelise lige finde lidt mere frem.
KR
Katrine Rasmussen
Sjovt at se at hun har valgt et monogram til Annelise der ligner hendes eget.
KH
Katrine Hansen, som var Annelises mor’s pigenavn.
Igen sjovt at se at det var en hel anden stil, før hun blev gift, mon ikke det er Annelises mormor der har lavet og bestemt dette monogram?

Her er det mellemværk

Og her et fint broderi på Katrine Hansens pudevår.
En lille krølle på halen er at da Katrine flyttede på plejehjem, dukkede der sølvtøj op med et andet monogram på… KJ.. og det viste sig at hun havde været gift en gang før hun blev gift med Annelise’s far.
Det syntes jeg jo var lidt sjovt med tanke på hendes holdning til Annelises forhold til min far…

2 tanker om "Julemorgen monogrammer"

  1. Thea

    Tak
    Måske jeg skulle se at få billeder op af min mormors monogramer – her har jeg fra min tipoldemor og op til de sidste min mormor lavede i i 1990 – det er altså sjovt med tidslinjen i det. Min mormor var svensk så det er også en anden stil :)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>