Oprindeligt tænkte vi at garnet til tæppet kunne komme fra rester, men det kan nu noget med lækkert garn i gode farver og da vi så hørte om booomerang -crowdfunding fik vi en god ide!
Vi vil se om vi kan rejse 900 kr til garn og lidt strikkepinde til at låne ud.

Alt overskud går til Bybi

sum sum – vi venter spændt

At bo langt fra gode venner giver nogen gange mulighed for intense weekends. For en måned siden var jeg i Jylland, var på Trapholt og fik snakket og snakket. Et herligt boost.

Nu har veninden så været her – en sand lise for min sjæl.

Min mand var i sverige, yngste søn hos min far og den ældste vandrede mellem det lukkede teenageværelse og de aktive veninder, vi sku’ nemlig liiiiige se om sofaen kunne stå et andet sted. Så alting kom på hoved og der blev flyttet og vurderet og ryddet op. Og jeg er så glad for resultatet

Tiltrængt ferie på mit hjertes favoritsted – stilhed, strik.
Klar luft og gåture under høj himmel.
Ild i komfuret og ild i himlen

Min søn Felix og jeg syntes det er vældig spændende at vi skal finde en vinder. Jeg har lavet et exel-ark med alle navnene på dem der har lodder og skulle til at trække via webservice, men den holder altså ikke ifølge Felix.

Jeg har haft den skønneste torsdag. Den har budt på en time i 3. klasse og en time i 1. klasse og så var det luft i mit skema til at tage en lille håndfuld elever med til en hyggestund.
Det er svært at undervise børn når jeg ikke er helt på toppen, men når jeg så er til stede… wow så flyver det afsted.

I 3. klasse var der en der var ved at være med sin hue, Vi strikker huerne oppefra, først med 2, så 5 pinde og til sidst rundpind. Det er stort at se sit eget store arbejde næsten færdigt og det gav et boost til mange andre elever, som skulle færdiggøre deres sager og komme igang med huen og komme i gang med at strikke prikker med 2 farver! På denne måde:

Der var en vildbasse der blev færdig med en strikket snemand, som skulle pakkes ind til moren. Nøj han var stolt! (Denne her er fra sidste uge)

Der var en lille strikpose med en elguitar uden på, klippet i sort fløjl og syet på med sølvtråd. Den mangler en knap og så må jeg få et billed af den inden den kommer med hjem og bliver etui til farens plektere.

I 1. klasse bliver der bare strikket og strikket og talt masker og regnet hvor mange masker der skal lukkes af og hvor mange pinde der skal strikkes. Lyder det kompliceret? Overhovedet ikke – det er jo bare håndarbejde, som de alle elsker – efterhånden også den lille ven som hver time ser lidende på mig og spørger hvornår timen er slut. Nu har vi fundet ud af at hun bare skal have en meget kort time, så går alt godt. Så jeg visker gerne til hende at det er en meget kort time i dag; de andre skal helst ikke høre det, for de vil gerne have en lang time… Sådan kan 45 minutter trylles både korte og lange.

Så blev det tid til ekstra håndarbejde i et sofahjørne i SFO’en, der var en ny dreng der måtte have lidt intensivt undervisning og en lille perfektionist, som strikker en pind, tæller maskerne – der skal være 10 og hun har allerede strikke 20 cm, men hver gang er der sket noget, så der er 11, 12, 14,18 masker… Så hun måtte også have lidt ro i sofaen. Derudover kom der to mere med, som jeg ikke nåede rundt til i sidste time. Fx den hjælpsomme pige der hjælp alle andre i klassen, men nu fik tid til at lave hendes vidunderlige fisk færdig. Det har taget en uge. Den er hæklet udfra min bedste ledetråd; eleven ved bedst hvordan det skal være, så hun har fortalt mig hvad det skulle være og jeg har guidet.
Det er blevet en slørhale – som jeg er sikker på nok skal medfører et par misundelige suk hist og pist. Jeg snupper et billede i morgen.
Nu er jeg alene hjemme og har mad til at simre på komfuret. Jeg kan stadig se lys på himlen her kl.17.33 og jeg aner lysere dage også for mig.
Knit and hugs
Thea