Kategoriarkiv: odile

For moderkærligheden

Det er ikke så ofte der kommer en hæklenål i min hånd, armen siger fortsat fra, så derfor er det heller ikke så mange lapper der bliver lavet til Odile tæppet. 
Men denne uge har jeg haft et par dage alene med en kær veninde i sommerhus. Dage til at være stille og restituere, læse, sove og bare være. 
Og så lige en kurv med garn til Odile-tæppet. 
Min lap til L og C omgivet af forældrekærligheden.
Odiles ældste barn har været syg, været på hospitalet. 
En dejlig dreng, som kigger nysgerrigt frem under sit lange hår…. 
Syge børn…. vi har jo været der… jeg har skrevet lidt her. Men først og fremmest har jeg siddet som mor med mit hjerte i hænderne, elsket, troet og håbet.
Når jeg så ved at Odiles familie sidder på et hospital, så bliver mine hænder rastløse; lad mig hjælpe, lad mig lette, lad mig hele jer, og er det ikke sådan mange af os har det inderst inde? Vel vidende at der ikke er meget man kan gøre….
Så øver jeg mig i at huske at blive ved med at tale, også der hvor det er letter at rykke lidt væk og tie. 
Jeg syntes, det var slemt når vi blev glemt, enten fordi vi blev sendt til en anden galaxe; “gud hvor slemt for jer, jeg ved slet ikke hvad jeg ville gøre! Det er det værste der kan ske!” – og bang så var de væk. Eller af “nå ja vi har jo også problemer med dit eller dat..” og væk var de også… eller “vi ved ikke hvad vi skal sige…” efterfulgt at radiotavshed… 
Men det jeg gør bedst lige nu for Odile og hendes familie er at fortsætte på historien om Odiles tæppe. 
Nu var det så tid til en lap (- og måske flere?) til moderskabets ære. 
For kærligheden, troen og håbet. 
For det livshjul som vores børn er; en karrusel af lys og latter og hjerter der når hverandre. 
Lys og håb er sendt afsted.


Særlige lapper

Jeg skrev på et tidspunkt om særlige lapper, de lapper der betyder noget lidt ekstra. Sådan nogen har jeg jo lavet til Odiles tæppe og jeg har ikke ville vise dem eller fortælle hvad det er, det kom spontant og sådan skal det også være for de andre, der laver lapper til et Knitting Bee tæppe.
Da jeg så mødte Siff, Odiles veninde, som også er i fuld sving med lapper, viste det sig at hun havde havde lavet lapper med samme særlige twist – altså helt unikke hendes og hun havde en anden bevæggrund, men sjovt at det var samme input

Flere reflekser i mørket

 Jeg har summet en del over Odiles kommentar til mit forrige indlæg:

-

“Ved at fortælle andre om hvordan du har det, bliver du mere tydelig.

Som en refleks i mørket.


Jo flere reflekser, jo mere lys. 

Til vi er oplyste.

Det har vi brug for.


Så får vi alle det bedre. Meget bedre.”
-
og også andre steder fra får jeg kommentarer om at der er både vigtigt og modigt at jeg fortæller. Hm..
Det giver mig mod til at lukke mere op og stof til eftertanke.

Jeg forstår godt det Odile skriver men det er svært at tage rigtigt ind, jeg har tidligere holdt mig stille og alene i mørket og tænkt….hm…. tja så har jeg prøvet at finde lys til at dele når jeg kom ud…?…eller..
-
Når jeg henviser til Poul Videbech forelæsning i forrige indlæg er det fordi han siger nogen ting, der er præcist som jeg har og har haft det. Han siger bla:

 “Ord er fattige til at forstå hvor lidelsesfuld denne sygdom er”

 “Det værste ved en depression er ikke at man er ked af det
 – men at man ikke kan fungere rent intelktuelt.

At depression rammer de eksukutive funktioner, dvs evnen til at planlægge og udfører. 

Og det er nettop der jeg kan mærke at jeg ikke er helt på toppen i øjeblikket. Planlægning og overblik er rigtig svært i de her dage. Simple spørgsmål om jeg skal de ene eller andet bliver helt uoverskueligt.  
Det ligger i mit hoved og forhindrer mig i at falde i søvn og når jeg tænker på noget i nærheden af disse emner, så føles det som om “relæ’et” lukker ned.
At relæ’et lukker ned er et meget kendetegnet symptom for mig. Det føles som om nerveceller i hjernen begynder at sitre i hver sin ende, og lukke ned. Små psssst-psssst-psssst-psssst indtil jeg ikke kan tænke. 

Det er virkelig noget af det der er det allermest rædselsfulde, at have det sådan, at føle mig dum over ikke at kunne overskue planlægning og udførelse af små og store ting, alt efter hvor godt jeg har det. Og så at det er så svært at forklare andre hvor slemt det er at være i.
 
Nu deler jeg det med jer, sender en refleks ud i mørket og stoler på at lyset følger med.

Human being vs human doing

Der er lige kommet et bud med blomster til mig. En smuk buket i mange farver.
Den er fra Odile – som tak for hjælpen. 
Jeg har været teknik-support.
Jeg kan tage imod blomsterne og tage dem ind i mit hjerte og jeg kan lade være med at negligere min opgave. At det har ikke voldt mig besvær og ikke taget særlig meget tid, at det er nemt for mig, betyder jo ikke, at jeg ikke forstår, at det har været en stor hjælp for Odile.
Blomsterne får mig til at mindes et af mit første besøg hos Odile. Hun var under uddannelse og skulle bruge klienter. Jeg var også under uddannelse og pengene var små. Men det var meget svært for mig at komme tomhændet, så jeg gik ud i min have og plukkede de fineste blomster, mens jeg tænkte på om der mon ikke var noget jeg kunne gøre til gengæld. 
Efter mit andet besøg sagde Odile meget klart at jeg ikke skulle have noget med.
Puha det var svært.
Flere år senere fik jeg sammen med Odile skrabet så meget i mine lag at jeg kunne se at jeg i mange år, har forsøgt at gøre noget eller give noget, for at blive holdt af, for at have min ret til at være her i verden – jeg har vel nærmest været afhænging af at være noget for andre.
Jeg har altid haft det med at give lige lidt mere, selv når jeg ikke havde flere kræfter, så kunne jeg altid godt liiiiiiige for andre.

Men ikke mere.
Under min depression, hvor alt på mange måder blev nulstillet, er jeg blevet god (i hvert fald bedre) til at sørge for mig selv – bruge iltmasken på mig selv først.. 
Når jeg er i tvivl, tænker jeg helt konkret; ville jeg gøre det her for mig selv? 
Kan jeg svare ja så må jeg gerne gøre hvad det end er, er jeg i tvivl, så må tvivlen komme mig til gode.
Så nu deler jeg af lyst, overskud og fra mit hjerte.
 Denne buket sætter det rigtig meget i perspektiv, for nu kan jeg mærke forskellen. 
Så tak i lige måde, Odile.
 

De hellige tolv nætter og særlige lapper til Odiles tæppe

Jeg har ikke helt fanget hvad de hellige tolv nætter fra jul til helligetrekonger handler om. Jeg har læst lidt og forsøgt at huske mine drømme, men syntes ikke lige mine drømme følger mine planer…. Til gengæld mærker jeg at juleferien er en meget kreativ tid – jeg får mange nye ideer og har lyst til at lave alt muligt og det er gået op for mig at sådan er juleferien egentlig altid for mig. 
Herligt.
Det her er de to allerførste lapper 
Denne jul har jeg lavet specielle lapper til Odiles tæppe. 
Når jeg går igang med et tæppe er jeg altid i tvivl om der vil dukke noget særligt op, men jo det gjorde der. 
Jeg har lavet omkring 10 lapper, som er endt med at ligne hinanden og så med et ekstra twist. Jeg vil ikke vise dem før tæppet er mere færdigt. 
De lapper er lavet mens jeg har hvilet i mig selv og nydt at være hvor jeg er i mit liv – og det er i høj grad takket være det arbejde som jeg har lavet sammen med Odile.
Det har jeg skrevet om til den lille bog der følger med Odiles tæppe.

Odiles tæppe

Tak for en smuk aften – nu er det ved at være et par uger siden, tiden bare flyver i øjeblikket…
Opstarten på Odiles tæppe kræver naturligvis en introduktion til min tæppe-passion, så jeg havde selvfølgelig taget et par af mine tæpper med.
Min første prøve til Odiles tæppe.
 
  
Dagens produktion fyldt med kærlige tanker til Odile.
Det blev den helt perfekte aften, med god stemning og gode mennesker. 
Tak til jer alle og tak til Caitlin tog de gode billeder.

Odiles tæppe – Knitting Bee 16. november kl. 19

Så er jeg klar til at indkalde til kick off til Odiles tæppe.
Det bliver onsdag 16. november kl. 19 i København. 
Jeg har fået lov at låne Minnas dejlige lokale og her er der plads til ca.10 – 12 mennesker. Hvis du har lyst til at være med kan du kontakte mig via facebook – se menuen til højre.

Her er de to første lapper jeg lavede. Jeg sad i bilen på vej til Sverige og mens jeg hæklede og tænkte på tæppet og Odile, så tikkede der en sms ind fra Odile – sådan er tit med Odile og mig.

På billedet herunder har jeg syet en håndfuld lapper sammen og har filtet dem. Det er en test, og selvom jeg godt kan lide den, så tror jeg at jeg foretrækker at det ikke filtes. Vi får se.

Garnet er mohair, alpaca og lammeuld – noget så blødt og fint <3

At give sin drøm vinger part 2

Uha hvor det bobler i mig. Det er lige så jeg kan mærke iverens rødmen i kinderne, mens maven er fyldt med sommerfugle, der ikke ved hvor de skal blafre hen.
Det er et tidpunkt hvor jeg tidligere har oplevet at luften er gået helt af ballonen i en lind strøm af indre kritiske spørgsmål.
Denne gang er det anderledes. Nu er det et tegn på at jeg er nær. Det suser omkring med tanker og ideer, hvor, hvornår, hvordan, men jeg kan mærke at det er fordi det er tæt på at flere brikker falder på plads.

Garnet til Odiles tæppe er kommet. Der er meget tyndt og fint, stærkt og lækkert, perfekt til Odile.
Lige nu er jeg ved at plantefarve det hvide garn, så der kommer lidt spil i tæppet.
Men da garnet var bestilt var jeg ved at blive overmandet af tvivl; hvad hvis ingen vil være med og har jeg overhovedet et sted at mødes første gang? 
Jeg valgte at lytte til min intuition og kontaktede en god kvinde – som jeg vel næsten ikke kender, men som jeg alligevel har den skønneste ping-pong med. Hun havde selvfølgelig et sted jeg kunne bruge.
 I dag har jeg været forbi og stedet er perfekt, mit lille hjerteprojekt helt super modtaget. I tilgift fik Minna stillet mig mange gode spørgsmål og givet ideer, så nu er der endnu flere gode tanker der kværner. 
Det er næsten lige til at blive helt svimmel af – næsten for mange tanker, men på den rigtig gode måde.
Næste punkt at at samle de mennesker der vil være med til at lave tæppet og igen oplever jeg at folk, jeg ikke kender, vender positivt tilbage. Det bekræftiger mig i at det er det rigtig jeg gør. 
Jeg følger mit hjerte og døre lukkes op.
Tak.

Et Knitting Bee tæppe til Odile

Knitting Bee er ved at udvide til også at designe tæpper og hjælpe folk med at samle deres egen ”Bee”, hvor man i fællesskab laver et unikt stykke kunsthåndværk til en kær ven.
Det første tæppe har jeg besluttet skal være til Odile Poulsen.
Jeg har kendt Odile i en del år nu og hun har betydet en stor forskel i mit liv.
Odile er en kvinde som når ud til rigtig mange mennesker med sit store og alsidige engagement.   
Når tæppet skal være til Odile er det for at hylde hendes engagement og for helt bogstaveligt at give Odile et dejligt tæppe lavet med gode tanker og kærlighed, som kan varme og give god og nærende energi til hende.

Knitting Bee donerer garn, design og alt hvad processen kræver af undervisning og vejledning.
Det eneste du skal gøre er at hækle et antal lapper til tæppet – bare rolig jeg skal nok lærer dig at hækle og  jeg lover at opskriften bliver nem.
I løbet af et par dage melder jeg nærmere detaljer ud.