Månedsarkiv: august 2012

Livserklæringer

Jeg har jo et smykke som ligger og venter på mig.
Det venter på at jeg finder de ord, der skal stå på min livserklæring – halssmykket som Milas er ved at lave til mig.
Ordene lader vente på sig, men det gør ikke noget, jeg har tid nok.
Men mens jeg venter nyder jeg et par andre livserklæringer.
En fik jeg i går, fra min søde ven på 8; en hæklet snor, som nu bor på min arm.
Et hjerte, har jeg haft om halsen siden maj, i en rød silkesnor.
Jeg fik hjertet af en mor til et særligt barn – de er jo særlige alle sammen, men nogle mennesker når hinanden mere end andre og disse to børn er sådan nogen for mig.
Hjertet fortæller mig at jeg skal huske mit hjerteblod; børnene, nærværet og kreativitet.
Tak.

Sommer give away

Min første Give Away var et sommer fund og det måtte godt gøre lidt ondt at give væk…. 
I år gør det meget ondt! 
Inden jeg satte mig til tasterne nu har jeg prøvet at overtale mig selv til at beholde det.. 
Men nej:  Det skønne tæppe, med den hemmelig historie skal sættes på højkant i en give away… men så vil jeg også sigte højt den anden vej; jeg trækker lod når jeg har 200 faste læsere på bloggen! 
Det er der 158 til, så jeg kan hænge tæppet over en stoleryg herhjemme og nyde synet lidt endnu.
Sådan kan du deltage:
1 lod for at blive fast læser
1 lod for at “syntes om” facebooksiden
1 lod for at skrive om denne give Away på din egen blog 
1 lod for at til følge Knitting Bee med Google+
og 1 lod for at tilmelde dig til Knitting Bee’s Nyhedsbrev
Det betyder at du kan få 4 lodder til dette lille tæppe.
Hvis du allerede er fast læser, modtager af nyhedbrev eller syntes om facebooksiden og gerne vil have et par lodder, så skriv hvor mange det bliver til, i en kommentar her på siden

Sommerfund part 8

Ok ok det aller bedste er nok dette bette lille tæppe – det passer perfekt til at have om skuldrene som halvt sjal halvt tæppe
Og har det så en historie.. Ja og jeg kender den ikke – helt!
Historien starter på en højre/venstre tur med en veninde – stille weekend i det svenske..
Vi skal se på loppis! Vi kører ind et sted, som jeg ellers er kørt udenom i årevis – sød dame, sjove ting og så lige en brochure om 122:AN Lantliv och design.. javel ja og en adresse i nabolaget med loppis.. 
Vi kører ind i skoven af en grusvej, jo der er et skilt med Antik – vi er urolige, er det loppis, som i køb-vores-gamle-videofilm-og-plastikbras? Eller Antik, som noget fint fint fint noget man hverken vil eje eller have?
Vi triller ind på en fin gård, parkere ved den åbne lade – der står loppis og det er fine ting! 
Gyngestole, kirkebænk, kurve mm. 
En mand kommer frem og fortæller at der ikke er åbent, men fruen er hjemme, så hun kan godt åbne for os.. hm er det ikke her?? 
Fruen kommer, en smuk kvinde, med en dejlig udstråling. Hun slår dørene op til antik afdelingen og gud hvor er der fint! 
Kirkebænke, slagborde, tekstiler, lamper, kufferter og meget andet godt og en Lilla Gynghäst.
Og så er der dette lille tæppe…
Det kommer med mig hjem.
Jeg aer det – iagttager farverne, spekulere over størrelsen – er det bare småt eller er det en der gav op? 
Det er fint lavet, der er slidhuller hist og pist, men det er gennemført arbejde. På bagsiden er enderne dog ikke hæftet men hænger meget ens et par cm.
Jeg er gået i gang med at reparere det, nænsomt og uden at lave nye ulykker.
-
se lige de farver!
Jeg må tilbage! Er der flere tæpper? er der andet?
Ja der er Inge… og i løbet af kort tid får vi talt os ind på hinanden – det får I en anden gang, men jeg må jo høre om hun ved noget om det tæppe.. 
Nja jo det er en ældre kvinde der har lavet det. En som Inge kender, en som trods sin alder er meget moderne kvinde og hun er en kvinde der gerne vil være anonym!! 
Damn! 
Jeg er nysgerrig, men der slutter historien. 
Hvem er hun? Hvad er hendes historie og hvorfor vil hun være anonym??? 
-
Nu skal tæppet have en ny historie.

Sommerfund part 7

Nja ok jeg fandt dette tæppe i virkelig skønne farvesammensætninger 
- det er nok det bedste køb
Og har tæppet en historie? 
Ja men ikke nogen jeg kender! 
Det er lavet af uld, farverne er sat fantasifuldt sammen, det har en fin flerfarvet kant og så er det syet sammen med en tyk sytråd, der er synlig hist og pist og bleget af sol. Sjusk tænker jeg – og masser af steder syningen er gået op.
Men hvem har lavet det? Hvordan kan så smukt et tæppe havne i en grim bunke i en genbrugs? 
Nogen har jo lavet det! 
Og hvornår er det fra?? 
Det flerfarvede garn virker som noget nyere og den organge farve visker 60-70’erne og så er er alligevel noget som siger mig at det sagtens kunne være ældre….

Sommerfund part 6

Udsnit af en lille dug, som sikkert kan bruges til øh…

Og et udsnit af det lille pudebetræk -det er ikke færdigt, men det vil være en fin lille pose til at have fx håndarbejde i – eller måske til at hænge ved en køkkenvask med alle de lækre viskestykke jeg også fik købt?

Sommerfund part 5

I Stenstugan fik jeg også lige en håndfuld kniplinger med hjem til samlingen – dem kan jeg ikke få for mange af og så en sort trææske til at have tyndt hæklegarn i – ikke at jeg bruger det, men jeg har  ledt efter en æske til at have alm garn i, så kattene ikke spise garnet mens jeg strikker!
Æsken har haft motiv på siden, som er helt udvisket eller malet over? Vi kan ikke helt afgøre om det er et svensk bondelandskab med hø og kurve, eller om det er kinesisk med riskurve…  Pyt den er fin og god.

Sommerfund part 4

Jeg har helt klart haft textiler i tanker ved årets besøg på loppis og jeg er glad og tilfreds med min høst
I Stenstugaen måtte jeg have denne kurv med låg og så var der et fint vævet stykke stof med striber – det kan sikkert bruges… tænkte jeg da jeg gik hen til Mona for at snakke og betale.

Mona handler jeg ikke bare med, der kommer altid lidt historier med på vejen – kurven (som jeg også pillede ved sidste år) var en æggekurv – sådan en hun havde hentet æg i da hun var barn, og stoffet var et sjal, som passer til gammelt svensk tøj – ja det bør man faktisk bære det sammen med! 
Jo Mona rammer rigtigt.. nu ser jeg kun sjal og mere vintage tøj eller tøj jeg selv har syet…. 
Stenstugan har 41 år på bagen og nu er det sidste sæson – det er altså vemodigt, men jeg fik sludret så meget med Mona at jeg nu har hendes adresse og skal ud og hjælpe med at rydde op i hendes tekstiler ved lejlighed – det glæder jeg mig til!
(Jeg skrev også om Stenstugan her)